Tokyo, den olympiske by – Japankursus

Startdato:
Udbyder:
Sted:
Japan
Dage:
8 dage
Pris:
25.500 kr. + moms | PU-støtte: 10.000 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 53 evalueringer)
Forår 2019
This artist rendering provided by the Japan Sports Council shows the side view of the new stadium design for the 2020 Tokyo Olympics proposed by Japanese architect Kengo Kuma and construction companies. Japan has selected a new design for a lucrative construction of the main stadium. The government announced Tuesday, Dec. 22, 2015, that the winner is a design proposed by Kuma and construction companies. (The Japan Sports Council via AP) MANDATORY CREDIT

Tokyo, den olympiske by: Skal du dække OL i sommeren 2020 enten som udsendt, freelancer eller herhjemmefra som redigerende? Så har vi det perfekte forberedelseskursus til dig, når vi et år før startskuddet for OL besøger værtsbyen Tokyo.

Asger Røjle – mangeårig Japan-korrespondent – har sammensat rejsen, hvor vi er indkvarteret på et hotel midt i det område af byen, Odaiba, hvor flere konkurrencer skal finde sted, og hvor byggeriet af nye anlæg er i fuld gang.

Den olympiske by fra a-å

Undervejs møder du korrespondenter og kilder, både danske, japanske og udenlandske, som fortæller om deres erfaringer og giver gode råd. Vi vil møde japanske sportsjournalisterfra relevante medier, og vi vil møde akademikere, arkitekter og eksperter samt repræsentanter for sportens verden, så du kan opbygge starten på et kildenet.

Vi vil også overvære et par relevante sportsstævner for at få en fornemmelse af stemningen, og ugen vil byde på en ekskursion ud af storbyen. Vil du dække OL med indsigt, viden og nye ideer, så tag med! På turen får du:

  • introduktion til byens historie, herunder det comeback i verden efter Anden Verdenskrig, som de første olympiske lege i Tokyo i 1964 var.
  • indsigt i de praktiske, logistiske og sportslige forberedelser til det store arrangement, bl.a. om nogle af de skandaler og besværligheder omkring byggeriet af det nye olympiske stadion midt i byen.
  • besøg til de centrale steder, hvor konkurrencerne skal finde sted, og viden den japanske idræts- og sportskultur
  • analyse af idrættens rolle i den japanske uddannelses- og sundhedspolitik i forhold til dens tilsvarende rolle hjemme i Danmark.

Udsendte og hjemmedækkende

Kurset henvender sig til såvel sportsjournalister, der håber på at blive udsendt til legene til sin tid, som til kulturjournalister, redaktionssekretærer og andre, som vil blive involveret i dækningen hjemmefra.

Journalist og kursusleder Asger Røjle har boet og arbejdet i landet i over ti år af sit liv og taler japansk. Med sine over 35 års erfaring indenfor udenrigsjournalistikken har han sammensat et bredt program, der forbereder dig på bedste vis.

Undervisere

Asger Røjle

Asger Røjle Christensen er en erfaren dansk journalist. Han har fulgt udviklingen i Japan og Østasien i 35 år. Han arbejder med base i Tokyo for Orientering på P1 og en række andre danske medier. Asger har stor erfaring som kursusleder på journalistiske studieture fra fem efteruddannelseskurser i Japan og Kina i perioden fra 2009 til 2014.

Fra 1989 til 1995 var han korrespondent i Tokyo for blandt andre Politiken og Radioavisen. Siden har han været udlandsredaktør på Aktuelt og Ritzau samt været chef for Orientering. Fra 2006 redigerede han online-forsider på dr.dk, inden han i november 2013 etablerede sit eget firma og rykkede tilbage til Tokyo.

Du kan læse mere om Asger på hans egen hjemmeside. Derudover driver han nyhedsbrevet og betalingssitet Forkant.nu, der tilbyder korte analyser af udviklingen i Japan og Østasien. Du kan læse hele Asgers CV på LinkedIn og hans twitter-handle er @asgerrojle.

Foto er taget af Stephanie Stål Axelgård.

Mere om dette kursus