Interviewteknik til kamera

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1711 København V
Dage:
2 dage
Pris:
8.800 kr. + moms | PU-støtte: 2.600 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
★★★★★
★★★★★
(Baseret på 6 evalueringer)
Efterår 2026

Introduktion til kurset

Som du spørger, får du svar.

Gode videointerviews starter med de rigtige spørgsmål. Alligevel ender mange interviews med lange, uklare svar, der er svære – eller umulige – at bruge i redigeringen.

På dette kursus arbejder vi konkret med, hvordan du planlægger og gennemfører interviews, der fungerer i praksis. Du lærer at stille skarpe, enkle og åbne spørgsmål, der giver præcise og brugbare svar – og du får styr på, hvordan dine valg i interviewet påvirker det materiale, du står med i klipperummet.

På kurset lærer du

– At formulere klare, enkle og åbne spørgsmål, der giver brugbare svar
– At forberede interviews med fokus på vinkel, indhold og redigering
– At styre interviewet, så du får det materiale, du har brug for
– At arbejde med opfølgende spørgsmål, der skaber præcision og dybde
– At tænke interview og klipning sammen, så dit materiale fungerer i praksis

Målgruppe

Kurset er for content creators, journalister, tilrettelæggere og kommunikationsfolk, der arbejder med videointerviews.

Det er relevant for dig, der:
– producerer indhold til web, SoMe eller tv
– gennemfører interviews som en del af dit arbejde
– ønsker bedre svar og stærkere materiale til redigering

Udbytte

Efter kurset kan du:
– planlægge og gennemføre interviews med en klar retning
– stille spørgsmål, der giver præcise og anvendelige svar
– skabe bedre sammenhæng mellem interview og redigering
– sikre, at dit materiale kan bruges effektivt i klipningen

Du står med konkrete værktøjer, du kan bruge direkte i dit næste interview.

Undervisningsform

Undervisningen er praksisnær og træningsbaseret.

Du arbejder med øvelser i mindre grupper, individuelle opgaver og interviews med kamera. Undervejs får du løbende feedback, så du kan justere og forbedre din tilgang.

Der er fokus på at omsætte teknikkerne til din egen praksis, så du kan bruge dem med det samme.

Forudsætninger

Kurset kræver ikke særlige forudsætninger, men det er en fordel, at du arbejder med eller har erfaring med interviews.

Underviser

Medietræner Jette Friis O’Broin underviser på kurset.

Hun har arbejdet med videointerviews og medietræning for bl.a. Realdania, Kræftens Bekæmpelse, Nordea Fonden og Ældre Sagen og har stor erfaring med at udvikle interviewteknik, der fungerer i praksis.

Praktisk

Kursusprisen inkluderer kaffe og te. Frokost er ikke inkluderet.

Du er velkommen til selv at medbringe mad, eller benytte SoHo’s café eller kantine, hvor der kan købes lækker kaffe, frokost mm. Derudover findes der mange spisesteder i Kødbyen i umiddelbar nærhed.

Ekstra

Efter kurset har du mulighed for at kontakte underviseren i forbindelse med dit første interview, så du kan få sparring, når du skal omsætte det, du har lært, til din egen praksis.

Undervisere

Jette Friis O’Bróin

Jette Friis O’Bróin er journalist, rådgiver, medietræner og underviser. Hun har gennem 25 år undervist i kommunikation, krisekommunikation og interviewteknik i mange sammenhænge. Herudover har hun produceret og postproduceret over 70 webfilm for Realdania, Kræftens Bekæmpelse, Nordea Fonden, Ældre Sagen, Ross Engineering m.fl. I de senere år har Jette produceret mere end 60 podcasts til bl.a. voldsramte kvinder med udenlandsk baggrund og seksuelt misbrugte mænd og kvinder, der lider af senfølger efter overgreb i barndommen samt podcast til Alzheimer pårørende og om grøn energi.
Jette er også forfatter med indtil nu syv bøger på samvittigheden. Bøgerne handler om arkitektur, sociale projekter, frivilligt arbejde, kræft og iværksætteri.

Jette er fra RUC og har arbejdet på aviser, tidsskrifter, kommunikationsbureau og i tæt samarbejde med fotografer, grafikere og journalister. Hun har som projektleder modtaget Columbusægget af International Advertising Association for kampagnen ”Henrys Hælerbar” – og været indstillet til Kommunikationsprisen for samme kampagne.

Fælles for Jettes aktiviteter er det gode interview, som er omdrejningspunktet for hendes webfilm, podcast, bøger, rådgivning og undervisning. Det gode interview handler om at være til stede – 100 pct. Derfor er Jettes undervisning primært baseret på praktisk træning med respektfuld personlig videoevaluering.

Mere om dette kursus