Video til TikTok og Instagram Reels

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2400 København NV
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
9.200 kr. + moms | PU-støtte: 2.700 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 482 evalueringer)
Forår 2023

Video på højkant er kommet for at blive, så du kan lige så godt springe ud i det. På det her kursus kommer du i gang med at producere engagerende videoindhold til Instagram Reels og TikTok med din mobil.

 

Derfor skal du tage kurset

Tendensen er klar: Dine videoer skal være korte, underholdende og på højkant.

Instagram Reels og TikTok har sat nye standarder for vores videoforbrug, og Instagram lover endda øget eksponering til dem, der kaster sig ud i at producere video til deres Reels-feed. 

Som visuel formidler kommer du ikke uden om at forholde dig til at at skyde video på højkant – med det tempo, de visuelle virkemidler og det narrativ, som det nye format kræver.

Hvis du vil ride med på højkantsvideobølgen, er det nu, du skal igang. 

På dette kursus bliver du skubbet ud over kanten og får produceret dine første videoer i 9:16.

Efter kurset har du indgående forståelse for højkantsvideotendensen og dens betydning i det samlede landskab af sociale medier. Du er samtidig i stand til at producere dine egne videoer – og kan gøre det hele ved hjælp af din smartphone og en række enkle, gratis apps. 

Du har også styr på, hvordan du opretter en virksomhedskonto til Instagram og TikTok. Og du får en strategiskabelon, som du kan bruge til at udvikle en klar retning og et koncept til din videoproduktion. 

Forvent at lære et nyt formsprog og måske endda komme lidt ud af din komfortzone.

Altsammen i et trygt og sjovt læringsrum med de dygtige undervisere og videoproducenter Nadia Nikolejeva og Daniel S. Jensen. 

På videokurset lærer du at

  • udvikle relevant indhold til bl.a. TikTok og Instagram Reels
  • planlægge og optage videomateriale på højkant med mobilen
  • redigere i apps som InShot og CapCut
  • bruge det særlige formsprog der hører til platformene
  • oprette virksomhedskontoer til Instagram og TikTok

Kurset er for dig

Du har en ambition om at skabe relevant videoindhold på de platforme, hvor brugerne søger hen i disse år. Du behøver ikke have særlig erfaring med video i forvejen, men du har som minimum optaget video på din mobil før – og kender forskellen på opslag og stories. 

Du arbejder i en stilling som fx kommunikationsmedarbejder, SoMe-manager, content creator, journalist eller grafiker.

Sådan foregår undervisningen

Vi tror på learning by doing, når det handler om platforme som Instagram Reels og TikTok. Derfor er kurset tilrettelagt med en masse korte produktionsøvelser. 

Undervejs får du oplæg med inspiration, eksempler og teori om godt indhold og brugeradfærd på platformene.

Det indgår i prisen 

Frokost er inkluderet i prisen, ligesom der vil blive serveret kaffe, kage og frugt i pauserne både formiddag og eftermiddag.

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud.
Læs mere om regler for framelding

Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?
Tilmeld dig kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside

Undervisere

Daniel S. Jensen

Daniel er selvstændig fotograf og har stiftet sin egen produktionsvirksomhed, og har speciale i kreative videokoncepter. Han har en markant tilstedeværelse på TikTok, hvor over 20.000 følger med. Daniel er ekspert i at hjælpe dig med at finde din stil, når du skal formidle dit budskab – og han gør det underholdende. 

Nadia Nikolajeva

Selvstændig digital rådgiver og ekspert i sociale medier. Har tidligere arbejdet som SoMe-redaktør på metroxpress og som digital chef på TV MIDTVEST. I dag rådgiver Nadia virksomheder om deres digitale udvikling og sociale medier – herunder udvikling af TikTok-cases. Hun underviser blandt andet her på DMJX og på Center for Journalistisk ved SDU.