
Efter en bragende succes i 2022 trækker vi nu igen Dan Oshinsky til København til en eksklusiv workshop.
Sidst havde vi fuldt hus og venteliste, så vent ikke for længe med at tilmelde dig.
Nyhedsbreve er i dag en af mediernes mest værdifulde forbindelser til brugerne. Med relativt små investeringer har nyhedsbrevene skabt nye, faste medievaner, der fastholder brugerne i lang tid.
Nyhedsbrevene generobrer ”ejerskabet” til brugerne efter det i over 10 år har været outsourcet til fremmede algoritmer, og så er nyhedsbreve endda så innovative et produkt, at flere og flere ikke kun opfatter dem som trafikkanaler, men faktisk som den endelige destination.
Nyhedsbrevene er kort sagt allerede en kæmpe succes. Men potentialet er endnu større og derfor er det nu, at indsatsen og resultaterne skal løftes til næste niveau.
Vores 3-dages workshop med Dan Oshinsky, der opbyggede nyhedsbrevsredaktionerne på Buzzfeed og The New Yorker med stor succes, har derfor titlen Nyhedsbreve – version 2.0.
Oshinsky er i dag selvstændig nyhedsbrevsekspert, der blandt andet har flere end 40 amerikanske medier som sine faste kunder. Han er bredt anerkendt for overblik og strategisk begavelse og hans eget nyhedsbrev om nyhedsbreve har et globalt publikum.
Dan Oshinsky opsummerer selv kurset i to sætninger:
“Email can and should be an engine for growth for your newsroom. Let’s give you the strategies, tactics, and tools to build your best email strategy.”
Der er tale om en ny og forbedret version af det unikke kursus, som Dan Oshinsky udviklede i 2022 i samarbejde med Medietrends.
Blandt andet vil Dan som en del af kursets pris tilbyde en efterfølgende vækstanalyse af hver af de deltagende medier på kurset.
Mantraet i workshoppen er at skabe større bevidsthed om, at nyhedsbreve ikke bare er en driftssikker næsten 55 år gammel teknologi, men faktisk er en genre i sin egen ret, der både øger engagementet med læserne og klogt håndteret bidrager til bedre økonomi og salg.
Et par nøgleord på dine noter efter kurset bliver: Jobs to be done, courses, popup-nyhedsbreve, deliverability basics, data og brug af surveys til at skabe brugerdata.
I løbet af de tre dage, vil du:
-
Lære de taktikker, som de dygtigste medier anvender, når de søsætter nye nyhedsbreve.
-
Forbedre jeres velkomstmails og andre automatiserede flows til endnu bedre at skabe nye abonnenter og fastholde dem.
-
Opdage nye måder at få abonnementsbasen til at gro.
-
Identificere nye muligheder for dybere engagement med læserne.
-
Bygge og udbygge strategier til at konvertere nyhedsbrevslæsere til at blive betalende abonnenter.
Efterfølgende:
-
Dit medie tilbydes gratis Dan Oshinskys nye individuelle Growth Audit.
-
Du bliver en del af et internationalt nyhedsbrevsnetværk. Sidst havde vi fremtrædende nyhedsbrevsredaktører og skribenter fra store medier i Danmark, Holland, England, Tyskland og Sverige.
Sådan foregår det:
Kurset foregår på engelsk.
Kurset er en cocktail af oplæg fra Dan Oshinsky, gruppearbejder, og fælles brainstorms.
Du vil før kurset blive bedt om dele noget af dit arbejde med Dan, så han får bedre mulighed for at give konkret og individuel sparring.
Du forlader kurset med en 60-punkts strategi checkliste som post-workshop work.
Du er:
Du arbejder allerede med nyhedsbreve eller skal begynde med det på et mediehus, hvor der allerede er nyhedsbreve. Kurset handler om redaktionelle nyhedsbreve. Du får derfor ikke noget ud af det, hvis din primære vinkel er email-marketing.
Kurset er målrettet “newsrooms”. Vi vil på et senere tidspunkt udvikle et tilsvarende format målrettet alle andre.
Hvor og hvornår?
Kurset afholdes i Soho i Kødbyen i København den 16-18. juni 2025
Dan Oshinsky er CEO i firmaet Inbox Collective. Han er tidligere redaktør for nyhedsbreve hos Buzzfeed og The New Yorker og er i dag selvstændig rådgiver for flere end 40 medier og virksomheder, der vil udvikle deres nyhedsbreve.
Hans eget nyhedsbrev om nyhedsbreve har et globalt publikum.