
Vil du skabe en podcast, der ikke bare bliver hørt – men også kan blive en bæredygtig forretning?
På kun to dage får du en konkret handlingsplan og strategier til at skille dig ud, opbygge en stor lytterskare og sikre økonomisk succes. Uanset om du er freelancer med en podcast-drøm eller arbejder på et medie, der vil udnytte podcastens potentiale, giver dette kursus dig de nødvendige strategier til succes.
Podcast er et voksende medie, der giver unikke muligheder for at nå nichepublikummer og skabe dybe relationer til lytterne. Men med det stigende antal podcasts på markedet er konkurrencen hård. Mange podcasts har svært ved at finde lyttere, og det er kun en lille procentdel, der opnår økonomisk succes. For medievirksomheder er podcasts en mulighed for at udvide deres tilbud og skabe nye indtægtskilder, men det kræver en strategisk tilgang for at skille sig ud i mængden.
Dette kursus giver medarbejdere og selvstændige de nødvendige redskaber til at forstå markedet, finde deres unikke niche og opbygge en bæredygtig forretning. Her lærer du ikke om fortælleformer, interviewteknikker eller at optage lyd. Vi fokuserer på at finde din niche, og forfine din ide, og så lærer du, hvordan du kan differentiere dig i et overfyldt marked, skabe værdi for dit publikum og samtidig sikre en økonomisk bæredygtighed for din podcastproduktion.
Forestil dig at skabe en podcast, der samler et dedikeret fællesskab af lyttere og giver dig en stemme i et voksende medielandskab. Dette kursus handler ikke bare om at lave en podcast – det handler om at skabe noget, folk vender tilbage til uge efter uge.
Det lærer du
- Forstår dit publikum og sikrer, at der er et marked for din podcast
- Skaber et stort og loyalt publikum – uden et stort markedsføringsbudget
- Opbygger et community omkring din podcast
- Udvikler en forretningsmodel, der kan skabe økonomisk bæredygtighed
Det får du med hjem
- Få en skræddersyet handlingsplan, så du ved præcis, hvad du skal gøre efter kurset
- Du går hjem med nye handlingsredskaber, du kan tage i brug med det samme
- Alle kursister får en halv times individuel opfølgning tre uger efter kursets afholdelse med individuel sparring og feedback på den handlingsplan, de har haft mulighed for at afprøve i mellemtiden. Dette giver hver enkelt en unik mulighed for at få søsat deres projekt med faglige kompetencer i ryggen.
- Alle kursister bliver tilbudt at komme med i et efterfølgende netværkscommunity, hvor kursisterne vil kunne gøre brug af hinandens kompetencer og erfaringer
Vi har selv gjort det
Kasper Haugaard har som redaktionschef på nogle af Danmarks største medier været med til at udvikle og lancere podcasts, der har nået bredt ud, og som har været funderet i mediets strategi.
🚀 Er du klar til at tage din podcast til næste niveau?
Pladserne er begrænsede – tilmeld dig i dag og få strategierne til succes.