WordPress udvidet – eget design – Aarhus

Startdato:
Udbyder:
Sted:
8230 Åbyhøj
Dage:
2 dage
Pris:
6.995 kr. + moms | PU-støtte: 1.800 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 58 evalueringer)
Forår 2019

Max. 4-6 deltagere

Vil du have dit eget design af dit web-site i WordPress?

Indhold: På udvidet WordPress-kursus lærer du at fremstille dit eget layout og unikke design af et WordPress site. Lær at tilføje flere funktioner end dem, der er muligt med de almindelige skabelonbaserede WordPress temaer, således at der er bedre sammenhæng mellem de journalistiske tekster, billeder, layout og funktioner. Deltagelse forudsætter grundlæggende kendskab til WordPress.

Målet er, at du på kurset lærer, at fremstille dit eget unikke WordPress site, hvor tekster, billeder, menuer, design, historier og funktioner hænger sammmen.

De vigtigste emner på kurset er:

  • det redaktionelle arbejde, planlægning og eget design af et WordPress site
  • opsætte et lokalt WordPress-udviklingsmiljø
  • sammenhængen mellem PHP-filerne, HTML og CSS-filerne
  • overblik på de almindelige layout muligheder i WordPress
  • arbejde med at ændre et eksisterende WordPress tema (hjemmesidens design og layout) og tilføje plug-ins med flere funktioner
  • eksempler på spændende temaer og plug-ins

Ring til Gitte på 2714 4300 for flere datoer.

Undervisere

Birgitta Kaas

Birgitta er uddannet multimedie grafiker og har været i faget siden 1998. Hun har beskæftiget sig med alt lige fra CD-rom produktioner til bl.a. TV2 og DR1 over tryk/print, webløsninger samt online grafik og online marketing.

Hun er lidt af en blæksprutte i den digitale verden og fungerer i dag som grafiker, salg,- og marketingkoordinator. Hun har opbygget en bred vifte af viden, spændende fif og en skøn værktøjskasse indenfor sit felt.

Birgitta har været selvstændig i mange år, hvor hun har fungeret som freelancer på reklamebureauer og i eget webbureau. Her har hun hjulpet en masse firmaer og kursister hos Jensens med grafik, layout, webløsninger og set-ups til sociale medier.