Notion Basics: Få styr på dine noter og dokumenter som aldrig før (København)

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1711 København K
Dage:
1 dage
Pris:
4.995 kr. + moms | PU-støtte: 1.300 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 5 evalueringer)
Forår 2026

Notion er et af de mest fleksible værktøjer til organisering af viden, noter og opgaver – men mange oplever en stejl indlæringskurve og kommer aldrig rigtigt i gang.

På dette intensive 1-dagskursus lærer du at bruge Notion effektivt og opbygge dit eget system, der samler alt det, du ellers spreder over Google Docs, skrivebordsmappen og diverse apps.

Notion kan tilpasses præcis dine behov og fungerer fx som CRM, kørebog, økonomisk overblik, opgavestyring, habit tracker, event manager og personlig vidensbase. Du får en praktisk introduktion til, hvordan du opretter databaser, bruger links og visninger, og designer skabeloner, der skaber overblik og sparer dig tid i hverdagen.

Du arbejder hele dagen i dit eget workspace og lærer at strukturere dit indhold på en måde, der er både fleksibel og overskuelig. Kurset gennemgår også, hvordan du kan udnytte mange af Notions pro-funktioner – uden nødvendigvis at skulle bruge penge på en betalt version.

Kurset er relevant for dig, der vil:

  • have et langt bedre overblik over dine noter og din research, end du formentlig nogensinde har haft.
  • ønsker at samle noter, idéer og dokumenter ét sted
  • vil skabe langt bedre struktur i arbejdsopgaver, læselister og projekter
  • Lave egne skabeloner til fx møder, opgaver og artikler, så du undgår dobbeltarbejde og gentagelser i fremtiden.
  • Arbejde smartere – uden at miste fleksibilitet

 

Kurset er målrettet til dig…

…i medie- og kommunikationsbranchen, der ønsker at arbejde mere struktureret med noter, dokumenter og arbejdsopgaver i ét samlet digitalt system.

Det kræver ingen tekniske forudsætninger – kun nysgerrighed og lyst til at optimere egne arbejdsgange. Ofte vil du endda kunne nøjes med at benytte gratisversionen af Notion.

Typiske deltagere:

  • Journalister og redaktører, der vil organisere research, vinkler og kildemateriale
  • Kommunikationsfolk og SoMe-medarbejdere med behov for overblik i indholdsproduktion
  • Tilrettelæggere og projektledere, der vil styre opgaver, deadlines og samarbejde ét sted
  • Freelancere og selvstændige, der ønsker at skabe et skræddersyet digitalt workflow

 

Form & udbytte:

Kurset afholdes som en 1-dags workshop med aktiv læring og individuel opsætning i Notion. Du arbejder i dit eget workspace og bygger dit system trin for trin, så du går hjem med et færdigt udgangspunkt, der virker i din hverdag.

Du lærer bl.a. at:

  • Navigere sikkert i Notions brugerflade og funktioner
  • Strukturere dine noter og dokumenter i databaser med visninger og filtre
  • Oprette og genbruge skabeloner til fx mødenoter, artikler og projektplaner
  • Forbinde informationer på tværs via relationer og interne links
  • Udvikle en vidensbase, du kan skalere over tid
  • Tilpasse opsætningen til dit eget workflow – uden at miste overblik

 

Lokationer

Tag kurset i enten København, Odense eller Aarhus – eller online.

  • Odense: Odin Havnepark, Lumbyvej 17 F, 5000 Odense C
    Underviser: Andreas Bjørn
  • København: SOHO, Flæsketorvet 68, 1., 1711 København K
    Underviser: Andreas Skadhede
  • Aarhus: Comwell, Værkmestergade 2, 8000 Aarhus
    Underviser: Andreas Bjørn

Onlinekursus

Passer datoer og lokationer dig ikke? Med Promptly har du mulighed for at tage hele kurset online i dit eget tempo. Som onlinekursist får du adgang til vores onlineplatform med videomoduler og øvelser.

Pris: 2.995 kr. for seks måneders adgang til videokursus + seks måneders udvidet mailsupport.

Kontakt Promptly, hvis du ønsker at høre mere.

Ønsker du som kursist på et af vores fysiske hold adgang til onlinekurset for bedre mulighed for repetition, eller hvis du er forhindret i at deltage i hele kurset, kan du tilkøbe onlinekurset til en nedsat pris på kun 1.249 kr.

 

Mulige ekstra omkostninger

  • Notion er som udgangspunkt gratis, hvis du ikke har brug for avancerede teamfunktioner og at gemme store filer direkte i Notion.
  • Tilkøb onlineforløb: Som fysisk kursist kan du tilkøbe adgang til vores onlinekursus med mulighed for repetition og genopfriskning til en nedsat pris på kun 1.295 kr. for seks måneders adgang + seks måneders udvidet mailsupport.
  • Tilkøb klippekort til personlig support (via telefon eller onlinekald): 3 klip à 20 minutter: 995 kr.

 

Praktiske informationer

  • Alle kurser er med frokost, kaffe/te, kolde drikkevarer, snacks m.m.
  • Undervisningen foregår d. 17. marts fra kl. 9-15.15 i København med Andreas Skadhede som underviser.
  • Du modtager en velkomstmail med relevant information forud for kurset.
  • Du har mulighed for at få kursusbevis tilsendt efter kursets afholdelse.
  • Du får tre måneders mailsupport efter kurset og får alle slides tilsendt.
  • Ring til kursusleder Andreas Bjørn på tlf. 60776093, hvis du har spørgsmål.
  • Alle priser er ex. moms. Du kan se vores salgsbetingelser og afbestillingspolitik her.

 

Få skræddersyet kurset med Promptly

Hvis I er flere fra samme virksomhed, der vil på kurset sammen, kan vi skræddersy et kursus til jer, som tager udgangspunkt i jeres ønsker og behov. Med et skræddersyet kursus får I desuden mulighed for, at vi kan afholde kurset hos jer.

Kontakt os og hør om mulighederne.

 

Relaterede kurser

Hvis du finder dette kursus interessant, kan du også overveje vores kurser: Kickstart ChatGPT (for dig, der gerne vil i gang med ChatGPT), Avanceret ChatGPT og Digital Detox, hvis du gerne vil frigøre mere tid og få sundere mobilvaner.

Se flere kurser om AI, billeder, video og kommunikation på Promptly.

Undervisere

Andreas Skadhede

Andreas Skadhede har i 15+ år arbejdet som selvstændig kommunikatør og bureauejer. Struktur har været afgørende for at kunne arbejde effektivt – ikke mindst til research og at holde styr på projekter, møder og opgaver. Først med Notion har Andreas fundet det rette værktøj. Hurtigt er Notion blevet det absolut mest benyttede – og fuldstændigt uundværlige – arbejdsredskab – endda bare i gratisversionen. Andreas har en baggrund som journalist fra bl.a. TV-Avisen, TV 2 NEWS og for Teknologiens Mediehus.

Andreas Bjørn

Andreas Bjørn er uddannet informationsspecialist fra Københavns Universitet og har siden 2018 brugt Notion som sit primære system til at holde styr på alt fra opgaver, projekter, noter og økonomi til habit tracking og daglig planlægning.

Med en praktisk og løsningsorienteret tilgang har han gradvist opbygget et fleksibelt system, der samler det meste ét sted – og som har erstattet en lang række andre apps og værktøjer.

På kurset deler han sine erfaringer og guider dig trin for trin gennem de metoder og strukturer, der gør Notion til et kraftfuldt redskab i både hverdagen og arbejdslivet.

Mere om dette kursus