Open source intelligence-metoder bruges af flere og flere journalister, og nu bliver det muligt at lære af en af verdens bedste OSINT-specialister.
Britiske Nathaniel Fried er en af skaberne af søgeværktøjet Osint.Industries, der bruges af journalister og politiefterforskere over hele verden. Han er programmør og er en erfaren underviser.
Graverjournalist Jacob Friberg og Nathaniel Fried udbyder nu et omfattende kursus i OSINT for både erfarne og nyuddannede journalister i London.
Med en god blanding af teori og øvelser lærer du en række færdigheder, der er anvendelige ikke kun i undersøgende journalistik, men generelt i arbejdet som journalist.
OSINT er kort fortalt at indsamle, analysere og formidle informationer fra offentligt tilgængelige kilder på internettet.
På kurset lærer du at:
- Forstå grundlæggende OSINT-principper og metoder
- Implementere OSINT i din journalistik
- Beskytte dig selv ved at sløre de digitale fodspor undervejs i research (Operational security)
- Kommunikere sikkert med kilder og kolleger via krypterede tjenester
- Anvende de nyeste OSINT-værktøjer, hvoraf et af dem er udviklet af Nathaniel Fried
- Sammenligne info, kombinere info og analysere info, så du kan samle puslespillet
- Researche på russiske hjemmesider og russiske sociale medier
Om underviserne:
Nathaniel Fried er en af skaberne bag et revolutionerende værktøj, som har opnået stor popularitet ikke blot i OSINT-miljøet, men også hos politi, efterretningstjenester og journalister.
Hjemmesiden hedder Osint.Industries. Her kan man søge på et telefonnummer, e-mail eller brugernavn, hvorefter værktøjet finder al offentlig tilgængelig information fra nettet og præsenterer det overskueligt.
Osint.industries har hjulpet store medier med afsløringer, for eksempel da franske Le Monde afdækkede en narkoring.
Nathaniel Fried er en erfaren underviser og holder OSINT-kurser for politiet i lande både i og uden for Europa.
Undersøgende journalist Jacob Friberg er nyhedschef på B.T. og har siden 2023 holdt kurser om OSINT via Mediernes Efteruddannelse.
Kurset afholdes i konferencelokaler over to dage i London. Det er opdelt i moduler, som består af teori og øvelser.
Her følger en nærmere beskrivelse af kurset:
Modul 1: Operational Security (OpSec)
Vi begynder kurset med teori om Operational Security, som vigtigst af alt handler om journalistens egen sikkerhed samt at journalisten ikke bør afsløres i at undersøge et givent emne eller person.
1.1. Vigtigheden af anonymitet under research
Du lærer følgende teknikker til at skjule dine digitale fodspor:
1.2. Brug af virtuelle maskiner (VMs).
Med en virtuel maskine laver du en softwarebaseret computer, hvor du kan foretage din research. Hvis du besøger usikre hjemmesider med virus/malware/sporing er det altså den virtuelle maskine, der rammes – ikke din egen computer.
1.3 Brug af Virtual Private Networks (VPNs): Du beskytter dig selv og din data ved at skjule din IP-adresse med en VPN. Desuden krypterer en VPN din internettrafik, så andre ikke kan følge med i din færden. Du kan også få adgang til indhold, der er begrænset til et bestemt land, ved at oprette forbindelse til en server i det ønskede land.
1.4 Brug af The Onion Router (Tor) netværk: Anonym browsing, så andre ikke kan overvåge din research.
1.5 Brug af falske profiler på sociale medier. Hvor du opbygger en troværdig falsk profil, og hvordan du gør det på forsvarlig vis. Samt hvordan du holder styr på dine falske profiler.
1.6 Lær, hvilke fælder andre kan opstille for at afsløre din identitet.
1.7 Sikker kommunikation: Lær de bedste End-to-end krypterede værktøjer
1.8 Sikker dataopbevaring: Lær at opbevare dine data sikkert samt at destruere data.
Kursisterne kan stille spørgsmål til de forskellige OPSEC-metoder.
Kursisterne får guides til at installere værktøjerne. Hvis man oplever problemer, kan man få hjælp på andendagen af kurset.
Øvelser: Vi laver en øvelse for at undersøge, hvor nemme kursisterne er at genkende for ejerne af de hjemmesider, de besøger.
Vi laver endnu en øvelse for at undersøge, hvor meget personlig info, der kan findes på kursisterne. Denne øvelse udføres i hold af to personer.
Modul 2: OSINT: En game-changer for journalistik
Vi begynder modul to med en kort introduktion til, hvordan journalister kan bruge OSINT til at forbedre deres research.
2.1 Grundlæggende OSINT-principper og -metoder:
Du lærer, hvorfor det er vigtigt at gå metodisk til værks. Der findes hundredvis af OSINT-værktøjer og metoder, så hvordan planlægger du din research og undgår spildtid?
En typisk OSINT-arbejdsgang består i: planlægning af research, indsamling af info, behandling af info, analyse af info, formidling af info.
2.2 Værktøjer
Du lærer, hvordan OSINT-værktøjer virker, og hvordan de har udviklet sig.
Nathaniel Fried er en af skaberne bag hjemmesiden Osint.Industries, hvor man kan indtaste et navn, telefonnummer, e-mail eller brugernavn, hvorefter værktøjet søger efter al offentlig tilgængelig information på internettet.
Vi viser cases for, hvordan det kan bruges journalistisk til at identificere, hvem der står bag en e-mail, nummer eller et brugernavn fra sociale medier.
Øvelse: Vi tester værktøjet på os selv eller på en kriminel case.
Nu ved vi, hvordan Osint.Industries virker, og hvad man kan bruge det til.
Men hvordan finder vi e-mails, brugernavne og telefonnumre på en person?
Det kan en række værktøjer hjælpe os med.
Øvelse: Kursisterne skal lokalisere en persons lokation med hjælp fra forskellige værktøjer.
Modul 3. Sociale medier:
Vi viser, hvordan man kan optimere sine søgninger på sociale medier. Der findes også nogle værktøjer, der kan lidt mere end fx. Facebooks egen søgemaskine.
Telegram
Telegram er blevet et stort journalistisk emne, særligt på grund af hvervning af lejesoldater og salg af stoffer.
Det er svært at researche på den krypterede tjeneste, men der er metoder til at researche personerne omgangskreds, og hvilke grupper de er medlem af.
Vi slutter dagen af med at lave en række øvelser med forskellig sværhedsgrad, så der er noget til alle.
Dag 2:
Modul 4: Brug af korttjenester og geolokation
En helt central del af OSINT er at finde ud af, præcis hvor et billede eller en video er optaget, også kaldet geolokation. Vi viser eksempler på, hvordan det kan bruges journalistisk.
Nogle gange kan en simpel image reverse search hjælpe, hvis det er et kendt sted. Men ellers er der langt mere avancerede metoder.
Kursisterne lærer at bruge grundlæggende geolokations-metoder.
Øvelse: Kursisterne får udleveret en mappe med billeder fra London, som de skal lokalisere. Øvelsen foregår i hold.
Geospy AI
Kursisterne lærer at bruge Geospy AI, et værktøj der bruger kunstig intelligens til at give sit bud på, hvor et billede er taget henne.
Hvis du uploader et billede af en bygning, vil værktøjet bruge kunstig intelligens til at analysere arkitekturen og finde andre billeder af bygningen eller lignende bygninger for derved at lokalisere, hvor billedet er taget.
Værktøjet har desuden analyseret billeder på gadeplan fra en række storbyer, herunder London. Det er ekstremt effektivt: Vi kan uploade et billede af en anonym bygning i London, hvorefter Geospy vil finde lokationen.
Øvelse: Vi lokaliserer de billeder, som vi ikke lykkedes med i den anden øvelse.
Modul 5: Ansigtsgenkendelse:
Der findes en række værktøjer, der via ansigtsgenkendelse kan finde personer.
Vi viser eksempler på, hvordan det kan bruges journalistisk og taler om, hvornår det er etisk forsvarligt.
Der findes også værktøjer, der kan sammenligne to ansigter og vurdere, om det er den samme person.
Modul 6: Kortbaserede værktøjer
Du undervises i Geografic Information System (GIS)-koncepter, som er software, der blandt andet kan indsamle, lagre og analysere geografiske data. Det kan blandt andet bruges til:
Geolokation af billeder og videoer: GIS-teknologier kan bruges til at identificere placeringen af billeder og videoer ved at analysere metadata eller visuelt sammenligne landskaber med kortdata.
Kortlægning af sociale medieindlæg: Geotagget data fra sociale medieplatforme kan analyseres og visualiseres på kort for at identificere specifikke hændelser i bestemte geografiske områder, fx. terrorangreb, naturkatastrofer, ulykker, krig.
Satellitbilleder: GIS anvendes til at analysere satellitbilleder for at overvåge ændringer i landskab, byggeaktiviteter, katastrofeområder eller militære bevægelser, fx. i Ukraine.
Øvelse: Kursisterne lærer at bruge de bedste kortværktøjer effektivt: Google Earth, SentinelHub og NASA Worldview.
Vi tester også værktøjer til at komme ned på gadeniveau: Google Street View selvfølgelig, men også brugerbaserede tjenester som Mapillary. Mapillary har den fordel, at brugere uploader billeder, og man kan være heldig at finde billeder fra veje, hvor Googles fotovogn ikke har været forbi.
Øvelse: Kursisterne undersøger en række lokationer med værktøjerne.
Modul 7: Google dorking
Hvorfor er det vigtigt at kunne søge på Google? Vi viser en journalistisk afsløring, hvor gennembruddet kom fra en google-søgning.
Du lærer at optimere dine søgeteknikker i søgemaskiner som Google.
Øvelse: Vi laver en kort øvelse med brug af søgeteknikker.
Modul 8: Russisk research
På grund af krigen i Ukraine og Ruslands påvirkningsoperationer i Europa bliver det stadig mere relevant for journalister at kunne lave research på russiske hjemmesider og sociale medier.
I dette modul lærer du at:
Bruge en række værktøjer til at søge på russisk indhold, herunder på Telegram.
Bruge det sociale medie VKontakte (VK) – Ruslands pendant til Facebook – samt et værktøj til at researche på det.
Modul 9: Finaleøvelser
Vi laver en række øvelser med forskellig sværhedsgrad for at bruge det, vi har lært.
Modul 10: Juridiske og etiske overvejelser:
Vi tager en samtale i plenum om brugen af de forskellige metoder. Til hvilke projekter vil vi bruge de forskellige metoder?
Hvornår er der behov for at opstille nogle etiske retningslinjer for din research?