
Dette 5-dages kursus er en overbygning målrettet professionelle med erfaring i klipning, der ønsker at styrke deres visuelle storytelling, beherske komplekse effekter og optimere deres arbejdsproces. Du lærer at arbejde i avancerede produktionsworkflows og får kompetencer til at levere på professionelt bureau-niveau.
På kurset lærer du
-
Avancerede teknikker til farvekorrektion, lydredigering, klipning og VFX.
-
Workflow-optimering: organisering og effektivitet i professionelle produktionsmiljøer.
-
Avanceret narrativ klipning og storytelling, der løfter dit materiale.
-
Mastering og professionel levering med fokus på nøgleprocesser i workflows.
-
Æstetik, stil og tone: forstå trends og afkode brand-identitet i materialet.
-
At udvikle professionelt overskud: forstå kunders behov og skabe kreative løsninger.
Udbytte
Efter kurset kan du arbejde selvstændigt i avancerede produktioner med Premiere Pro. Du behersker komplekse værktøjer, kan optimere workflows og skabe klip, der matcher bureau- og broadcast-standarder.
Undervisningsform
Undervisningen kombinerer oplæg, demonstrationer og praktiske øvelser. Du arbejder på egen computer og får løbende individuel feedback undervejs.
Målgruppe
Kurset henvender sig til professionelle inden for medieproduktion, der har erfaring med Premiere Pro og ønsker at tage deres kompetencer til et avanceret niveau.
Relevans og aktualitet
Kravene til professionel videoredigering stiger i takt med udviklingen af digitale platforme og bureauers behov for effektiv produktion i høj kvalitet. Dette kursus giver dig værktøjerne til at levere på et professionelt niveau i et konkurrencepræget marked.
Forudsætninger
Erfaring med Premiere Pro på grundlæggende niveau. Du skal være fortrolig med programmets brugerflade og basale funktioner.
Udstyr
-
Egen computer med Adobe Premiere Pro installeret og gyldig licens.
-
Oplader og hovedtelefoner.
-
Evt. mus eller pen til arbejdet.
Underviser
Christoffer Schuricht er klipper og kolorist med speciale i Adobe Premiere Pro. Han er uddannet fra reklamebureauet Advance og har produceret reklamer og korte formater for bl.a. Bacon, Toolbox og Newland. Derudover arbejder han som instruktør og fotograf. I dag er han tilknyttet bureauet ArtOfficial, hvor han redigerer alt fra musikvideoer og dokumentarer til reklamer for bl.a. Vogue.
Praktisk
Kurset varer 5 dage. Kursusprisen inkluderer kaffe/te og vand i løbet af dagen. Medbring selv frokost.
