
Notion er et af de mest fleksible værktøjer til organisering af viden, noter og opgaver – men mange oplever en stejl indlæringskurve og kommer aldrig rigtigt i gang. På dette intensive 1-dagskursus lærer du at bruge Notion effektivt og opbygge dit eget system, der samler alt det, du ellers spreder over Google Docs, skrivebordsmappen og diverse apps.
Notion kan tilpasses præcis dine behov og fungerer fx som CRM, kørebog, økonomisk overblik, opgavestyring, habit tracker, event manager og personlig vidensbase. Du får en praktisk introduktion til, hvordan du opretter databaser, bruger links og visninger, og designer skabeloner, der skaber overblik og sparer dig tid i hverdagen.
Du arbejder hele dagen i dit eget workspace og lærer at strukturere dit indhold på en måde, der er både fleksibel og overskuelig. Kurset gennemgår også, hvordan du kan udnytte mange af Notions pro-funktioner – uden nødvendigvis at skulle bruge penge på en betalt version.
Kurset er relevant for dig, der vil:
- have et langt bedre overblik over dine noter og din research, end du formentlig nogensinde har haft.
- ønsker at samle noter, idéer og dokumenter ét sted
- vil skabe langt bedre struktur i arbejdsopgaver, læselister og projekter
- Lave egne skabeloner til fx møder, opgaver og artikler, så du undgår dobbeltarbejde og gentagelser i fremtiden.
- Arbejde smartere – uden at miste fleksibilitet
Om underviserne:
Andreas Bjørn er uddannet informationsspecialist fra Københavns Universitet og har siden 2018 brugt Notion som sit primære system til at holde styr på alt fra opgaver, projekter, noter og økonomi til habit tracking og daglig planlægning. Med en praktisk og løsningsorienteret tilgang har han gradvist opbygget et fleksibelt system, der samler det meste ét sted – og som har erstattet en lang række andre apps og værktøjer. På kurset deler han sine erfaringer og guider dig trin for trin gennem de metoder og strukturer, der gør Notion til et kraftfuldt redskab i både hverdagen og arbejdslivet.
Underviser Andreas Skadhede er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen og har arbejdet på bl.a. TV-Avisen, TV 2 NEWS og for Teknologiens Mediehus. Han har desuden været selvstændig i mere end et årti – så struktur har været afgørende for at kunne arbejde effektivt – ikke mindst til research og at holde styr på projekter, møder og opgaver. Først med Notion har Andreas fundet det værktøj, og det er hurtigt blevet det absolut mest benyttede – og fuldstændigt uundværlige – arbejdsredskab.
