Skift spor – bliv skarp kommunikatør med dine journalistiske værktøjer (Odense)

Startdato:
Udbyder:
Sted:
5000 Odense C
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
8.995 kr. + moms | PU-støtte: 2.600 kr.
Forår 2026

På dette kursus lærer du at omsætte dine journalistiske kompetencer til effektiv, praktisk kommunikation, der skaber synlige resultater. Du får konkrete metoder til at udvikle stærke grundfortællinger, udarbejde realistiske kommunikationsplaner og få flere historier i medierne – uden at bruge tid på teoretiske analyser, der alligevel ender i skuffen.

Kurset er for dig, der arbejder med hands-on kommunikation – enten som tidligere journalist, som kommunikatør i en mindre virksomhed eller som konsulent, der hjælper kunder med at få mere ud af deres kommunikationsindsats. Du lærer at skabe større output og effekt i organisationer, hvor kommunikation ofte bliver noget, man lige skal nå.

Du bliver introduceret til 4D-kommunikation, hvor du lærer at balancere behov og interesser fra ledelse, kunder, medier og deres målgrupper. Du arbejder aktivt med AI som din daglige sparringspartner til pressearbejde, budskabsudvikling og kommunikationsplaner.

Kurset er relevant for dig, der:

  • Er journalist eller tidligere journalist, der nu arbejder med kommunikation.
  • Arbejder som kommunikatør i en mindre virksomhed og vil øge synligheden og outputtet.
  • Er kommunikationskonsulent og ønsker mere effektive metoder og skarpere leverancer.
  • Vil have hjælp af AI med at udvikle pressepitch, grundfortællinger og realistiske kommunikationsplaner.
  • Savner værktøjer, der skaber synlige resultater i organisationer med begrænsede ressourcer.

 

Form & udbytte

Kurset afholdes som et 2-dages fysisk kursus med en vekselvirkning mellem korte oplæg, praktiske øvelser, feedback og erfaringsudveksling. Du arbejder med egne eksempler, realistiske cases eller fiktive situationer, så du får konkrete værktøjer, du kan tage i brug – både i dit nuværende job og i en fremtidig kommunikationsrolle.

Du lærer at:

  • Udvikle en skarp grundfortælling, der kan bruges strategisk og operationelt i presse og kommunikation.
  • Udarbejde realistiske kommunikationsplaner, der skaber synlige resultater – også i små organisationer.
  • Få virksomhedens eller organisationens historier i medierne gennem målrettet pressearbejde og stærkere pitches (kom tæt på 100% i hitrate!).
  • Navigere i 4D-kommunikation, hvor du balancerer ledelsens, kundernes, mediernes og målgruppens behov.
  • Bruge AI aktivt som sparringspartner til at udvikle pressepitch, budskaber og kommunikationsplaner.
  • Overføre dine journalistiske kompetencer til kommunikation – uanset om du allerede har skiftet rolle, eller ønsker at bevæge dig i den retning.

 

Lokationer

Tag kurset i enten København eller Odense:

  • København: SOHO, Flæsketorvet 68, 1., 1711 København K
  • Odense: Odin Havnepark, Lumbyvej 17 F, 5000 Odense C

 

Mulige ekstra omkostninger

  • Tilkøb klippekort til personlig support (via telefon eller onlinekald): 3 klip à 20 minutter: 995 kr.

 

Praktiske informationer

  • Alle kurser er med frokost, kaffe/te, kolde drikkevarer, snacks m.m.
  • Undervisningen foregår d. 21. og 22. januar i Odense fra kl. 9-15.15.
  • Der er gratis parkering.
  • Du modtager en velkomstmail med relevant information forud for kurset.
  • Du har mulighed for at få kursusbevis tilsendt efter kursets afholdelse.
  • Du får tre måneders mailsupport efter kurset og får alle slides tilsendt.
  • Ring til kursusleder Andreas Skadhede på tlf. 61310778, hvis du har spørgsmål.
  • Alle priser er ex. moms. Du kan se vores salgsbetingelser og afbestillingspolitik her.

 

Få skræddersyet kurset med Promptly

Hvis I er flere fra samme virksomhed, der vil på kurset sammen, kan vi skræddersy et kursus til jer, som tager udgangspunkt i jeres ønsker og behov. Med et skræddersyet kursus får I desuden mulighed for, at vi kan afholde kurset hos jer.

Kontakt os og hør om mulighederne.

 

Relaterede kurser

Hvis du finder dette kursus interessant, kan du også overveje vores kurser, hvor du lærer at lave webinarer, der virker, hvordan du producerer stærke mobilvideoer, og vores kursus Notion Basics, hvis du vil have styr på dine noter og dokumenter som aldrig før.

Se flere kurser om AI, billeder, video og kommunikation på Promptly.

Undervisere

Andreas Skadhede

Andreas Skadhede er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen og har arbejdet som journalist for bl.a. TV-Avisen, TV 2 NEWS og i Teknologiens Mediehus. Han har desuden været ansat som presseansvarlig for Patent- og Varemærkestyrelsen og arbejdet med alt fra at få virksomheders historier i medierne (med 99,5% hitrate) til at lave stærke grundfortællinger og udarbejde lokale og globale strategier for alt fra Sennheiser og ROCKWOOL Fonden til CARE og Region Syddanmark.

Mere om dette kursus