VJ-kursus for fotografer

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2800 Kgs. Lyngby
Dage:
5 dage
Pris:
18.500 kr. + moms | PU-støtte: 6.750 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 192 evalueringer)
Efterår 2021

Er du fotograf? Og vil du blive en bedre historiefortæller? Lær de vigtigste journalistiske greb, så du bliver en stærkere sparringspartner for tilrettelæggereren, og bliver i stand til selv at kaste dig ud i opgaver som VJ

Kurset er praktisk anvendeligt med udgangspunkt i fotografens behov.

Den stærke historie
Du lærer at finde vinklen på en fortælling, så du dermed tager de rigtige visuelle valg. Vi gennemgår de grundlæggende elementer i opbygningen af en historie og ser på, hvordan du kan give din fortælling fremdrift, så publikum simpelthen bliver nødt til at se den til ende. Vi ser på hvordan du bliver bedre til at være på forkant med begivenhederne og på hvornår man styrer for meget, og hvornår styrer man for lidt.

Interview
Vi gennemgår de grundlæggende teknikker, så du kan stille de gode spørgsmål og få de rigtige svar med hjem.

Øvelser og hands-on
Vi arbejder primært med øvelser, og teorien er koblet op på øvelserne, så du nemt vil kunne bruge det, du lærer næste gang du skal på optagelse.

Du lærer

  • De vigtigste fortællergreb
  • At bygge en historie op fra grunden
  • At skelne mellem, hvornår du skal styre, og hvornår du skal lade være
  • Grundlæggende interviewteknik
  • At bruge ‘set-ups’ og ‘pay-offs’ til at skabe effektiv fremdrift i din historie
  • At lægge en optagestrategi i forhold til genre

Forudsætning
Du er uddannet fotograf (stills eller levende billeder) eller har tilsvarende relevant erfaring.

Praktisk
Pris er inklusiv frokost i Det Danske Filmstudies kantine. Der er gratis kaffe og te i skolens køkken.

Mødetid: Alle dage kl. 9:30 – 15:30

Skolen er åben fra kl. 9:00 – 16:00

Ret til ændringer af programmet forbeholdes.

Undervisere

Kenneth Sorento

Kenneth Sorento er uddannet tv-fotograf og tilrettelægger. Han har godt 20 års erfaring fra film og TV branchen og kaldes ofte ”den bedste VJ i Danmark”.

Kenneth arbejder med eget filmudstyr i high-end kvalitet: Sony F5 og Sony FS5 (4K Super 35 storsensorkameraer) og avancerede WisyCom microports med frekvensscanning så de kan bruges overalt på kloden.

Hans specialer er dokumentar, reportage og corporate. Som instruktør og filmfotograf har Kenneth blandt andet stået bag dokumentarfilm som ‘På cykel til Kina’ (2001), ‘Yego’ (2003) og ‘Vinterbader’ (2004).

Herudover har Kenneths store interesse for Arktis blandt andet ført til produktionerne ‘Klimatruslen i havet’ (2007), ‘Turf War in No Man’s Land’ (2009), ‘Erobringstogt til Nordpolen’ (2013), ‘Sådan måler man klimaforandringerne’ (2018) og ‘Climates Frozen in Time’ (2019).

Hans seneste film ‘Kampen om Grønland’ (2020) åbner CPH:DOX 2020 og er udtaget til hovedkonkurrencen.

Mere om dette kursus