Canva kursus – grafisk design til sociale medier og tryk

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2860 Søborg
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
7.995 kr. + moms | PU-støtte: 1.800 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 50 evalueringer)
Efterår 2025

Med Canva kan du selv udarbejde flotte billeder, videoer og infografikker til SoMe, nyhedsbreve og tryk. Programmet er nemt og intuitivt at bruge, og på dette kursus bliver du fortrolig med alle de nyttige værktøjer, funktioner og apps, så du kan udnytte programmets fulde potentiale.

Som designprogram giver Canva dig en lang række designværktøjer og funktionelle features, der gør det let, sjovt og effektivt at arbejde med grafik. Canva er enkelt og intuitivt at bruge, så du behøver ikke at have en grafiker i maven for at skabe flotte resultater.

På de to kursusdage får du en grundig introduktion til Canva og kommer til at arbejde praktisk med programmets værktøjer. Du lærer derved selv at udarbejde imponerende visuelle billeder, videoer, infografik m.v. til både digitale og trykte medier. Derudover kommer du til at prøve kræfter med at designe opslag, stories og videoer, som du kan bruge på Instagram, Facebook og andre sociale medier. Endelig får du også praktisk erfaring med at opsætte trykte brochurer, plakater m.m. Kort sagt: Efter kurset er du klar til selv at udarbejde grafiske materialer med wow-effekt!

Det kan du forvente af dit kursus i Canva

  • Bliv klædt på til selvstændigt at lave grafik af høj kvalitet – til SoMe, web, nyhedsbreve, tryk m.v.
  • Navigér sikkert i Canvas indholdsplanlægger, så du kan planlægge og publicere indhold direkte
  • Skab professionelle videoer med Canvas funktion til videoredigering, klip og udarbejdelse af grafik
  • Brug Canvas mange skabeloner til at lave din egen grafik fra bunden – herunder infografikker
  • Få et indblik i avanceret billedredigering med Canvas AI-funktioner ”Magisk Skift” og ”Magic Studio”
  • Strukturér dit arbejde i Canva med smarte genveje og tips til at organisere dine designs i mapper

Det siger vores tidligere deltagere om kurset i Canva

Hvem henvender kurset sig til?

Kurset i Canva er på et grundlæggende niveau. Det er derfor ikke et krav, at du har forudgående kendskab til programmet for at kunne deltage.

Kurset henvender sig til alle, der skal arbejde professionelt med produktion og redigering af billeder, grafik og video, og som gerne vil blive fortrolig bruger af Canva til dette formål. Det kan fx være SoMe-medarbejdere, journalister, redaktører, presse- og kommunikationsmedarbejdere m.fl., der gerne i højere grad vil kunne løse grafiske opgaver på egen hånd.

På hvert kursus tager vi udgangspunkt i de enkelte deltageres behov. Med kun maks. 5 deltagere på hvert hold tager vi højde for mulige niveauforskelle, så undervisningen giver bedst mening for alle.

Gode grunde til at vælge Kursusfabrikken

  • Hos Kursusfabrikken har vi altid helt små hold med maks. 5 deltagere. Det betyder, at der er god tid til den enkelte
  • Din underviser kontakter dig op til kurset for så vidt muligt at tilpasse undervisningen efter dine ønsker og behov
  • Vores kurser er praksisnære med mange øvelser undervejs, og du får derfor masser af hands on-erfaring med de forskellige værktøjer og programmer
  • Vi stiller computere og relevante licenser/programmer til rådighed. Du må naturligvis også gerne medbringe din egen computer
  • Prisen inkluderer kursusbevis samt relevant kursusmateriale, som du får tilsendt efter kurset. Derudover får du vores bog “Online markedsføring – Den store grundbog” med hjem på dagen.

Praktiske informationer

  • Der er fuld forplejning på kurset, bestående af let morgenmad, frokostbuffet, kolde drikkevarer, kaffe/te og eftermiddagssødt
  • Undervisningen foregår fra kl. 9.00-15.30
  • Der er gratis parkering på alle vores lokationer. Du skal blot registrere din nummerplade ved ankomst
  • Vi sender relevant information til dig forud for kurset, og vores administration sidder altid klar til at hjælpe ved tvivl eller spørgsmål på tlf. 61 66 76 28
  • Du kan læse vores salgsbetingelser og afbestillingspolitik her

Er I 3 eller flere fra samme virksomhed, der gerne vil på kursus sammen? 

Så laver vi med glæde et skræddersyet kursus til jer! Vi har stor erfaring med afholdelse af kursusforløb, der er tilpasset den enkelte virksomhed, og vores dygtige undervisere sørger for at tilrettelægge indholdet, så I får præcis det udbytte, I har brug for.

Dato, tid og sted kan tilpasses efter jeres ønsker og behov. Kontakt os og hør nærmere – helt uforpligtende.

Undervisere

Mia – ekspert i SoMe og content

Mia er uddannet cand.ling.merc og har flere års erfaring med virksomhedskommunikation og online markedsføring. Her har hun især specialiseret sig i at skabe effektfuldt indhold til forskellige målgrupper på diverse sociale medieplatforme. Som underviser lægger Mia særligt vægt på, at du som kursist selv skal erfare at skabe fængende indhold – så den gode indsats fortsætter i praksis efter kurset. Mia er ansat hos Kursusfabrikken og underviser bl.a. i Social Media Manager og Canva.

Julie – ekspert i branding og sociale medier

Julie har mere end 15 års erfaring med sociale medier og digital markedsføring. Hun rådgiver i dag virksomheder om brugen af Facebook, Instagram, LinkedIn og TikTok, og hvordan specifikke målgrupper motiveres og engageres på de sociale platforme. Hos Kursusfabrikken underviser Julie bl.a. i Canva og Social Media Manager.

Mere om dette kursus