Adobe After Effects 1 – Det store grundkursus

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2400 København NV
Dage:
5 dage
Pris:
14.500 kr. + moms | PU-støtte: 5.400 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 16 evalueringer)
Forår 2025

Adobe After Effects 1 – Det store grundkursus

Lær at skabe professionelle animationer, effekter og lækker grafik til film, og sociale medier. På 5 dages intensivt kursus får du styr på brugergrænseflade, værktøjer og designprincipper, så du selv kan skabe animeret grafik med et professionelt og stilfuldt udtryk.

After Effects er et komplekst program i rivende udvikling, der kræver en solid forståelse, hvis du skal arbejde professionelt med animeret grafik og effekter. Mestrer du After Effects, får du en stor værktøjskasse til at løfte det visuelle udtryk i film, TV og video på Internettet.

På dette 5 dages kursus arbejder du på din egen computer i eget After Effects program. Du får du en grundig introduktion til brugergrænsefladen med præcis de settings, der matcher dit behov. Basis værktøjer og designprincipper for animationer gennemgås og alt afprøves med praktiske øvelser. Trin for trin bliver du fortrolig med After Effects mange kreative muligheder og lærer at anvende dem til at skabe flotte, sjove, skæve animationer og visuelle effekter.

Du lærer

  • Alt om at oprette og organisere dine projekter professionelt, importere videomateriale og håndtere grafik fra Photoshop og Illustrator og Premiere Pro.
  • Du bliver fortrolig med brugergrænsefladen, vigtigste genveje, workflows og ‘procedural’ arbejdsgange.
  • Animation- og designprincipper.
  • Keyframes, layer-opbygning, compositing og precomposing, så du får et naturligt flow i dine animationer.
  • 3D parallaxing animationer så du kan skabe levende, tredimensionelle animationer.
  • Masker og shapes til at skabe visuelle effekter og utrolige animationer.
  • Null objects, 2D point tracking og 3D Camera tracking.
  • Hvordan du sammensætter film og video materiale med motion graphics elementer for at opbygge et større projekt.
  • Eksport modulet og media encoder og lærer om de forskellige formater til TV, film og internettet samt codes, settings, kompressioner mm.
  • Adobe’s dynamic links og hvordan men bedst kan bruge det strømlinet på tværs af forskellige platforme.

Udbytte

Med teori og masser af praktiske øvelser opbygger du trin for trin færdigheder, så du selvstændigt kan arbejde videre med at skabe din egen Motion graphics /VFX efter endt kursus.

Undervisningsform

Undervisningen er baseret på øvelser. Du arbejder på din egen computer og installerer hjemmefra programmerne Adobe After Effects og Media Encoder (nødvendige for at deltage i undervisingen) Det vil være en stor fordel hvis du også har installeret Photoshop, Illustrator og Premiere Pro.

På storskærm gennemgår din underviser alt fra brugergrænseflade, indstillinger, designprincipper og forskellige funktioner, du skal lære.

Undervejs afprøver du alt med praktiske øvelser. Trin for trin opbygger du færdigheder i at arbejde med animationer, så du selvstændigt kan arbejde videre med at skabe din egen Motion graphics /VFX efter endt kursus.

Hvem er du?

Du laver grafiske opgaver, producerer content eller arbejder med postproduktion. Du vil gerne lære at lave animeret grafik og visuelle effekter til fx hjemmesider, sociale medier og video og TV produktioner.

Du er fortrolig med enten Adobe Photoshop, Illustrator, Premiere Pro eller et andet redigeringsprogram.

Du er ikke bange for at få fyldt masser af viden på, arbejde intensivt og bruge al din kreativitet til at skabe noget ekstraordinært!

Udstyr

Deltagerne skal selv medbringe en computer med gyldig licens og installeret Adobe After Effects eller tilsvarende program.

Prisen for kurset inkluderer frokost samt kaffe, te og vand i løbet af kursusdagene.

Mere om dette kursus