Videokamerakursus: Videregående

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2800 Kongens Lyngby
Dage:
4 dage
Pris:
12.000 kr. + moms | PU-støtte: 3.600 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 147 evalueringer)
Forår 2019
Vil du avancere brugen af dit kamera og skabe et mere varieret og personligt visuelt udtryk?

Så tilmeld dig kurset ’Videokamerakursus: Videregående’ med den erfarne fotograf og instruktør Casper Joel og kom i dybden med videokameraet og lær at fortælle mere præcise historier.

På kurset gennemgår Casper, via en række praktiske og fortællemæssige øvelser, hvordan virkeligheden kan fortolkes, uden at den bliver usand, og hvordan der kan skrues op og ned for kameraets visuelle udtryk. 

Du får udbygget din tekniske viden og lærer at fortælle smukkere og mere præcise historier med dit kamera.

Program for Videokamerakursus: Videregående
  • Styrk den visuelle fortælling: Den dramatiske, den faktabaserede og den dokumentaristiske
  • Det enkle udtryk
  • Udnyt og avancer det gode gamle ‘talking head’
  • Lyssætning
  • Kobling mellem tilrettelæggelse af optagelse og postproduktion
  • Effektive og beslutsomme dækningsstrategier
  • Målrettet optagelse til kontinuitetsklipning og montage
Output

På kurset bliver du i stand til at udnytte kameraets fulde potentiale, både som enmandshær til den hurtige online video og i dramatiske sammenhænge med lyssætning og et mere avanceret kameraudtryk. Du får udbygget din tekniske viden og kan nu fortælle smukkere og mere præcise historier med dit kamera.

Forudsætninger for deltagelse i Videokamerakursus: Videregående

Du har erfaring med videokamera og kendskab til Final Cut Pro X eller Adobe Premiere Pro. Det er en fordel at have klippet til film eller tv, men ikke et krav.
Du er velkommen til at medbringe dit eget kamera – og det må også gerne være et DSLR eller DSLM.

Målgruppe

Kurset henvender sig til dig, der kender dit kamera og er vant til at bruge det, men som har brug for at avancere brugen af kameraet og at kunne variere den visuelle fortælling.

Praktisk

Kursushonoraret er inkl. frokost i Det Danske Filmstudies kantine.
Mødetid: Man-fre: kl. 9.30 – 15.30.
Skolen er åben fra kl. 9.00 – 16.00.

Kurset udbydes desuden d. 28/1-1/2. Læs mere og tilmeld dig her

Afmelding

Afmelding skal ske en måned inden kursusstart, medmindre andet er anført under det enkelte kursus. Du foretager din afmelding ved at henvende dig skriftligt til skolen.

Du kan uden omkostning afmelde et kursus inden afmeldingsfristens udløb. Ved senere afmelding, dog senest 14 dage før kursusstart, opkræves et administrationsgebyr på 50% af kursusafgiften. Afmelder du dig senere end 14 dage før kursusstart, får du ikke din kursusafgift refunderet.

I sjældne tilfælde kan der opstå uforudsete hændelser (fx ulykke, alvorlig sygdom, personlig krise), som forhindrer dig i at gennemføre dit kursus. Det vil da være muligt at udsætte din deltagelse til en senere afholdelse, såfremt kurset oprettes og ikke er overtegnet.

Kursusændringer

Ret til ændringer af programmet forbeholdes.

I tilfælde af for lav tilslutning forbeholder Kort & Dokumentarfilmskolen/ IDfilm sig ret til at udskyde eller aflyse et kursus. Ligeså kan der forekomme udskiftning af underviser. I tilfælde af aflysning får du et tilgodebevis til et tilsvarende kursus. Opsættes kurset ikke igen, får du selvfølgelig refunderet dit betalte kursushonorar.

Undervisere

Casper Joel

Instruktør, fotograf & klipper 

Casper Joel er ejer af produktionsselskabet Monitorfilm, hvor han leverer online videoer – reklamefilm, kampagnefilm, virksomhedsfilm, teasers, trailers og microdocs – til bl.a. Amnesty International, Sundhedsstyrelsen, Gribskov- og Fredensborg Kommune, Glyptoteket og Københavns Universitet. Casper er desuden uddannet skuespiller, som hans kundekreds også bærer præg af med mange opgaver for bl.a. Bellevue Teatret, Østre Gasværk Teater og Malmø Opera. 

Mere om dette kursus