Har du ikke altid det rigtige på blokken, når du vil folde en scene ud? Savner du inspiration til at forberede dig og skabe overblik? Har du lyst til at interviewe med nærvær og fortælling for øje, så historien folder sig ud?
Så kom til Saksild Strand henover to dage og lad os sammen tune ind på, hvordan du interviewer efter scener og spændingskurve, så der kommer fortællende journalistik ud af det.
Dette kursus er for dig, der vil blive en bedre interviewer og lære at tænke i fortælling fra første spørgsmål. Vi arbejder med, hvordan du lytter, spørger og følger op, så dine interviews bliver fundamentet for historier med scener, vendepunkter, udvikling og nærvær.
Så du kan folde scener ud og inddrage tanker og følelser. Så du kan arbejde med milepæle, skelsættende øjeblikke, menneskers drivkraft – og tænke i struktur fra start. Og så du kan male sigende detaljer og dialog, der rækker ud over den konkrete situation og handling.
Lyt mere, spørg bedre
Langs havet og henover mit køkkenbord leger vi med interviewmål og interviewrunder. Vi bruger The Hero’s Journey som inspiration og metode til interviewforberedelse. Vi interviewer og spørger ind til scene, tanke, følelse og handling. Og vi ser på observation som metode og på grunden til, at det nogle gange lønner sig at holde kæft, observere og spørge senere.
Du lærer konkrete teknikker, greb og autentisk nærvær, der åbner for det, der ellers let går tabt: det levede, det mærkede, det menneskelige. Her handler det ikke kun om at få svar, men om at skabe plads til fortælling.
Bliv en endnu bedre interviewer. Brug din intuition. Lyt mere. Spørg bedre.
Du får:
- Interviewteknikker til fortællende journalistik
- Øvelse i at arbejde med interviewmål og -runder
- Øvelse i at interviewe til fortælling
- Snust til Hero’s Journey som inspiration og metode til interviewforberedelse, substans og proces at spejle sig i
- Fif til at bruge observation som metode
- Bevidsthed om og greb til at tænke i struktur fra start
- Nærværstræning og fornemmelse for, hvad ægte nærvær i nuet, og modet til at lytte og give pausen plads, betyder for interviewet
Fokus på din proces
Fokus er på dig og din proces i en ramme, der bryder radikalt med kontor og klasselokale: mit køkken og max fire deltagere. Vi lader naturen, walk & talk og stillegang hjælpe til at med at skrue op for kreativiteten.
Workshoppen har altså processen i centrum i en vekselvirkning mellem korte oplæg, øvelser og refleksion med udgangspunkt i hver enkelt deltagers behov og arbejdsproces. Rammen for kurset både ude og inde giver kreativiteten optimale betingelser, og sammen skaber vi et tillidsfuldt rum med plads til at eksperimentere, fumle og fejle og lære af erfaringerne.
Praktisk
Dag 1: 10.00 – 17.00
Middag kl. 19.00
Dag 2: 10.00 – 15.00
Du overnatter på Norsminde Kro, hvor vi også spiser middag, mens undervisningen foregår i mit køkken på Saksild Strand. Det er afgjort nemmest at komme hertil i bil, men det er også muligt med tog/bus og taxa.
Kurset er med fuld forplejning.
Forud
Du vil blive bedt om at sende input forud for kurset, som du kan arbejde videre med på dagen. Undervisningen tager i vid udstrækning udgangspunkt i dine og de andre deltageres egne eksempler. Desuden bliver du bedt om at sende en tekst samt lave en kort præsentation af dig selv og dine forventninger til kurset. Du modtager en mail et par uger forud for kurset.
Bindende tilmelding
Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, og at kurset bliver gennemført. Selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra, og hvis det sker, kan en kollega overtage din plads. Jeg er også fleksibel, hvis det er muligt afsætte pladsen til anden side. En eventuel omfakturering koster et administrationsgebyr på 1000 kroner. Hvis du har tilmeldt dig privat – det vil sige, at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.
Få mere information om AndersensBureau på andersens.dk
Eller den korte version her.
