HEAT (High-Risk Environment Awareness Training)

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1432 København K
ME plus:
ME
Dage:
3 dage
Pris:
14.250 kr. + moms | PU-støtte: 3.900 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 3 evalueringer)
Efterår 2020

På HEAT-kursus hos Travel&Risk lærer du at planlægge og gennemføre rejser med en høj risikoprofil. Det kan dreje sig om rejser til konkrete lande eller områder med aktivt eller latent konflikpotentiale, eller på en opgave, der gør at risikoen for negativ opmærksomhed er over norm. Kurset klæder dig på til at tage vare på din egen sikkerhed gennem planlægning over rejsen til hjemkomst og tilbage til dagligdagen.

Mange har prøvet at stå i en utryg eller ubehagelig situation på en rejse, lige fra dårlig mave til væbnet røveri eller det, der er værre. Ofte ved man bagefter præcis, hvad man skulle have gjort for at undgå situationen. Travel&Risk skaber et grundlag for at den enkelte kan rejse ud i verden og træffe nogle velbegrundede valg i rette tid.

For at læringen har en effekt på den enkeltes adfærd, skal den enkelte have mulighed for at relatere læringen til sin egen adfærd. Travel&Risk er ikke blot baseret på et solidt videns- og erfaringsgrundlag; formidlingen sker med en høj grad af interaktion og anvendelse af moderne og velafprøvede læringsmetoder. Kurset giver mulighed for at afprøve redskaber og råd i øvelser, og dermed skabe et fundament for at kunne inkorporere det lærte i sin egen praksis.

Travel&Risk er skabt af en række eksperter, der i en lang årrække har arbejdet med sikkerhed og uddannelse i både statslige organisationer, NGO’er og virksomheder. Med deres forskellige baggrunde og erfaringer har de udviklet et sikkerhedskursus, hvor fokus er på at etablere et mindset hos deltagerne, som gør det muligt at forholde sig til- og handle på risici i forbindelse med ud-landsrejser. Kursets indhold og opbygning er baseret på en skarp prioritering af det, der betyder noget: Enten fordi det statistisk udgør en reel risiko, eller fordi det udgør en frygtfaktor, der hæmmer den enkelte i udførelsen af sit arbejde.

 

Indhold:

  • Risiko- og sårbarhedsanalyse
  • Kriminalitet – modforanstaltninger og håndtering af hændelser
  • Cyberkriminalitet på rejsen
  • Kultur og køn
  • Trafiksikkerhed og førstehjælp ved trafikulykker
  • Naturkatastrofer
  • Rejsemedicin (Hypo- og hypertermi, dehydrering og hygiejne)
  • Førstehjælp ved ulykker, massive blødninger og hjerte-lungeredning
  • Stresshåndtering
  • Håndtering af lokale myndigheder (stat, politi, militær, korruption/antikorruption og it-sikkerhed)
  • Tæt på terror (hensigtsmæssig adfærd i forbindelse med terrorangreb)
  • Forhold under beskydning
  • Førstehjælp i krig og konfliktzoner – langt fra hospital og ambulance
  • Hensigtsmæssig adfærd som gidsel
  • Kollegastøtte og psykisk førstehjælp

Mere om dette kursus