VJ Kursus for Tilrettelæggere

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2800 Kgs. Lyngby
Dage:
5 dage
Pris:
8.000 kr. | PU-støtte: 3.900 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 76 evalueringer)
Forår 2015

Lær hvordan en stærk visuel fortælling opbygges

VJ kursus for tilrettelæggere fokuserer på den stærke billedfortælling og den gode lyd.

Kurset henvender sig hovedsageligt til tilrettelæggere, journalister og instruktører med et grundlæggende kendskab til betjeningen af et videokamera. Du har enten gennemført ”Videokamera | Grundlæggende” eller har erfaring på et nogenlunde tilsvarende niveau.

Visuelle greb:

  • Du lærer at opbygge en stærk visuel fortælling, som giver dig flere elementer at arbejder med end blot interview og dækbilleder.
  • Vi arbejder med fortællegreb, hvor ”fly bys” og ”synker in action” indgår i et dynamisk udtryk.
  • Du bliver bedre til at integrere ”set-ups” og ”pay-offs” i en filmisk fortælling.
  • Du lærer at ”dække dig ind” så du undgår problemer i redigeringen, men uden at det bliver kedelige ”dækbilleder”.
  • Med ”action/reaction”-teknikken får du værktøjer til at gøre historien mere levende.
  • Du bliver bedre til at arbejde i nærbilleder, så du øger indlevelsen og styrker intensiteten.
  • Vi gennemgår teknikker til at lave håndholdt med sikker hånd.
  • Du får praktisk erfaring med at bruge eksisterende lys og filmlamper til at skabe den stemning du vil have. Dermed undgår du at bruge mange timer på at rette op på dårligt belyste billeder i gradingfasen.

Tæt lyd:

  • Du lærer at skabe tættere lyd med mindre baggrundsstøj. Det højner taleforståelsen.
  • Vi ser på, hvordan du vælger den rigtige mikrofon til forskellige opgaver, og hvordan du bruger den optimalt.
  • Under optagelserne opsøger vi stemningsskabende elementer som ”sound bites” og ”clean sound”.
  • Med de rigtige teknikker sparer du tid og penge på lydefterarbejde og undgår at skulle tekste uforståelige passager.

Genrer:

  • Reportage
  • Dokumentar
  • Den styrede billedfortælling
  • Indslag
  • Portræt
  • Virksomhedsfilm

Har du ikke arbejdet med kamera før, anbefales det at tage kurset Videokamera | Grundlæggende inden dette kursus.

Undervisere

Kenneth Sorento

Fotograf, tilrettelægger

Kenneth har arbejdet som fotograf og tilrettelægger på adskillige dokumentarfilm, indslag og virksomhedsfilm siden 2000. Han er den eneste VJ (Video Journalist) i Danmark, som også er blevet optaget i det eksklusive selskab af Danske Filmfotografer (DFF).

Kenneth er uddannet fotograf fra Film & TV-Produktionsuddannelsen og har 18 års erfaring indenfor dokumentar- og Tv branchen.

Mere om dette kursus