
Videokursus – lær at producere en 1 minuts dokumentar på smartphone
På dette videokursus bliver du klædt på til at producere en 1 minuts dokumentar på smartphone til de sociale medier.
Fokus er at skabe fortællende, fascinerende og visuelt indhold, der kan fange dine brugeres opmærksomhed og fastholde dem.
Den korte dokumentar er en genre med mange muligheder for både medier og kommunikationsafdelinger.
Medier kan bruge formatet til at invitere deres brugere ind i visuelt fascinerende og ukendte kroge af samfundet, hvor virksomheder og organisationers kommunikationsafdelinger, kan bruge genren til at præsentere både cases, medarbejdere og referencer på en mere visuel måde.
Gør som 60 Seconds Docs
Det korte dokumentarformat er inspireret af 60 Seconds Docs, der er produceret af det amerikanske produktionsselskab Indigenous Media, som producerer indhold til nye digitale medier.
60 Second Docs er defineret som en serie af korte dokumentarer, der åbner et vindue ind til unikke personligheder, interesser og livsstile i hele verden.
Formatet har haft enorm succes på de sociale medier og er let genkendeligt med sit fortælletempo og tydelige grafiske signatur.
Derfor skal du tage kurset
Vi brugere elsker video, ganske enkelt fordi det er lettere for os at afkode et video-budskab end et tekst-budskab, når vi er online – men også fordi video som intet andet fanger vores opmærksomhed på de støjende sociale medier.
Video på Internettet er fortsat i vækst og den nyeste rapport fra Cisco viser at 82% af al trafik på nettet i 2022 vil være video. De sociale medier kæmper om brugernes opmærksomhed, og i denne kamp er video et stærkt våben.
Men det kræver, at man som videoproducent kender spillereglerne. Og de spilleregler lærer du på dette videokursus.
Sådan foregår videokurset
Ved tilmelding til kurset modtager du et velkomstbrev med en hjemmeopgave samt praktiske informationer.
På de to kursusdage 2. oktober og 9. oktober 2020 lærer du alt det vigtigste for at komme i gang med mobilvideo-produktion med henblik på den korte visuelle fortælling til sociale medier.
Undervisningen foregår i en kombination af korte teoretiske oplæg, plenum-diskussioner, praktiske øvelser i grupper såvel som individuelle opgaver.
Imellem de to kursusdage vil der være 1-2 dages hjemmearbejde.
Efter to dages kursus har du produceret din første 1-minuts dokumentar.
Efter dette videokursus kan du
- optage og redigere video på din smartphone
- opbygge din fortælling med et stærkt anslag, der trænger igennem støjen på sociale medier
- skrive et manuskript som skærper din historie og er din tjekliste på optagelse
- optage i forskellige kameraindstillinger og optage dækbilleder
- arbejde bevidst med billedbeskæring og komposition
- lave en simpelt lyssætning og sætte lys med dagslys
- bruge ekstraudstyr som mikrofoner og stativer
- den grundlæggende klippeteori og praksis i app’en KineMaster
- indsætte underlægningsmusik og supplerende lyd
- arbejde med titler, effekttekster og undertekster
Hvem henvender kurset sig til?
Kurset henvender sig til dig der arbejder som for eksempel journalist eller kommunikatør og som gerne vil lære at producere korte, visuelle historier på din smartphone, der kan få opmærksomhed på sociale medier.
Kurset er for begyndere og let øvede.
Kan din smartphone køre KineMaster?
Vi skal klippe i app’en KineMaster.
Se her om din smartphone kan køre KineMaster.
KineMaster kan både bruges af både Andriod og IOS brugere. For iPhones fra 5s og op, samt langt de fleste nyere Androids.
Grej til mobilvideo-produktion
Anskaf dig som minimum en lavalier-mikrofon med en minimum 3 meter lang ledning (alternativt en trådløs mirkofon) og et gulvstativ.
Kontakt mig gerne, hvis du har spørgsmål til optagegrej.
Dette indgår i prisen
- Du får udleveret en mappe med en guide til app’en KineMaster samt en manuskript-skabelon. Alle slides sendes efterfølgende digitalt på mail.
- Med i prisen er lækker forplejning på begge kursusdage, frokost, frugt, vand, kaffe og the hele dagen (herunder særdeles vanedannende eftermiddags-chokolade)
- Du får efterkritik på den første video, du laver efter kurset er afsluttet
- Du bliver inviteret i en lukket Facebook-gruppe, hvor du kan sparre med dine medkursister under og efter kurset
Hvis du må melde afbud
Hvis du må melde afbud, så kan du læse Pink Bird Videos betalingsbetingelser.
Er du ikke berrettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?
Hvis du ikke er berettiget til støtte, så er du stadig meget velkommen på kurset.
Du kan tilmelde dig direkte hos Pink Bird Video her.
Skriv 1 minuts dokumentar i emnefeltet.