ReHEAT (Refresher af High-Risk Awareness Training)

Startdato:
Udbyder:
Sted:
Hølkerup, 4500 Nykøbing Sjælland
Dage:
2 dage
Pris:
10.500 kr. + moms | PU-støtte: 2.600 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 13 evalueringer)
Efterår 2024

På HEAT er fokus på opmærksomhed, mitigering og træning. Selv på kurser som vores, hvor der er et stort fokus på den praktiske træning af de indlærte værktøjer, ved vi, at de kan blive glemt, når de ikke bruges ofte. Ligesom brandøvelser gentages år efter år bør et HEAT-kursus derfor også gentages med jævne mellemrum. Og det er altid godt at få genvækket sin opmærksomhed, hvis man gennem sit rejsemønster er blevet for risikovillig. Derfor udbyder Travel&Risk Refresher-HEAT, som benyttes af mange af vores faste kunder.

Hvorfor ReHEAT?

På ReHEAT hos Travel&Risk får du genopfrisket din viden fra dit tidligere HEAT-kursus og du får lejlighed til at reflektere over dine erfaringer fra rejser siden dit sidste HEAT-kursus. Du bliver desuden opdateret omkring nye, aktuelle problemstillinger. Det er ikke et krav, at man har været på HEAT-kursus hos Travel&Risk, men man bør have været på et fuldt HEAT-kursus tidligere. Et HEAT-certificat fra Travel&Risk har ikke nogen udløbsdato, men vi anbefaler et ReHEAT 3-6 år efter et HEAT-kursus. Nogle organisationer stiller krav om periodisk opdatering af HEAT-certifikatet.

Et ReHEAT forstærker ens opmærksomhed på rejsesikkerhed, ligesom dele af træningen i håndteringen af kritiske situationer gentages i øvelser, hvor udfordringerne er lidt forskellige fra et HEAT-kursus.

Pædagogik

Det er vigtigt for os, at deltagere forlader kurset styrkede med nye redskaber og med et fortsat ønske om at rejse internationalt. Vi har stort fokus på praksisnærhed og træning af værktøjer.

Skal du på længere rejser eller til destinationer med en mere udfordrende risikoprofil og har du endnu ikke et HEAT-certifikat, så tag vores HEAT-kursus i stedet for et Refresher-HEAT.

Travel&Risk

Travel&Risk er skabt af en række eksperter, der i en lang årrække har arbejdet med sikkerhed og uddannelse i både statslige organisationer, NGO’er og virksomheder. Med deres forskellige baggrunde og erfaringer har de udviklet en række kursuskoncepter, hvor fokus er på at etablere et mindset hos deltagerne, som gør det muligt at forholde sig til- og handle på risici i forbindelse med udlandsrejser. Kursets indhold og opbygning er baseret på en skarp prioritering af det, der betyder noget: Enten fordi det statistisk udgør en reel risiko, eller fordi det udgør en frygtfaktor, der hæmmer den enkelte i udførelsen af sit arbejde. Læs mere om Travel&Risk på www.travelandrisk.dk. Gennem Mediernes Efteruddannelse udbyder vi HEAT-kurser, Refresher-HEAT, Sikkerhed på opgaver i Danmark og Remote First Aid. Kontakt os gerne for endags-rejsekurser til mellemrisikolande.

 

Indhold:

·      Risiko- og sårbarhedsanalyse

·      Kriminalitet – modforanstaltninger og håndtering af hændelser

·      Kultur, køn og race

·      Naturkatastrofer

·      Rejsemedicin (Hypo- og hypertermi, dehydrering og hygiejne)

·      Stresshåndtering

·      Håndtering af lokale myndigheder (stat, politi, militær, korruption/antikorruption og it-sikkerhed)

·      Tæt på terror (hensigtsmæssig adfærd i forbindelse med terrorangreb)

·      Forhold under beskydning

·      Førstehjælp i krig og konfliktzoner – langt fra hospital og ambulance

·      Hensigtsmæssig adfærd som gidsel

·      Kollegastøtte og psykisk førstehjælp