Kreative forretningsudvikling og Social Selling for freelancere

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2200 København N
Dage:
2 dage
Pris:
8.800 kr. + moms | PU-støtte: 2.600 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 6 evalueringer)
Efterår 2023

Er du sprunget ud som selvstændig eller freelancer for at leve af dine kreative kompetencer? Hvad skal der egentlig til for at blive en succesfuld freelancer inden for kreative fag?

Som selvstændig kan du selv vælge alt: Kunder, arbejdsplads, opgaver, kollegaer, arbejdstid, ambitioner, indtægt mm. – og det er både fantastisk men også en kæmpe udfordring.

Du lærer:

På denne 2 dages workshop arbejder vi intensivt med at udvikle dit kreative virke, til en forretning du kan leve af og leve med. Du er kernen i din forretning, og derfor skal vi kigge på alt det, der støtter op om det hele menneske i livet som selvstændig.

På kurset arbejder vi med

  • Hvordan du finder ind til kernen af din forretning
  • Hvordan du skaber et netværk og hvad du kan bruge det til
  • Salg og kundepleje; hvordan du skaber og vedligeholde kunderelationer.
  • Hvordan du håndterer stille perioder
  • Hvordan du identificerer dine arbejdsbehov og laver strukturer der støtter dig
  • Motivation og passion: Teknikker til at passe på dig selv og bevare motivationen

Målgruppe

Dette to-dages workshop er til dig, der enten er sprunget ud som freelancer, solo-selvstændig inden for kreative fag – eller er nysgerrig på at blive det.

Du skal møde op med din egen idé til en selvstændig virksomhed, projekt eller freelance opgaver, du gerne vil udforske. Det behøver ikke at være gennemarbejdet, det vigtigste er, at du har en interesse i at arbejde med og udvikle dine idéer.

Udbytte

Kurset giver dig indsigt i hvad kernen er i din forretning og hvordan du nærer og passer på dig selv og din motivation.
Med dig hjem får du:

  • Teknikker til at skabe og vedligeholde din forretning.
  • Værktøjer til salg og kundepleje
  • Værktøjer til at opretholde og strukturere en hverdag som selvstændig.
  • Teknikker til at øge motivationen
  • Indsigt i, hvordan du finder inspiration
  • Metoder til at afklare, hvordan dit drømmearbejdsliv ser ud, og hvordan du arbejder hen imod det.

Undervisningsform

Dette kursus tager udgangspunkt i din idé, din forretning, dit liv og personlige proces. Kurset afvikles som en workshop og er en blanding mellem inspiration, eksempler, øvelser og sparring med dine medkursister og underviser.

Om Underviseren

Barbara Alexandersen er aktivt udøvende fotograf og filmskaber og har været selvstændig siden 2016. Hun har som “one woman army” skabt film for +50 virksomheder, været B-foto på reklamefilm som Dior, Rains, Bolia og 2. fotograf på TV-fiktionsserien Babylons Stol til DR Ramasjang. Hun har selv udviklet sin freelance forretning fra bar bund til en bærdygtigt forretning som idag giver hende det arbjedsliv som hun havde drømt om. Barbara har en bachelor i psykologi, master i international journalistik og kurser fra Fatamorgana, Kort og Dokumentar Filmskolen.

Praktisk:

Det eneste du skal bruge, er en blok og kuglepen/computer til skriveøvelser.

Undervisere

Barbara Alexandersen

Filmfotograf med baggrund i psykologi og journalistik. Selvstændig siden 2016.

Barbara Alexandersen er aktivt udøvende fotograf og filmskaber og har været selvstændig siden 2016.  Hun har som ”onewomanarmy” skabt film for +50 virksomheder, været B-foto på reklamefilm som Dior, Rains, Bolia og 2. fotograf på TV-fiktionsserien Babylons Stol til DR Ramasjang. Barbara har en bachelor i psykologi, master i international journalistik og kurser fra Fatamorgana, Kort og dokumentarfilmskolen.