
Du lærer at designe og producere korte videoer, som ikke drukner i mediestrømmen på SoMe.
Derfor skal du tage kurset
Video virker på sociale medier. Det er efterhånden gået op for de fleste. Derfor flyder sociale medier også over med videoer – men mange af dem drukner, inden de når modtageren.
Vil du have dine videoer til at skabe værdi og engagement? Så skal de designes og produceres til den specifikke platform. Og de skal være en del af en indholdsstrategi med faste formater til dine målgrupper og kanaler.
På det her kursus bliver du i stand til at lave korte videoer, der er journalistisk vinklede og målrettet til SoMe.
Du får en grundig indføring i, hvilke videoformater, videogenrer og virkemidler, der egner sig til de respektive sociale medier. Og du får hands-on træning i selv at producere og klippe videoindhold.
Undervejs arbejder du med en videoidé til din arbejdsplads, som du producerer og poster på en SoMe-platform. Du arbejder også med formater og indholdsplaner, som du kan implementere i dit daglige arbejde.
På kurset lærer du at
- Se og vinkle den gode videohistorie
- Tilrettelægge og eksekvere videooptagelser
- Redigere dit materiale med Final Cut Pro eller Adobe Premiere Pro
- Lave videotekster og arbejde med formaterne 16:9, 1:1 og 9:16
- Lave det gode SoMe-opslag til din video
Det får du med hjem
- Skabeloner til indholdsplaner og videoformater
- Vejledninger til de vigtigste features i Final Cut og Adobe Premiere
- Tips og tricks til distribution af video på SoMe
- Et færdigt videokoncept og et færdigproduceret videoeksempel
Kurset er for dig
Det her kursus er udviklet til kommunikationsfolk, journalister, SoMe-managere eller undervisere, der arbejder med videoindhold til sociale medier.
Du har grundlæggende kendskab til at producere video med din mobiltelefon eller et kamera. Altså basal optagelse og redigering.
Sådan foregår undervisningen
Vi afklarer dit behov og dit niveau, før kurset begynder. Du skal indsende eksempler fra dit arbejde, som vil blive benyttet i kurset.
Kurset begynder med to sammenhængende dage, hvor undervisningen består af korte oplæg og konkrete videoøvelser.
Efter en måned er der opfølgningsdag med fokus på feedback, problemløsning og sparring til deltagernes videre arbejde med video på deres arbejdsplads.
Mellem undervisningsgangene arbejder du med en videoproduktion, der er koblet til dit arbejde.
Du skal medbringe dit eget optageudstyr – enten en smartphone eller et videokamera og evt. også mikrofon, stativ og andet relevant ekstraudstyr.
Der bliver stillet computere til rådighed ifm. redigering
Kurset foregår her
Danmarks Medie- og Journalisthøjskole
Emdrupvej 72
2400 København NV
Prisen inkluderer
Der er frokost inkluderet i prisen. Du får kaffe, kage og frugt i pauserne hele dagen.
Hvis du ikke er berettiget til støtte fra Mediernes Efteruddannelse, finder du kurset på DMJX’s hjemmeside her
https://www.dmjx.dk/kurser-og-videreuddannelse/video-til-sociale-medier