
Hvorfor overhovedet skrive i scener? Hvad er en scene egentlig? Og hvordan forvandler man et citat til scene?
Kom og nørd scener på Saksild Strand. Få ind under huden, hvad en scene egentlig vil sige. Forstå forskellen på referat og scene. Mærk forskellen på scener, der folder sig ud i real tid, stumper af scene hist og her og fortættede afsnit, der på få linjer præcist og stærkt sammenfatter en essens af et måske længere tidsforløb. Sug til dig af forskellige måder at bruge dialog på. Find de sigende detaljer. Lær at skrive i scener.
Fold scenen ud
Scener er essentielle i fortællende journalistik, fordi vi godt vil have handlingsforløbet til at udspille sig for læsernes indre biograf. Scener eller scenestumper vil også give de fleste hverdagshistorier et løft og et pift liv. På dette køkkenkursus arbejder du med at folde scener ud og fortætte skelsættende øjeblikke, der ikke rummer handling. Du leger, eksperimenterer og bliver nogle erfaringer rigere. Vi zoomer også ind i på scene-eksempler udefra og reflekterer over, hvad der virker og hvorfor.
Fokus er på dig og din proces i en ramme, der bryder radikalt med kontor og klasselokale: mit køkken og max fem deltagere. Med en god gåtur fuld af stillegang og havets brusen skruer vi op for kreativiteten derude i naturen og henover køkkenbordet med garanti for intensitet og nærvær.
Du får:
- Øvelse i at skrive scener
- Øvelse i at bruge dialog
- Viden om panoramisk og scenisk fremstilling
- Inspiration til at tage hjem og lege videre
- Forudsætninger for at skrive den gode scene
Form
Workshoppen har processen i centrum i en vekselvirkning mellem korte oplæg, øvelser og refleksion med udgangspunkt i hver enkelt deltagers behov og arbejdsproces. Rammen for kurset både ude og inde giver kreativiteten optimale betingelser, og sammen skaber vi et tillidsfuldt rum med plads til at fumle og fejle og lære af erfaringerne. Der er også tid til lidt individuel sparring.
‘Lær at skrive i scener’ er tredje modul i en pakke, der består af yderligere fire kurser på Saksild Strand. Et 2×1 dag og tre andre endagskurser. Kurset kan købes alene eller med et eller flere af de andre.
Kurset er med fuld forplejning.
Forud
Du vil blive bedt om at sende en artikel forud for kurset, som du kan arbejde videre med på dagen. Desuden bliver du bedt at lave en kort præsentation af dig selv og dine forventninger til kurset. Du modtager en mail to-tre uger forud for kurset.
Bindende tilmeldning:
Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du har en plads på kurset. Dog kan du/din arbejdsplads få en anden til at overtage din plads, hvis du kommer i en situation, hvor du bliver nødt til at melde afbud. Hvis der skal krediteres og faktureres på ny, koster det 1000 kroner i administration.
Hvis du har tilmeldt dig privat – det vil sige, at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.
Læs mere om AndersensBureau på https://www.andersens.dk eller https://mediernesefteruddannelse.dk/udbydere/andersens-bureau/