Podcastkursus for begyndere

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1432 København K
ME plus:
ME
Dage:
1 dage
Pris:
1.000 kr. + moms | PU-støtte: 900 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 1 evalueringer)
Forår 2025

Det kan være forvirrende og noget af en mundfuld at starte din egen podcast. For hvordan bliver du egentlig helt skarp på, indhold, formidling og emne. Hvilket gear skal du have, hvordan redigerer du, og hvor skal du udgive din podcast? En ting er sikkert, det er både sjovt at lave, det en nærværende måde at connecte med dine modtagere, og så er det et medie i rivende udvikling.

HeySound tilbyder et 1-dags begynderkursus, hvor vi kommer ud i alle afkroge af podcastproduktion, herunder:

  • Hvorfor skal du podcaste?

Her kommer vi forbi det unikke ved podcastmediet, statistikker og alt det, som retfærdiggør, at du som medarbejder eller medieperson beskæftiger dig med podcasts. Vidste du f.eks. at er et ungt medie hvor mere end 50 % af unge mellem 19-34 år lytter til podcasts hver uge?

  • Ramme og indhold for din podcast

Her stiller vi skarpt på form og opbygning. Du præsenteres for flere fortællegreb, som du kan bruge i din egen produktion.

  • Gear til optagelse

Jeg præsenterer dig for to optagepakker, den billige og den dyre, så du også kan komme i gang med et mindre budget. Vi taler mikrofonvalg (dynamiske og kondensator), hvilket rum du bør optage i og ikke mindst det udstyr du kan bruge når du vil optage udenfor studiet: voxpop, foredrag, paneldebat.

  • Sådan optager du din podcast

Her går vi i dybden med opsætning af lydkort og vi finder enderne på de ledninger du skal bruge. Herefter dykker vi ned i redigeringsprogrammet Hindenburg Pro, som er skræddersyet til podcasts. Programmet laver selv niveauer og hjælper dig med at eksportere i din episode i det lydniveau, der er standarden for podcasts. Vi laver øvelser og dine første optagelser.

  • Lyddesign

Vi lægger musik og lydeffekter på din podcast, så den bliver levende og fastholder lytteren. Vi ser på hvor du kan finde musik med rettighederne på plads (royalty free) og taler om hvordan du skaber scener (tænk film) med lydeffekter, plugins og Ai-stemmer.

  • Redigering, mix og master

Her lærer du at klippe dit interview til så det står helt skarpt. Vi rydder op i lyden, så du hurtigt kan fjerne smaskelyde, rumklang og støj, så din lyd er krystalklar og behagelig at lytte til. Du lærer om niveauer for stemmer og musik og sidst eksporterer vi din podcast, så du nu har en færdig fil, klar til upload.

  • Hosting

Ingen podcast uden lyttere. Vi finder den hosting platform, der passer dig bedst og taler opsætning, upload og distribution af din podcast. Hertil kommer mulighed for at se masser af statistik, alt fra antal lyttere og hvor de kommer fra til hvilket medie de har lyttet til din podcast på. Alt det du behøver for at måle på din podcasts succes.

  • Marketing

Ingen lyttere uden opmærksomhed. Vi taler om hvad der giver din podcast succes, og så får du tips og tricks til hvordan du deler lyd på sociale medier via. et audiogram.

Sådan klæder jeg dig på til dit nye podcast eventyr, hvad enten du vil dele vedrørende formidling om din yndlingshobby, knytte podcasten til dit eget brand eller til den virksomhed du arbejder for. Kurset foregår i HeySounds eget studie, Refshalevej 110A, 1432 København K, og der er plads til to deltagere pr. kursus, så det er intime rammer med blik for den podcast, du gerne vil starte eller udvikle på. Du får kursus materiale med dig hjem, samt adgang til skræddersyede videoer, så du kan arbejde videre med din podcast efterfølgende.

Hvis muligt må du gerne medbringe bærbar computer og installere prøveversionen af Hindenburg Pro, som du finder her. Medbring desuden en madpakke så der er energi til hele dagen.

Kurset er for alle faggrupper. Læs mere om Podcastskolen her og om HeySound her.

 

“Heysounds Podcastskole har givet mig konkrete værktøjer til, hvordan jeg skal komme i gang med min podcastdrøm – lige fra opbygning af udsendelser til, hvilke programmer og udstyr, jeg skal bruge, og hvordan jeg rent faktisk bruger det. 

Jeg var helt grøn på området, da jeg troppede på Heysounds kontor, men med Mathias’ kyndige og kreative vejledning gik jeg begejstret derfra med en lyst og tro på, at jeg ville kunne få mit projekt til at lykkes. Jeg kan kun varmt anbefale Podcastskolen til alle, der skal ha’ det sidste skub til at kaste sig ud i en podcast.” – Pernille, Digital Marketing Manager

Mere om dette kursus