
Få en grundig indføring i DaVinci Resolve. På 5 dage tager vores certificerede DaVinci Resolve trainer dig fra novice til filmklipper. Lær Resolves værktøjer og workflow fra medieimport og organisering i Media-Page til det intuitive Cut-Page, Edit, Fusion, Color, Fairlight og endelig til Deliver. Vi arbejder ud fra DaVinci Resolves gratis version.
Du lærer
-
Projekt set up og workflow
-
Rough cut og fine tuning af din film
-
Transition effects, filters og speed effects
-
3D title effects
-
Primary/secondary color correction
-
Sound effects editing, voice over og mix
-
Mastering og export
Udbytte
Efter endt kursus vil du kunne klippe flydende med DaVinci Resolve. Du vil bl.a. kunne organisere, klippe, trimme, evaluere og redigere farvetoner, mætning og kontrast. Du vil kunne mixe lyd og færdiggøre dit projekt frem til færdig eksport.
Undervisningsform
Dette er et praktisk kursus. Underviseren vil løbende introducere dig til ny viden og funktioner, som efterfølgende skal afprøves i klippeprogrammet. Under øvelserne går underviseren rundt til hver deltager for at hjælpe og besvare spørgsmål. Deltagerne vil redigere i forproduceret materiale. Hver øvelse afsluttes med visning og feedback fra underviseren og de øvrige deltagere.
Målgruppe
Kurset er relevant for film- og tv-klippere, contentproducere, VJ’s, fotojournalister, grafikere, kommunikations- og marketingmedarbejdere m.fl., der arbejder med levende billeder. Det er for dig, der vil lære at beherske et af branchens mest intuitive og omfattende post-production værktøjer.
Underviser
Wiebe van der Vliet er en all round film- og tv-editor med 25+ års erfaring i filmbranchen. Han er uddannet på den Nederlandske Film- og TV Academy og har tilrettelagt, klippet, gradet og mixet alt fra low-budget ’enemands-hær’-produktioner til store internationale spillefilm i Grønland, USA, England, Tyskland, Belgien og Italien. Projekter, som Wiebe har arbejdet på, er blevet vist over hele verden og har vundet blandt andet de prestigefyldte priser Milia d’Or i Cannes og den amerikanske Academy Award for bedste udenlandske film.
Han er en af de få Apple Certified Trainers i Danmark og har bl.a. undervist på Københavns Tekniske Skole (NEXT), KUA, Web Video Academy og Journalisthøjskolen. Som postproduktionskonsulent har han arbejdet for Kastrup Lufthavn, Cowi, TV-Glad, Metronome, Nordea og mange flere.
Praktisk
Varighed: 5 dage – heraf en dag med øvelser på egen hånd.
Kursusprisen inkluderer kaffe/te og vand i løbet af dagen. Husk at medbringe madpakken til frokost.
