VJ-kursus for fotografer

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2800, Kgs. Lyngby
ME plus:
ME
Dage:
5 dage
Pris:
19.800 kr. + moms | PU-støtte: 6.750 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 194 evalueringer)
Forår 2022

“Hvad synes du her? Kan du ikke lige tage ud og klare det her interview?”, spørger din tilrettelægger. Du har styr på det gode billede, den rigtige vinkel og billederne, der fænger. Men du mangler grundstenene til at fortælle den stærke historie.

VJ-KURSUS FOR FOTOGRAFER er for dig, der allerede er fotograf, og som ønsker at blive en bedre historiefortæller.

Hvad får du med dig?

  • På dette fem-dages kursus lærer du de vigtigste journalistiske greb for at blive en dygtigere VJ (videojournalist) og en bedre sparringspartner som fotograf til en tilrettelægger.
  • Du bliver klog på de grundlæggende elementer i opbygningen af en historie og lærer at give din fortælling fremdrift.
  • Du bliver klædt på, så du altid er på forkant med begivenhederne og kan skelne mellem, hvornår du skal styre, og hvornår du skal lade være.
  • Du forlader kurset med nye værktøjer til at finde den rigtige vinkel på din fortælling, så du kan tage de gode visuelle beslutninger.

Hvem er du?

Du er fotograf eller i en anden funktion, hvor du arbejder eller ønsker at arbejde som VJ. Du vil gerne øge dine kompetencer inden for historiefortælling.

Hvem er din underviser?

Kenneth Sorento har 21 års erfaring som dokumentarinstruktør, fotograf og VJ – og 11 års erfaring som underviser. Kenneth er uddannet FTP’er og har efteruddannet sig indenfor visuel historiefortælling og journalistik. Kenneth har desuden gennemført adskillige kurser på Filmskolens Efteruddannelse og blev optaget i Dansk Filmfotograf Forbund (DFF) i 2011. Som instruktør har Kenneth Sorento bl.a. instrueret og fotograferet den anmelderroste Kampen om Grønland, der var åbningsfilm på CPH:DOX 2020.

Hvordan foregår kurset?

I gennemgår teknikker og bliver sendt ud på praktiske opgaver, hvor I bliver trænet i at finde den gode vinkel og fortælle den gode historie. Der bliver løbende givet feedback.

Hvor foregår det?

Undervisningen foregår i Kort- & Dokumentar Filmskolens hyggelige lokaler i den charmerende og gamle filmby i Lyngby. Måske møder du en skuespiller eller en rekvisitør, når du bevæger dig rundt i vores grønne oase. Og du kan helt sikkert hænge ud med andre, der som dig lever af eller for film, video og TV.

Undervisningen er fantastisk, men det er også godt at holde en lille pause i ny og næ og bare suge til sig af stemningen.

Det indgår i prisen

Prisen inkluderer adgang til skolens kamera- og redigeringsudstyr.
Vi serverer kaffe, te, frugt og vand.

Undervisere

Kenneth Sorento

Kenneth Sorento er uddannet tv-fotograf og tilrettelægger. Han har godt 20 års erfaring fra film og TV branchen og kaldes ofte ”den bedste VJ i Danmark”.

Kenneth arbejder med eget filmudstyr i high-end kvalitet: Sony F5 og Sony FS5 (4K Super 35 storsensorkameraer) og avancerede WisyCom microports med frekvensscanning så de kan bruges overalt på kloden.

Hans specialer er dokumentar, reportage og corporate. Som instruktør og filmfotograf har Kenneth blandt andet stået bag dokumentarfilm som ‘På cykel til Kina’ (2001), ‘Yego’ (2003) og ‘Vinterbader’ (2004).

Herudover har Kenneths store interesse for Arktis blandt andet ført til produktionerne ‘Klimatruslen i havet’ (2007), ‘Turf War in No Man’s Land’ (2009), ‘Erobringstogt til Nordpolen’ (2013), ‘Sådan måler man klimaforandringerne’ (2018) og ‘Climates Frozen in Time’ (2019).

Hans seneste film ‘Kampen om Grønland’ (2020) åbner CPH:DOX 2020 og er udtaget til hovedkonkurrencen.