
Med AI kan du effektivisere en lang række kreative arbejdsgange og derved opnå både tidsbesparelser og et mere kvalificeret output. På dette kursus lærer du at generere og redigere billeder og video ved hjælp af førende AI-værktøjer.
På kurset i AI Billeder tager vi afsæt i AI-værktøjerne Midjourney og Nano Banana (Google Gemini). Kurset er meget praksisnært, og gennem forskellige øvelser får du masser af praktisk erfaring med at bruge programmerne til at skabe, tilpasse og redigere visuelt materiale.
Du lærer bl.a. at formulere præcise prompts og bruge referencer effektivt, ligesom du får konkrete teknikker til at redigere med AI, herunder fx at ændre baggrund, fjerne elementer, udvide et billede eller ganske enkelt at forbedre kvaliteten. Alle sammen kompetencer, der hjælper dig til at spare væsentlig tid i dit arbejde – uden at gå på kompromis med kvaliteten.
Efter kurset er du klædt solidt på til at bruge AI-værktøjer til at generere og redigere billeder og videoer, og du har fået et godt indblik i, hvilke værktøjer og funktioner der kan hjælpe med at løse netop de grafiske opgaver, du sidder med i dit arbejde.
Det kan du forvente af dit kursus i AI Billeder
- En solid forståelse for, hvordan AI kan bruges til at skabe flotte billeder og korte videoklip
- Tryg og kvalificeret brug af AI med kendskab til både muligheder, faldgruber og best practice
- Konkrete metoder til at integrere AI i kreative arbejdsgange
- Kompetencer i at generere, redigere, optimere og kvalitetssikre AI-billeder
- Kontrol over stil og udtryk ved hjælp af referencebilleder og stilretninger
- Evnen til at skabe AI-videoer fra bunden eller at sætte bevægelse på eksisterende billeder
Hvem henvender kurset sig til?
Kurset i AI Billeder er på et grundlæggende niveau. Det er derfor ikke et krav, at du har forudgående erfaring med Midjourney, Nano Banana eller kunstig intelligens for at kunne deltage.
Kurset henvender sig til dig, der ønsker at få en bred forståelse for, hvordan man i praksis bruger AI til at skabe grafisk materiale (grafik, billeder, video etc.) Det kan fx være content creators, grafiske designere, journalister, presse- og kommunikationsmedarbejdere m.fl., der ønsker at blive i stand til at arbejde selvstændigt med AI-værktøjer til billedgenerering.
På hvert kursus tager vi udgangspunkt i de enkelte deltageres behov. Med kun maks. 6 deltagere på hvert hold tager vi højde for eventuelle niveauforskelle, så undervisningen giver bedst mening for alle.
Gode grunde til at vælge Kursusfabrikken
- Hos Kursusfabrikken har vi altid helt små hold med maks. 6 deltagere. Det betyder, at der er god tid til den enkelte
- Din underviser kontakter dig op til kurset for så vidt muligt at tilpasse undervisningen efter dine ønsker og behov
- Vores kurser er praksisnære med mange øvelser undervejs, og du får derfor masser af hands on-erfaring med de forskellige værktøjer og programmer
- Vi stiller computere og relevante licenser/programmer til rådighed. Du må naturligvis også gerne medbringe din egen computer og licens
- Prisen inkluderer kursusbevis samt relevant kursusmateriale, som du får tilsendt efter kurset
Praktiske informationer
- Der er fuld forplejning på kurset, bestående af let morgenmad, frokostbuffet, kolde drikkevarer, kaffe/te og eftermiddagssødt
- Undervisningen foregår fra kl. 9.00-15.30
- Der er gratis parkering på alle vores lokationer. Du skal blot registrere din nummerplade ved ankomst
- Vi sender relevant information til dig forud for kurset, og vores administration sidder altid klar til at hjælpe ved tvivl eller spørgsmål på tlf. 61 66 76 28
- Du kan læse vores salgsbetingelser og afbestillingspolitik her
Er I 3 eller flere fra samme virksomhed, der gerne vil på kursus sammen?
Så laver vi med glæde et skræddersyet kursus til jer! Vi har stor erfaring med at afholde kursusforløb, der er tilpasset den enkelte virksomhed, og vores dygtige undervisere sørger for at tilrettelægge indholdet, så I får præcis det udbytte, I har brug for.
Dato, tid og sted kan tilpasses efter jeres ønsker og behov. Kontakt os og hør nærmere – helt uforpligtende.
