
Vil du lære at skabe explainers, der både er visuelt imponerende og formidler komplekse budskaber klart og engagerende?
På dette kursus i Adobe After Effects får du en praktisk introduktion til hele processen bag explainers – fra idé og koncept til færdig prototype. Kurset giver dig værktøjerne til at styrke din visuelle kommunikation og skabe animationer, der rammer publikum og gør indhold let at forstå.
Målgruppe
Kurset henvender sig til grafikere og designere, der ønsker at udvide deres kompetencer inden for animation og motion graphics. Uanset om du er freelancer eller del af et kreativt team, får du færdigheder, der styrker din rolle i udviklingen af professionelt visuelt indhold.
Du lærer
-
At håndtere hele processen bag en explainer-produktion.
-
Kundehåndtering, script og brief.
-
Konceptudvikling, moodboards og inspiration.
-
Sketching, storyboards og animatic.
-
Design, styleframes og boardmatic.
-
Lyddesign, voice-over og sound effects.
-
Filstruktur, planlægning og budgettering.
Undervisningsform
Undervisningen er hands-on og veksler mellem teori, eksempler, øvelser og arbejde på dit eget projekt. Du arbejder på din egen computer med Adobe After Effects og Media Encoder installeret. Det er en fordel, hvis du også har Photoshop eller Illustrator.
Forudsætninger
Du skal som minimum have begynderniveau i enten Adobe Photoshop eller Illustrator og være bekendt med de grundlæggende funktioner i After Effects.
Udbytte
Efter kurset vil du kunne:
-
Strukturere og gennemføre dit eget explainer-projekt.
-
Arbejde med en professionel proces fra idé til færdig prototype.
-
Anvende konkrete værktøjer og teknikker til at løse opgaver i samarbejde med kunder og kolleger.
-
Løfte din visuelle kommunikation med stærke og engagerende animationer.
Underviser
Harley Nanfeld Foged er uddannet inden for visuel kommunikation og arbejder som animator på explainer-bureauet Madeclear. Hun har stor erfaring som underviser på højskoler, designskoler og i fagforeninger og har tidligere arbejdet på DR Nyheder i deres explainer-afdeling. Hun kombinerer teknisk kunnen med skarp visuel formidling og praktiske metoder, du kan tage i brug med det samme.
Udstyr
Medbring din egen computer med Adobe After Effects installeret og gyldig licens. Husk også hovedtelefoner. Det er en fordel, hvis du har Adobe Photoshop eller Illustrator installeret.
Praktisk
Kursusprisen inkluderer kaffe/te og vand i løbet af dagen. Husk at medbringe madpakke til frokost.
