Mød mediernes frontløbere

Startdato:
Udbyder:
Sted:
Flæsketorvet 68, 1711 København V
Dage:
3 dage
Pris:
13.200 kr. + moms | PU-støtte: 3.900 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 52 evalueringer)
Forår 2026
Mød mediernes fremtid - Kursus

Hvilke tendenser rykker hos medierne?

Hvordan ser fremtidens journalistik ud?

Hvem tænker nyt?

Hvem er tættest på brugerne?

Hvem er længst med AI?

Kort sagt: hvor er medierne på vej hen?

Dette kursus stiller de store spørgsmål og finder de konkrete svar hos menneskerne bag Danmarks mest innovative medieprojekter. På tre effektive dage udforsker vi innovationen i den københavnske medieverden. Vi stiller nysgerrige og kritiske spørgsmål og sammen reflekterer vi over, hvordan vi kan bruge innovationen og inspirationen, når vi kommer hjem.

Kurset tager udgangspunkt i de medietendenser, som både globalt og lokalt betyder allermest i disse år. Men i stedet for at vende blikket væk fra Danmark, bliver vi klogere på, hvordan de dominerende medietrends oversættes til danske forhold.

Undervejs mellem de mange spændende mediebesøg reflekterer vi over de nye input, og vores fokus er hele tiden, hvordan vi kan udnytte vores nye viden, indsigt og inspiration, når vi kommer tilbage til det daglige arbejde. Hvad virker? Hvordan lykkedes det? Og hvad kiksede?

Hvad kan du forvente?

Du kan forvente et intenst forløb, hvor vi i løbet af tre dage og en aften besøger to håndfulde fremsynede medieprojekter.

Lige nu ser programmet således ud:

Højkantsvideo i DR, vibe coding og kreative fortælleformater hos Politiken, nye tværgående samarbejder hos Politiken, Projekt Y, prisvindere hos Danwatch, AI-projekter hos DR, Nyt succesrigt nyhedsbrevsprojekt og strategi hos Berlingske, absolut AI-frontløber hos TV2, vild vækst hos Zetland og en aftengæst til vores aftenarrangement, som ikke er faldet helt på plads endnu.

Tendenser

Når vi mødes første dag sætter Jan Birkemose, stifter af Medietrends.dk, scenen med oplæg om internationale medietendenser og de nyeste tanker og ideer i branchen

Kursusdeltagere på tidligere kurser siger:

“Det var et supergodt, relevant og meget inspirerende program næsten uden spildtid. Det er godt gået.”

“De tre dage var yderst inspirerende og var enormt godt afviklet.”

” Et meget inspirerende, lærerigt og spændende kursus med mange gode oplæg”

“Super kursus med masser af inspiration”

“Alle i branchen kunne have godt af den luksus, det er at gå fra medie til medie og høre om deres nyeste tiltag. Fedt og tak!”

Hvem er du?

Kurset er målrettet til redaktionelle medarbejdere og ledere, der ønsker inspiration og overblik over den hidsige udvikling i medieverdenen. Arbejder du med kommunikation kan du også have glæde af indblik i mediernes kurs ind i fremtiden.

Sådan gør vi

Kurset ledes af Jan Birkemose, der er stifter af Medietrends.dk og som i det daglige arbejder med udvikling og innovation i mediebranchen. Hver dag indeholder tre til fire besøg på spændende medieprojekter. Mellem de mange besøg reflekterer vi i fællesskab over de nye ideer og tanker.

På andendagen fortsætter vi med fælles refleksion om aftenen og får besøg af en særlig gæst. Den første dag begynder vi klokken 10, men ellers er det fra 9 til cirka 16 hver dag.

Det får du ud af kurset

Du får et sikkert overblik over de helt aktuelle medietendenser og et kompetent indblik i, hvordan tendenserne håndteres i dansk kontekst. De mange inputs er inspirerende vitaminer til dit arbejde, og vi har i fællesskab drøftet, hvordan de bedste ideer kan omsættes til din virkelighed.

Pris

Kurset koster 13.200 kroner + moms.

Hvis din arbejdsplads er medlem af Pressens Uddannelsesfond, får du 3.900 kroner i støtte.

Hvis din arbejdsplads ikke er medlem af Pressens Uddannelsesfond, kan du tilmelde dig direkte hos Medietrends

Prisen omfatter

Prisen inkluderer kaffe, vand og frokost hver dag.

Hvis du skal bo på hotel i København, skal du selv sørge for det.

Hvor og hvornår?

Kurset varer tre dage og foregår mange forskellige steder i KBH. Vi mødes første dag i Soho i Kødbyen.

Kursusdage: 20-22. maj 2026

I tilfælde af afbud

Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.

Læs mere om regler for framelding

Foto: Sigfried Lundberg, Flickr

Undervisere

Jan Birkemose

Jan Birkemose, stifter af Medietrends.dk, er journalist, redaktør, iværksætter og analytiker med stor erfaring i digital udvikling, digitalt indhold og dagsordensættende journalistik.

Tidligere har Jan været chefredaktør for Ugebrevet A4 og direktør i selskabet Avisen.dk ApS. og før det en fortid som undersøgende journalist på Ekstra Bladet.

Jan Birkemose er en erfaren underviser og foredragsholder og som medieanalytiker løser han jævnligt konsulentopgaver og undervisning/oplæg for medier og virksomheder.

Kontakt gerne Jan på 23 38 42 10 eller jan@medietrends.dk