Få video på din podcast (Odense)

Startdato:
Udbyder:
Sted:
5000 Odense C
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
8.995 kr. + moms | PU-støtte: 2.600 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 9 evalueringer)
Efterår 2026

Har du en podcast og vil tilføje video? Eller vil du starte en videopodcast fra bunden?

På dette kursus lærer du at producere videopodcasts i høj kvalitet – med gæster i studiet og online gæster – uden tung teknik og uden timevis af efterredigering.

Videopodcasts vokser hurtigt. På YouTube steg forbruget af videopodcast i 2025 med hele 75%. Samtidig er værktøjerne blevet markant enklere. I dag kan du producere en stabil og professionel videopodcast med et par smartphones – eller et par dslr-kameraer, hvis dit budget tillader det.

På kurset lærer du at optage, redigere og udgive videopodcasts med værktøjer som Riverside, Descript og DaVinci. Du lærer også, hvordan AI kan bruges til at klippe episoder og generere korte videoklip med undertekster til sociale medier.

Undervisningen tager udgangspunkt i dit konkrete setup – uanset om du allerede har en podcast eller starter fra nul.

Hvem er kurset for?

Kurset er relevant for dig, der:

  • arbejder som kommunikatør, journalist, podcaster eller selvstændig og vil producere videopodcasts i stabil kvalitet
  • vil optage både lokale og online samtaler uden tekniske udfald
  • vil bruge udstyr, du allerede har – f.eks. smartphone, webcam eller kamera
  • vil reducere tiden på efterredigering og udgive mere indhold
  • vil styre kameraskift automatisk under optagelsen

Dine nye færdigheder

Efter kurset kan du:

  • opsætte et effektivt videopodcast-setup uden stor teknisk erfaring
  • optage videosamtaler med både lokale og online gæster i høj kvalitet
  • vælge de rigtige programmer til dit konkrete setup
  • redigere hurtigt og stabilt med enkle værktøjer
  • producere korte videoklip til sociale medier med undertekster
  • automatisere kameraskift og skabe et mere flydende workflow

Værktøjerne

På kurset arbejder vi bl.a. med:

  • Riverside – optagelse og redigering med online gæster
  • Descript – tekstbaseret grovredigering
  • CapCut – hurtig efterredigering og SoMe-klip
  • DaVinci Resolve – finredigering og mere avancerede setups
  • Blackmagic Camera App – optagelse på iPhone og Android
  • RØDE PodMic USB, Shure MV7i og andre mikrofoner
  • Kamera eller smartphone med HDMI-adapter

Du får overblik over, hvilke værktøjer der passer til netop dit setup – og en komplet udstyrsliste. Efter kurset modtager du desuden en videogennemgang af de vigtigste værktøjer.

To dage med hands-on erfaring

Kurset er en todages praktisk workshop, hvor du selv arbejder med opsætning, optagelse og redigering.

Vi veksler mellem demonstrationer og øvelser, så du lærer at styre produktionen fra start til slut. Du er velkommen til at medbringe eget udstyr – ellers er der demoudstyr på stedet.

Vi besøger også et professionelt videostudie i København, hvor du ser en liveoptagelse og får indblik i greenscreen, workflow og effektiv efterredigering.

Dag 1

Introduktion, opsætning af udstyr, gennemgang af Riverside, kamerateknik, mikrofonbrug, lokale optagelser og redigering.

Dag 2

Optagelse med online gæst og besøg hos podcaststudie i København.

Efter kurset modtager du korte videotutorials tilpasset dit setup.

Holdstørrelse

Der er maksimalt 8 deltagere på holdet. Det giver god tid til spørgsmål, sparring og praktiske øvelser.

Praktiske informationer

  • Vi afholder løbende kurset i København, Odense og Aarhus. Kontakt kursusleder for at høre om andre datoer (se kontaktoplysninger nedenunder)
  • Du får seks måneders mailsupport og 30 min. personlig hjælp over telefonen efter kurset.
  • Efter kurset modtager du et kursusbevis
  • Der er maks 8 deltagere på dette hold – og dermed god tid til sparring og perspektivering.
  • Spørgsmål? Ring eller skriv til kursusleder Andreas Skadhede på tlf. 61 31 07 78 / as@promptly.dk
  • Alle priser er ekskl. moms. Se vores salgsbetingelser og afbestillingspolitik.

Relaterede kurser

Hvis du finder dette kursus interessant, kan du også overveje vores kursus om mobilvideo.

Se alle kurser med Promptly, som du kan booke gennem Mediernes Efteruddannelse.

Se flere kurser om AI, billeder, video og kommunikation på Promptly.

Undervisere

Andreas Skadhede

Andreas Skadhede er uddannet journalist fra Journalisthøjskolen og har arbejdet på bl.a. TV-Avisen, TV 2 NEWS og for Teknologiens Mediehus og bl.a. været vært og afvikler på videopodcasten Kvart i Bold. Gennem praktisk erfaring har Andreas opbygget en solid viden om stort set alle mindre typer videoproduktioner – lige fra den helt lille produktion til mere avancerede setups. Særligt de senere år er det blevet både nemt og billigt at sætte produktioner op selv – også med mobiltelefoner – og Andreas elsker at nørde kompakte løsninger, som er hurtige og lette at gå til.

Mere om dette kursus