Open source intelligence-metoder bruges af flere og flere journalister, og nu bliver det muligt at lære af en af verdens bedste OSINT-specialister.
Britiske Nathaniel Fried er en af skaberne af søgeværktøjet Osint.Industries, der bruges af journalister og politiefterforskere over hele verden. Han er programmør og er en erfaren underviser.
Graverjournalist Jacob Friberg og Nathaniel Fried udbyder nu et omfattende kursus i OSINT for både erfarne og nyuddannede journalister i London.
Med en god blanding af teori og øvelser lærer du en række færdigheder, der er anvendelige ikke kun i undersøgende journalistik, men generelt i arbejdet som journalist.
OSINT er kort fortalt at indsamle, analysere og formidle informationer fra offentligt tilgængelige kilder på internettet.
På kurset lærer du at:
- Forstå grundlæggende OSINT-principper og metoder
- Implementere OSINT i din journalistik
- Beskytte dig selv ved at sløre de digitale fodspor undervejs i research (Operational security)
- Kommunikere sikkert med kilder og kolleger via krypterede tjenester
- Anvende de nyeste OSINT-værktøjer, hvoraf et af dem er udviklet af Nathaniel Fried
- Sammenligne info, kombinere info og analysere info, så du kan samle puslespillet
- Researche på russiske hjemmesider og russiske sociale medier
Om underviserne:
Nathaniel Fried er en af skaberne bag et revolutionerende værktøj, som har opnået stor popularitet ikke blot i OSINT-miljøet, men også hos politi, efterretningstjenester og journalister.
Hjemmesiden hedder Osint.Industries. Her kan man søge på et telefonnummer, e-mail eller brugernavn, hvorefter værktøjet finder al offentlig tilgængelig information fra nettet og præsenterer det overskueligt.
Osint.industries har hjulpet store medier med afsløringer, for eksempel da franske Le Monde afdækkede en narkoring.
Nathaniel Fried er en erfaren underviser og holder OSINT-kurser for politiet i lande både i og uden for Europa.
Undersøgende journalist Jacob Friberg er redaktionschef på B.T. og har siden 2023 holdt fem kurser om OSINT via Mediernes Efteruddannelse.
Kurset afholdes i konferencelokaler over to dage i London. Det er opdelt i moduler, som består af 30 minutters teori og 20 minutters øvelser.
Her følger en nærmere beskrivelse af kurset:
Modul 1: Operational Security (OpSec)
Vi begynder kurset med teori om Operational Security, som vigtigst af alt handler om journalistens egen sikkerhed samt at journalisten ikke bør afsløres i at undersøge et givent emne eller person.
1.1. Vigtigheden af anonymitet under research
Du lærer følgende teknikker til at skjule dine digitale fodspor:
1.2. Brug af virtuelle maskiner (VMs).
Med en virtuel maskine laver du en softwarebaseret computer, hvor du kan foretage din research. Hvis du besøger usikre hjemmesider med virus/malware/sporing er det altså den virtuelle maskine, der rammes – ikke din egen computer.
1.3 Brug af Virtual Private Networks (VPNs): Du beskytter dig selv og din data ved at skjule din IP-adresse med en VPN. Desuden krypterer en VPN din internettrafik, så andre ikke kan følge med i din færden. Du kan også få adgang til indhold, der er begrænset til et bestemt land, ved at oprette forbindelse til en server i det ønskede land.
1.4 Brug af The Onion Router (Tor) netværk: Anonym browsing, så andre ikke kan overvåge din research.
1.5 Brug af falske profiler på sociale medier. Hvor du opbygger en troværdig falsk profil, og hvordan du gør det på forsvarlig vis. Samt hvordan du holder styr på dine falske profiler.
1.6 Lær, hvilke fælder andre kan opstille for at afsløre din identitet.
1.7 Sikker kommunikation: Lær de bedste End-to-end krypterede værktøjer
1.8 Sikker dataopbevaring: Lær at opbevare dine data sikkert samt at destruere data.
Øvelse: Vi udfører de forskellige teknikker og værktøjer og hjælper alle kursister med at komme i mål.
Modul 2: OSINT: En game-changer for journalistik
Vi begynder modul to med en kort introduktion til, hvordan journalister kan bruge OSINT til at forbedre deres research.
2.0 Grundlæggende OSINT-principper og -metoder:
Du lærer, hvorfor det er vigtigt at gå metodisk til værks. En typisk OSINT-arbejdsgang består i: planlægning af research, indsamling af info, behandling af info, analyse af info, formidling af info.
Du lærer desuden at udvikle kritisk analysefærdigheder. For eksempel at undgå at tænke i baner, hvor du fordrejer info/fakta til at bekræfte din teori (kognitiv bias). For at undgå det, lærer du at anvende strukturerede, analytiske teknikker.
Du lærer også at analysere og forbinde de stumper af information, du har samlet, til et fuldendt billede.
2.1. Værktøjer
Du får kendskab til de to bedste samlinger af OSINT-værktøjer: OSINT Framework og Malfrat Industries.
Du lærer at integrere værktøjerne, så de arbejder sammen og udveksler data mellem hinanden.
Du lærer at sætte værktøjer og robotter op til at overvåge og indsamle information om det emne, du undersøger. Du lærer desuden at bruge API’er til ovenstående.
2.2. Brug af korttjenester og geolokation
En helt central del af OSINT er at finde ud af, præcis hvor et billede eller en video er optaget, også kaldet geolokation.
Nogle gange kan en simpel image reverse search hjælpe, hvis det er et kendt sted. Men ellers er der langt mere avancerede metoder:
2.3 Geospy AI
Du lærer at bruge Geospy AI, et værktøj der bruger kunstig intelligens til at give sit bud på, hvor et billede er taget henne.
Hvis du uploader et billede af en bygning, vil værktøjet bruge kunstig intelligens til at analysere arkitekturen og finde andre billeder af bygningen eller lignende bygninger for derved at lokalisere, hvor billedet er taget.
Men der kan være faldgruber: Værktøjet giver sit bedste bud, men det kan være forkert, og du lærer derfor at krydstjekke informationerne med andre kilder.
2.4 GIS-koncepter
Du undervises i Geografic Information System (GIS)-koncepter, som er software, der blandt andet kan indsamle, lagre og analysere geografiske data. Det kan blandt andet bruges til:
- Geolokation af billeder og videoer: GIS-teknologier kan bruges til at identificere placeringen af billeder og videoer ved at analysere metadata eller visuelt sammenligne landskaber med kortdata.
- Kortlægning af sociale medieindlæg: Geotagget data fra sociale medieplatforme kan analyseres og visualiseres på kort for at identificere specifikke hændelser i bestemte geografiske områder, fx. terrorangreb, naturkatastrofer, ulykker, krig.
- Satellitbilleder: GIS anvendes til at analysere satellitbilleder for at overvåge ændringer i landskab, byggeaktiviteter, katastrofeområder eller militære bevægelser, fx. i Ukraine.
2.5 Kortbaserede værktøjer
Du lærer at bruge de bedste kortværktøjer effektivt: Google Earth, SentinelHub og NASA Worldview.
Samt værktøjer til at komme ned på gadeniveau: Google Street View selvfølgelig, men også brugerbaserede tjenester som Mapillary. Mapillary har den fordel, at brugere uploader billeder, og man kan være heldig at finde billeder fra veje, hvor Googles fotovogn ikke har været forbi.
Du lærer at finde geotaggede sociale indlæg på sociale medier, som også kan være en vigtig kilde.
Du lærer at finde frem til historiske satellitbilleder, som du kan sammenligne med nutidens billeder.
Øvelse:
Gennem en række øvelser lærer du at bruge ovenstående metoder til præcist at geolokalisere et billede eller det næstbedste: at lave en vurdering af, hvor billedet er taget.
Du får en fil med forskellige billeder, som du skal geolokalisere.
DAG 2
3. Google og sociale medier
3.1 Google
Du lærer at optimere dine søgeteknikker i søgemaskiner som Google.
3.2 Sociale medier
Du lærer at lave effektive personsøgninger på sociale medier. Du lærer at udtrække data fra sociale medier uden specialiserede værktøjer.
4. Specialiserede OSINT-værktøjer
4.2 Hunchly Web capture
Du lærer at bruge programmet Hunchly, der er et effektivt researchværktøj.
Når du går i gang med din research på internettet, kan du aktivere Hunchly i din browser. Værktøjet gemmer alt, hvad du ser på din computerskærm. Bagefter kan du søge i det gemte indhold via Hunchlys dashboard på din computer.
Programmet har et væld af funktioner, som gør din research overskuelig. Du kan tagge indhold med hashtags. Du kan oprette nøgleord, som Hunchly skal holde øje med og alarmere dig om, hvis det støder på det, mens du browser rundt på hjemmesider. Og meget andet.
Øvelse: Via en øvelse skal du finde ud af, hvad forbindelsen mellem to personer er.
5. Russisk research
På grund af krigen i Ukraine og Ruslands påvirkningsoperationer i Europa bliver det stadig mere relevant for journalister at kunne lave research på russiske hjemmesider og sociale medier.
I dette modul lærer du at:
Lave research på trods af sprogbarrieren ved hjælp af oversættelsesværktøjer.
Bruge det sociale medie VKontakte (VK) – Ruslands pendant til Facebook.
Få forståelse for det russiske landskab af sociale medier, russisk internetslang og memes.
Blive bedre til at identificere digitale påvirkningsoperationer på sociale medier.
6. Den store øvelse
Vi går et niveau op i sværhedsgrad og viser en række metoder indenfor:
Analyse af satellitbilleder til identificering af militærbaser.
Sporing af skibe og fly.
Brug af skygger på billeder til at analysere sig frem til detaljer om for eksempel bygninger.
Chronolocation: Brug af sol og skygger til at tidsbestemme et billede.
Herefter viser vi eksempler på succesfulde undersøgelser, der har brugt geolokation som metode.
Herefter får du sammen med dine medkursister en kompliceret øvelse, som I skal løse i hold. Øvelsen er baseret på et fiktivt scenarie.
7. Juridiske og etiske overvejelser:
Vi tager en samtale i plenum om brugen af de forskellige metoder. Til hvilke projekter vil vi bruge de forskellige metoder?
Hvornår er der behov for at opstille nogle etiske retningslinjer for din research?