Nu er der endelig mulighed for at kigge mange virksomheders indsats for bæredygtighed efter i kortene. De nye klimaregnskaber er en guldgrube for journalister. Det ændrer de kommende forenklinger af regelsættet bag ikke grundlæggende ved. Kom med og lær, hvordan du læser dem.
Der er kommet tal på de store virksomheders arbejde med bæredygtighed. Det har længe været beskrevet i tyk retorik, abstrakte målsætninger og floromvundne glansbilleder. Ingen har rigtig kunnet ses efter i sømmene. Men det går ikke længere.
Der er nemlig en ny disciplin indenfor regnskabsgymnastik. Klima-regnskaber. De kan også opfattes meget bredere som en lovpåkrævet afrapportering (kaldet CSRD) i dokumenterbare måltal for bæredygtighedsindsatsen i de største danske virksomheder. Kravet er gældende fra regnskaberne for 2024, der offentliggøres fra starten af 2025. Efter stor kritik vil udbredelsen med stor sandsynlighed blive mindre hurtig og mindre omfattende for den store underskov i dansk erhvervsliv.
Der er af naturlige årsager mest fokus på virksomhedernes klimaindsats forstået som deres udledninger af drivhusgasser, målt som CO2-ækvivalenter. Netop klimarapporteringen i tal er udråbt til at være en af de store løftestænger i Europas kamp mod den globale opvarmning. Det er svært for ikke at sige umuligt at gøre noget ved et problem, hvis det ikke kan måles, monitoreres og efterprøves.
Men de nye klimaregnskaber er svære at læse. Hvad er en dobbelt væsentlighedsvurdering? Hvad er drivhusgassernes udledninger fordelt på scope I, II og III? Hvilke kriterier og skøn vejer tungest i udarbejdelsens af tallene? Hvordan skal et regnskab egentlig udlægges, hvis klimamålene først gælder i 2030, 2040 eller 2050? Og hvad er Science Based Targets?
De nye bæredygtighedsregnskaber er en jungle. Men der er nogle konkret anvendelige kompasnåle for at finde rundt. Det betyder ikke, at det er lige så gennemskueligt at læse et grønt regnskab, som det er at overskue et finansielt regnskab. Men både virksomheder, rådgivere og revisorer er i proces for at finde en troværdig form.
I løbet af én enkelt undervisningsdag vil to erfarne journalister, Jakob Martini, klima-redaktør på Finans og redaktør og klummeskribent Søren Linding, også fra Finans, sammen med en finansdirektør i en større dansk virksomhed og en rådgiver fra et konsulenthus give både de teoretiske og praktiske indfaldsvinkler til at finde de gode historier i den nyåbnede guldgrube.
Det vil blandt andet ske ved at tage fat i de enkelte klimaregnskaber og gennemgå dem for at lede efter de gode vinkler. Kursusdeltagerne vil også blive opdelt i små grupper for i cases at bruge noget af det lærte i praksis. Som udgangspunkt vil fokus være rettet mod de store virksomheder, da det er dem, der allerede har offentliggjort de nye regnskaber.
Kurset er ikke kun rettet mod klimajournalister eller erhvervsjournalister. At læse og forstå de nye regnskaber for virksomhedernes indsats for øget bæredygtighed kan bruges i mange sammenhænge. Deltagelse kræver ikke et bestemt forhåndskendskab til hverken regnskaber eller dansk erhvervsliv.
Deltagerne vil få et overblik over de nye regnskaber; formål, opbygning og informationskrav. Der er efter stor kritik en del forenklinger på vej, og deltagerne vil få den senest tilgængelige viden. Men det ændrer ikke på, at de mest nysgerrige journalister kan få et redskab i værktøjskassen, som meget få andre har i jagten på de gode og ofte unikke historier. Det er nyt territorium, der giver en oplagt mulighed for at være first mover.
Kurset vil blive holdt i det indre København, i MBK i Pilestræde med fuld forplejning hele dagen.