Avanceret videoredigering med Adobe Premiere Pro: Løft dine færdigheder
Vil du tage dine videoredigeringsevner til næste niveau? Dette avancerede kursus er for dig, der allerede har erfaring med Adobe Premiere Pro – enten gennem vores intro-dag eller tilsvarende.
Udbytte
•Integration af stillbilleder: Lær at kombinere stillbilleder og video for en mere dynamisk og levende fortælling.
•Effektiv redigering: Optimer din arbejdsproces med keywords og subclips, så du sparer tid og får mere kontrol over materialet.
•Avanceret lydarbejde: Bliv skarp på lydredigering med speak, musik og lydklip, og skab film med en lydoplevelse, der virkelig fanger.
Indhold
Vi dykker dybere ned i redigeringsprocessen og arbejder med organisering af råmaterialet, så du bevarer overblikket. Du lærer at integrere stillbilleder i dine videoer og udvikler dine færdigheder inden for lyd – herunder speak, baggrundsmusik og undertekster, der løfter filmens kvalitet.
Henvender sig til
Kurset er til dig, der har gennemført intro-dagen eller har tilsvarende erfaring med Adobe Premiere Pro, og som ønsker at arbejde mere professionelt og effektivt med programmet.
Undervisningsform
Kurset afholdes som klasseundervisning i små hold på 4-8 elever. Undervisningsformen er tavleundervisning vekslende med individuelle øvelser. Kursusfiler udleveres.
Efter endt kursus udstedes kursusdiplom.
————
Generelle regler:
Hver kursist medbringer selv en PC/Mac med nyeste Adobe Premiere Pro installeret. Kursisten skal desuden medbringe en ekstern harddisk med minimum 500 GB fri plads.
Kurset er en del af tre modulopbyggede Adobe Premiere Pro-kurser. Modulerne kan tages samlet eller enkeltvis. Det eneste krav er, at kursisten skal have gennemgået foregående modul eller have lignende kendskab til indholdet.
*For at opnå rabat på flere moduler, skal de bestilles samlet.
1 modul*: 3975,- / PU tilskud: 900,- Intro modul
2 moduler*: 7700,- / PU tilskud: 1800,- Avanceret modul
3 moduler*: 11425,- / PU tilskud: 2700,- Expert modul
Rabat fratrækkes på faktura.
Kurset bliver afholdt som klasseundervisning i små hold på 4-8 elever. Undervisningsformen er tavleundervisning vekslende med individuelle øvelser.
Kurset starter kl. 09.30 og varer til 16.30. Ved ankomst er der morgenkaffe med brød. Frokosten bliver serveret kl. 12.30, og midt på eftermiddagen serveres der kage. Regelmæssige pauser bliver lagt ud over dagen.
Der er adgang til vand, kaffe/te gennem hele kursusdagen.
Alle kursister får en mappe med undervisningsmateriale, der også kan bruges som opslagsværk, når man er hjemme igen.
Alle kursister, der har gennemgået kursus, får et kursusbevis.
Kursusprisen er eksklusiv moms.
Tilmeldingen er bindende, så snart Modulkursus har bekræftet tilmelding.
For privatbrugere – altså når du selv skal betale for kursus – er der ifølge forbrugeraftaleloven 14 dages fortrydelsesret fra den dag Modulkursus har sendt bekræftelse på optagelse til dig.
Ved afbud til kurset mere end 4 uger før kursusstart, afregnes et administrationsgebyr på 1000,- dkr. Ved afbud mindre end 4 uger før kursusstart betales den fulde kursuspris.
Tilskudsmuligheder: Kursisten betaler selv den fulde kursuspris. Efterfølgende tilskud fra f.eks. Pressens Uddannelsesfond ansøger kursisten selv om.
Kursusudbyder forbeholder sig ret til at aflyse eller flytte kursus/kursist, hvis der er mindre end fire kursister pr. kursusdag.
