
Er du klar til at tage dine animationsfærdigheder til næste niveau? På dette 2-dages kursus lærer du at tilføje personlighed og unikke detaljer til dine animationer gennem avancerede teknikker, expressions og liquid animations. Du får indsigt i, hvordan små detaljer kan skabe stor forskel, og hvordan du kan optimere dit workflow gennem automatisering.
På kurset lærer du
-
At mestre brugen af expressions i After Effects for at automatisere og optimere dine animationer.
-
Avancerede tricks og teknikker til at skabe liv og personlighed i dine animationer.
-
At anvende liquid animations og andre avancerede principper til dynamiske og engagerende udtryk.
-
At udvikle en sans for detaljer, der gør dine animationer unikke og engagerende.
-
At kombinere avancerede teknikker til sammenhængende og effektfulde visuelle projekter.
Udbytte
Efter kurset kan du arbejde selvstændigt med avancerede animationsprincipper og optimere din produktion i After Effects. Du får konkrete værktøjer til at skabe unikke og gennemarbejdede animationer med professionelt udtryk.
Undervisningsform
Undervisningen kombinerer teoretiske oplæg, demonstrationer og praktiske øvelser. Deltagerne arbejder på egne projekter og får løbende feedback undervejs.
Målgruppe
Kurset henvender sig til grafikere, motion designere og andre kreative fagfolk, der vil udvide deres kompetencer inden for avanceret animation i After Effects.
Relevans og aktualitet
Kravene til visuel kommunikation stiger, og avanceret animation er blevet en efterspurgt kompetence i både reklame, branding, film og SoMe-indhold. Kurset klæder dig på til at levere indhold, der skiller sig ud og matcher branchens udvikling.
Forudsætninger
Deltagerne skal have et grundlæggende kendskab til Adobe After Effects og være fortrolige med programmets basale funktioner. Erfaring med Adobe Photoshop, Illustrator eller Premiere Pro er en fordel.
Udstyr
-
Egen computer med Adobe After Effects installeret og gyldig licens.
-
Oplader og hovedtelefoner.
Underviser
Dennis B. Dalmark har mere end 25 års erfaring med film, tv og motion design. Han er uddannet filminstruktør fra The American Film Institute i Los Angeles (MFA) og har arbejdet i Hollywood som Story Consultant hos flere store studier. I dag driver han eget produktionsselskab, hvor han arbejder som instruktør samt med VFX, animation og motion design i fiktionsfilm, dokumentarer, kortfilm og reklamefilm.
Praktisk
Kurset varer 2 dage. Kursusprisen inkluderer kaffe/te og vand i løbet af dagen. Medbring selv frokost.
