Fribergs tips og tricks: Lav afsløringer med nettets skarpeste Osint-værktøjer

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1577 København
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
6.900 kr. + moms | PU-støtte: 1.800 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 36 evalueringer)
Efterår 2025

Lav afsløringer med nettets skarpeste Osint-værktøjer

Tak for et kanongodt og særdeles brugbart kursus. Det bedste jeg har været på nogensinde og i perfekte rammer.

Tak for et virkelig fedt kursus! Nok et af de bedste jeg har været på. Meget konkret og lige til at tage med hjem og bruge i hverdagen på redaktionen.

Virkeligt godt og anvendeligt. Med gode eksempler og overvejelser generelt om undersøgende journalistik.

Det var nogle af kommentarerne fra kursisterne på det første kursus i maj 2023.

Nu har over 70 danske journalister taget kurset og kvitteret med femstjernede evalueringer.

 

Journalistik går ofte ud på at samle informationer fra mange forskellige kilder til ét samlet billede.

Ofte kan et enkelt stykke information, eksempelvis et foto, lede researchen et helt nyt sted hen. Men hvordan presser man mest muligt info ud af et foto, en video, en e-mail, et navn eller et telefonnummer?

På dette kursus viser graverjournalist Jacob Friberg dig internettets mest brugbare og effektive værktøjer og programmer, der kan hjælpe dig til et afgørende gennembrud i din research.

Det kaldes også Osint (Open source intelligence), og på dette kursus lærer du at implementere det i din journalistik.

Værktøjerne kan både bruges i en breaking-dagsorden, men også i de længere, undersøgende projekter.

Vi går praktisk til værks under workshoppen. Igennem en række øvelser lærer du værktøjerne at kende, så du kan tage dem i brug med det samme. Med et øget kendskab til mulighederne begynder man også automatisk at tænke i nye researchmetoder.

Vi slutter kurset med en presseetisk diskussion om værktøjerne.

 

Til daglig er Jacob Friberg nyhedschef på B.T.

I årene 2018-2021 gav han et kursus i online-research for journaliststuderende på Roskilde Universitet, og siden 2023 har han undervist i et et mere avanceret kursus for Mediernes Efteruddannelse. Interessen var stor, og begge kurser i 2023 blev udsolgt, og det samme gjorde de to ekstra kurser.

Han har samlet værktøjer fra kurser på tre internationale konferencer for undersøgende journalistik. Desuden deltager han jævnligt i webinars og workshops med verdens bedste online-gravere.

I 2021 blev Friberg tildelt Ekstra Bladets Victor-pris og var nomineret til en Cavling for sin artikelserie om minksagen og de slettede sms’er i Statsministeriet. I 2022 modtog han Foreningens for undersøgende journalistiks Aktualitetspris.

 

Kurset er opdelt i følgende moduler:

Dag 1:

Modul 1: Find de digitale spor: Navne-research, e-mail-research, telefonnummer-research, brugernavn-research. Ofte har vi journalister til at begynde med få informationer om de personer, vi undersøger.

Hvordan får vi mest mulig information ud af for eksempel en e-mail for dermed at komme videre i vores research?

Det kan en række virkelig effektive værktøjer hjælpe os med. Det er gavnligt både i de store graverprojekter, men også i den daglige research til nyhedshistorier.

Modul 1 fylder cirka 25 procent af kurset.

 

Modul 2: Sociale medier

De mest effektive værktøjer til research på sociale medier. Lær at kortlægge personens profiler på de forskellige sociale medier.

Facebook: Mange journalister kender ikke Facebooks avancerede søgemuligheder. Men de er overraskende effektive.

Sikring af dokumentation: Lær at gemme indholdet hurtigt og effektivt via værktøjer, før personen sletter det.

Modul 2 fylder cirka 25 procent af kurset

 

Dag 2:

Modul 3: Analyse af foto og video

Geolokation – vi gennemgår, hvad det kan bruges til. Overraskende meget, hvis du implementerer det i din research!

I dette modul lærer du at lokalisere billeder og video via forskellige metoder, herunder brug af kunstig intelligens.

Du får også en gennemgang af de nyeste online værktøjer, der utroligt præcist kan fortælle dig, præcist hvor et billede er taget.

Du lærer også at analysere metadata for at trække data ud af billedet, tidspunkt, lokation, type af iPhone osv. Men det kan nemt manipuleres, og det er vigtigt at være opmærksom på.

Automatisk analyse af video, herunder personer, lydspor og tekster i video.

Modul 3 fylder cirka 25 procent af kurset.

 

Modul 4: Google-søgninger og kunstig intelligens

Lær de effektive søgninger og alarmer på Google. Med lidt held får du adgang til afslørende dokumenter. Lær også at lave din egen selvprogrammerede Google-søgemaskine. Implementer kunstig intelligens i din research.

Modul 4 fylder cirka 15 procent af kurset.

 

Modul 6: Presseetisk diskussion

Til hvilke projekter vil vi tage de forskellige værktøjer i brug?

Hvornår kan en væsentlig samfundsmæssig interesse godtgøre brugen af de specifikke værktøjer.

Modul 10 fylder cirka fem procent af kurset.

Undervisere

Jacob Friberg

Jacob Friberg er undersøgende journalist og har tidligere været redaktionschef for gravergruppen, for den politiske redaktion og for kriminalredaktionen på B.T.

I dag arbejder han som nyhedschef på B.T.

I 2018 begyndte han at afholde kurser i onlineresearch for journaliststuderende på Roskilde Universitet. Han fik interesse for at undervise, og i 2024 tilbyder han i alt tre kurser for Mediernes Efteruddannelse.

I 2021 blev Jacob Friberg tildelt Ekstra Bladets Victor-pris og var nomineret til en Cavling for sin artikelserie om minksagen og de slettede sms’er i Statsministeriet. I 2022 modtog han Aktualitetsprisen af Foreningen For Undersøgende Journalistik (FUJ).

Uddannet journalist fra Roskilde Universitet og praktikant på Politiken.

Mere om dette kursus