
For at vinde kampen om at tiltrække læserne og brugernes opmærksomhed, er det idag vigtigt, at brugeroplevelsen på digitale løsninger løbende forbedres.
Ved at forstå hvad der udgør et godt User Experience (UX) design, bliver du klædt på til at producere brugervenligt indhold, grafik og designs til hjemmesider, apps og andre digitale løsninger.
På kurset lærer du at udarbejde UX løsninger baseret på anerkendte modeller og teorier. Du bliver i stand til at understøtte dine designvalg og at argumentere for, hvorfor du har valgt specifikke tekster, værktøjer, funktioner, farver og layouts i dit design og indhold. Du bliver desuden klog på brugertesting og Personaer, som hjælper dig til en bedre forståelse af din målgruppe.
Hovedpunkter på UX design kurset:
- Identificering af hvilken målgruppe du kommunikerer til
- Gennemgang af en række UX teorier og modeller
- Introduktion til simple brugertest-teknikker
- Vigtige designregler til web, apps og andre digitale løsninger
- Persuasive Design, der bruges til din målgruppes fordel