AI for medieledere: Sådan leder du mennesker i computerens tidsalder

Startdato:
Udbyder:
Sted:
København
Dage:
4 dage
Pris:
18.200 kr. + moms | PU-støtte: 5.200 kr.
Forår 2027

Som leder i mediebranchen står du over for dit livs største udfordring.

AI betyder, at der venter dig skelsættende beslutninger lige om hjørnet. På den ene side er mulighederne enorme. På den anden side kan konsekvenserne føles uoverskuelige og svære at gennemskue. Dilemmaerne står i kø, og udfordringerne er mange.

Kurset er til dig, der er leder i mediebranchen og har brug for mere erfaring og viden om AI. Du lærer at skelne bullshit fra business, så du kan træffe de rigtige strategiske beslutninger for din organisation og på samme tid være den bedst mulige leder for dine medarbejdere i en tid, hvor mediebranchen er under konstant forandring.

Over to gange to dage kommer vi omkring de mest centrale problemstillinger og muligheder, som AI skaber for dig som leder:

  • Hvad kræver det at træffe de rigtige strategiske beslutninger, når udviklingen går så hurtigt?
  • Hvordan hjælper du bedst dine medarbejdere i en tid, hvor mange føler sig forvirrede over udviklingen og bekymrede for fremtiden?
  • Hvad skal der egentlig til for at få medarbejderne med på at prøve nye arbejdsmetoder og produkter af? Eller resten af ledelsesgruppen for den sags skyld?
  • Hvordan bruger du AI i din egen ledelsespraksis på en måde, der ikke skader din personlige integritet? Og som er etisk og forretningsmæssigt forsvarlig i en hverdag, der kalder på hurtige beslutninger?

Her er programmet

Kursets første del: Dilemmaer og muligheder som leder

DAG 1: Strategi og retning

  • Få overblikket over, hvad der venter mediebranchen i det kommende år, og hvilke strategiske beslutninger du ikke slipper udenom
  • Lær at gennemskue AI-hypen: Hvad skal du lytte til, og hvad skal du ignorere?
  • Metoder til at stå fast som leder, når så meget forandrer sig omkring dig
  • Oplæg fra en i branchen, der er lykkedes med det her

DAG 2: Medarbejderne som medejere

  • Lær metoder og principper, der gør dine medarbejdere til medskabere og medejere af den nye teknologi
  • Sådan håndterer du den frygt for forandring, som mange medarbejdere (og ledere) kan opleve
  • Få indblik i, hvordan AI påvirker medarbejdernes trivsel – og de risikofaktorer, du skal være opmærksom på
  • Ideer til, hvordan du får introduceret nye værktøjer og arbejdsgange uden at udmatte redaktionen med endnu et tiltag
  • Oplæg fra en forsker i AI og arbejdslivet

Herefter er der indlagt 14 dages “pause”. Det giver dig tid til at teste de input, du har fået på dag 1 og dag 2 i din konkrete hverdag som leder. De erfaringer følger vi så op på i anden halvdel af kurset. På den måde sikrer vi, at undervisningen kommer så tæt på din praksis som leder som overhovedet muligt. 

Kursets anden del: Sådan skaber du konkret forandring

DAG 3: Din egen praksis

  • Sådan kan du bruge AI som redskab i din egen praksis (helt konkrete ideer og metoder, der gør hverdagen lettere)
  • Forstå, hvornår AI ikke giver mening for dig som leder eller ligefrem modarbejder din vigtigste opgave
  • Bliv skarp på etik og personlige værdier, når det kommer til god brug af AI på arbejdspladsen
  • Læg din egen plan for de næste tre måneder (ja, længere frem bør du næppe planlægge lige nu…)
  • Praktisk orienteret oplæg fra en medieleder, der har arbejdet intensivt med det her

DAG 4: Den robuste forandring

  • Hvordan du sørger for, at nye ideer og værktøjer skaber reel forandring i hverdagen og ikke bare bliver endnu et projekt, der løber ud i sandet
  • Sådan skaber I fælles retning i ledelsesgruppen
  • Hvordan du lærer af hurtige eksperimenter og test af nye produkter. Og hvordan du lukker dem ned igen uden at miste troværdighed, hvis de ikke holder

Før kurset vil du blive bedt om at dele dine forventninger og håb til kurset. Baseret på det vil kurset blive tilpasset de konkrete deltagere, og du må derfor forvente, at programmet kan ændre sig (ikke mindst fordi udviklingen på området går så enormt hurtigt).

Sådan arbejder vi med ledelse i praksis

Ledelse er et håndværk. Du kan komme et vist stykke af vejen med teori og viden, men det afgørende er praksis og de utallige situationer og dilemmaer, du står i til daglig som leder. Derfor er ingen ledelsesopgave helt den samme, og det afspejler kurset.

Du vil før kursets start blive bedt om at reflektere over et konkret scenarie eller en udfordring, som du vil arbejde med undervejs. Du vil også blive bedt om at dele de vigtigste spørgsmål, du håber at få svar på. Først derefter bliver programmet lagt endeligt fast. Det sikrer, at alle deltagere får input og værktøjer med hjem, som de kan tage i brug med det samme.

Kurset kræver ingen tekniske forkundskaber, fordi fokus ikke er på prompts, agenter og teknik. I stedet fokuserer vi på den konkrete ledelsesopgave, som det er at lede mennesker i en tid, hvor maskinen overtager flere og flere opgaver, mens helt nye roller kommer til.

Du skal derfor være en aktiv deltager på kurset, både ved at dele egne problemstillinger og erfaringer med de andre deltagere og ved at deltage i diskussioner og sparring. Netop fordi ledelse er et håndværk, er kurset i høj grad praktisk orienteret (selvfølgelig sat i spil på en bund af den nyeste faglige viden på området).

Her er ham, der skal hjælpe dig videre

Kurset bliver ledet af Troels Kølln, der driver mediebureauet Gode Medier, som hjælper små og mellemstore medier og organisationer med at udvikle sig redaktionelt og forretningsmæssigt. Der vil desuden være oplæg fra både eksperter og andre medieledere med gode erfaringer, som du kan lære af.

Som tidligere chefredaktør for Akademikerbladet og Forskerforum har Troels udviklet fagblade og medier for organisationer i mere end 10 år. I dag driver han blandt andet datamediet fagforeningerne.dk og udvikler en række AI-baserede tjenester for danske medier.

Med en baggrund som uddannet journalist fra DMJX og cand.soc. i arbejdsliv fra Roskilde Universitet er han særligt optaget af, hvordan god og nærværende ledelse kan skabe både originale og bæredygtige medier.

Undervisere

Troels Kølln

Troels Kølln driver mediebureauet Gode Medier, som hjælper små og mellemstore medier og organisationer med at udvikle sig redaktionelt og forretningsmæssigt.

Som tidligere chefredaktør for Akademikerbladet og Forskerforum har Troels udviklet fagblade og medier for organisationer i mere end 10 år. I dag driver han blandt andet datamediet fagforeningerne.dk og udvikler en række digitale værktøjer for danske medier.

Med en baggrund som uddannet journalist fra DMJX og cand.soc. i Arbejdsliv fra Roskilde Universitet er han særligt optaget af, hvordan god og nærværende ledelse kan skabe både originale og bæredygtige medier.

Mere om dette kursus