Pitch din kreative idé – Lær at sælge dine idéer med succes

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2400 København NV
Dage:
2 dage
Pris:
8.800 kr. + moms | PU-støtte: 2.600 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 6 evalueringer)
Forår 2026

Hvordan overbeviser du en redaktør, broadcaster eller producent om, at netop din idé skal realiseres? At pitche en idé handler ikke kun om at præsentere den – det handler om at forstå din målgruppe, kommunikere klart og sælge en vision, der fanger både følelser og forretningssans.

På dette kursus lærer du kunsten at mestre alle aspekter af et pitch og gøre din idé til virkelighed. Med hjælp fra en af Danmarks mest erfarne udviklere, Roald Bergmann, får du indsigt i de teknikker og strategier, der virker i praksis. Gennem teori, praktiske øvelser og personlig sparring vil du få værktøjerne til at præsentere dine idéer professionelt og selvsikkert – uanset om du er ny i pitch-verdenen eller en erfaren kreatør, der ønsker at finpudse sine færdigheder.

Målgruppe

Kurset er for dig, der arbejder i den kreative branche og har brug for at præsentere eller sælge idéer. Uanset om du er producent, journalist, kreatør eller tilrettelægger, får du uvurderlig viden og redskaber til at styrke dine pitches. Kurset er velegnet til både nybegyndere og erfarne.

Du lærer

  • At skære din idé skarpt, så den både inspirerer og overbeviser.

  • At designe et pitch deck, der understøtter din historie og imponerer beslutningstagere.

  • At mestre elevator-pitching – essensen af din idé på få sekunder.

  • At arbejde strategisk med din præsentation, så den matcher markedets behov.

  • At præsentere professionelt gennem do’s and don’ts i pitch-situationen.

  • At pitche dine egne idéer under kurset og få konkret feedback.

Udbytte

Efter kurset vil du:

  • Være i stand til at præsentere dine idéer med selvsikkerhed og overbevisning.

  • Have en gennemarbejdet pitch-strategi, der kan tilpasses forskellige situationer og målgrupper.

  • Forstå, hvordan du bygger bro mellem kreativitet og markedets behov.

  • Kunne skabe pitch decks og præsentationer, der skiller sig ud.

Undervisningsform

Kurset er bygget op omkring hands-on arbejde med dine egne idéer. Gennem sparring, teori og praktiske øvelser får du indsigt i, hvad der skal til for at skabe det perfekte pitch. Hver deltager pitcher sin idé flere gange og modtager løbende feedback. Inspirerende eksempler og cases fra branchen giver et ekstra indblik i, hvad der virker i praksis.

Relevans og aktualitet

Pitching er en uundgåelig del af den kreative proces, når projekter skal finansieres eller præsenteres for beslutningstagere. I et konkurrencepræget marked, hvor efterspørgslen efter klare og effektive pitches er stigende, giver dette kursus dig de nødvendige færdigheder til at levere præsentationer, der både inspirerer og overbeviser.

Underviser

Roald Bergmann er en af Danmarks mest succesfulde tv-udviklere med over 12 års erfaring. Han har udviklet alt fra samfundsdebatterende dokumentarer til underholdende gameshows for nogle af landets største broadcastere. Som udviklingschef har han arbejdet for selskaber som Pipeline Production og Nordisk Film TV og står bag succeser som Mormor på mandejagt (DR1), Ranes museum (DR2) og Herlufsholm for livet (TV 2). Han er forfatter til fagbogen Tv-udvikling og en fast del af Copenhagen TV Festival.

Med Roald som underviser får du en sjælden mulighed for at lære pitchingens kunst af en, der har stået på begge sider af bordet – både som udvikler og pitcher.

Praktisk

Kursusprisen inkluderer kaffe/te og vand i løbet af dagen. Husk at medbringe madpakken til frokost.

Undervisere

Roald Bergmann

Roald Bergmann er uddannet fra Danmarks Journalisthøjskole og sidder til dagligt som udviklingschef for Pipeline Production – og tidligere hos Pineapple Entertainment og Nordisk Film Tv. Her har han udviklet tv-programmer som fx Umage, Vrede Piger, Zulu Awards, Ranes Museum og Mormor på mandejagt. Roald har udviklet mere end 25 tv-koncepter og programserier til samtlige danske tv-kanaler og har stået bag flere nominerede og vindende Tv-pris modtagere. Han driver sideløbende et forlag, et kunstnerværksted, en festival og den kreative hub Kjøllergaard på Bornholm.