Affinity Pixel Studio – billeder til web, SoMe og tryk – et stærkt alternativ til Photoshop

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2300 Kbh. S.
Dage:
1 dage
Pris:
3.975 kr. + moms | PU-støtte: 900 kr.
Forår 2027

Kurset er bygget til dig, der kommer fra Photoshop eller Lightroom og vil vide, hvad Affinity kan – og hvad det ikke kan.

Affinity er gratis, og du får et fuldgyldigt billedredigeringsprogram uden Adobes månedlige abonnement.

Lær den grundlæggende billedredigering, du bruger hver dag: beskæring, lys, farver, retouche, fritlægning og eksport i de rigtige formater og størrelser i Affinity Pixel Studio.

Indhold

  • Beskæring, eksponering, kontrast og farvekorrektion
  • Retouche: fjern støv, forstyrrende elementer og uønskede detaljer
  • Fritlægning og maskering, fx til produktbilleder og portrætter
  • Ikke-destruktiv redigering med justeringslag og levende filtre
  • Eksport til web, SoMe og tryk – også flere formater på én gang
  • Kort om RAW-filer for dig, der fotograferer i RAW

Hvorfor Affinity?

Fotomagasinet Amateur Photographer gav Affinity 4,5 ud af 5 stjerner. Anmelder Will Cheung kalder det et kraftfuldt alternativ til Adobe med et stort udvalg af redigeringsværktøjer, og hans konklusion er, at man simpelthen bør prøve det.

PixelShouters, en virksomhed der laver professionel billedredigering for ejendomsmæglere, har sammenlignet Affinity og Photoshop. De fremhæver, at filtre som sløring, skarphed og lys forbliver redigerbare i lagstakken, så du altid kan gå tilbage og ændre dem. De peger også på, at Affinity kører godt med 8 GB RAM, mens Photoshop anbefaler mindst 16 GB – det gør en forskel, hvis du arbejder på en almindelig bærbar.

Godt at vide

Affinity har ikke et billedkatalog som Lightroom. Hvis du administrerer tusindvis af billeder, er Lightroom stadig stærkere. Der er heller ingen Smart Objects som i Photoshop, men i stedet indlejrede dokumenter.

Kurset er for dig, der er fotograf eller billedredaktør, eller som behandler billeder som en fast del af dit arbejde.

Form og udbytte

De forskellige vises fælles, og du arbejder derefter selv med billederne. Dagen følger et typisk workflow, fra det rå billede til den færdige fil, så du lærer teknikkerne i den rækkefølge, du bruger dem.

Du går hjem med et workflow, du kan bruge i dit daglige arbejde, og med billeder, du selv har redigeret og eksporteret til web, SoMe og tryk.

 

Om Affinity-kurserne

Ét program, én fil, ingen abonnement

I årtier har grafisk arbejde betydet tre programmer: ét til billeder, ét til grafik og ét til layout. Hvert program havde sin egen filtype, og man sendte filer frem og tilbage. Affinity gør op med den tænkning. Foto, vektorgrafik og layout ligger i samme program og i samme dokument.

Affinity er gratis for alle kernefunktioner. Det er en reel besparelse for den selvstændige og for arbejdspladsen, der betaler for mange licenser. Men prisen er ikke hele historien. For mange er Affinity simpelthen et mere moderne og hurtigere værktøj. Creative Bloq skriver, at Canvas opkøb har gjort Affinity til software, som kreative professionelle ikke bør være foruden.

Der er fire selvstændige endagskurser: et introkursus og tre fagkurser i Vector Studio, Pixel Studio og Layout Studio. Du kan tage dem enkeltvis eller samlet. Affinitys betalte AI-funktioner kræver et Canva-abonnement og indgår ikke i kurserne.

Mere om dette kursus