Tallene gemmer på historier – regneark for begyndere

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2300 København S
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
4.990 kr. | PU-støtte: 2.000 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 348 evalueringer)

Regnearket er (meget) bedre end sit ry. Et regneark er først og fremmest en god genvej til hurtigt at finde gode historier.

Man kan naturligvis regne i et regneark, men man kan også importere, rense, strukturere og kombinere data i et regneark. Og det gør datajournalister hele tiden.
Kurset er det grundkursus i regneark, som vi både kan se og høre, at mange journalister efterspørger, og endnu flere vil have gavn af.
Også for dig, der vil videre til andre og mere hypede værktøjer i datajournalistens værktøjskasse, er et elementært kendskab til, hvordan man bruger et regneark, den bedste bagage.

Vi lærer dig – helt fra grunden – hvad enhver journalist bør kunne:

  • At håndtere data i et regneark
  • At lave enkle beregninger ved hjælp af formler
  • At sortere, så vi kan fokusere på ekstremerne, hvor der kan være gode historier
  • At bruge pivottabeller, så vi hurtigt kan tjekke vinkler i selv meget store datasæt.
  • At importere og rense data, vi henter på nettet eller i pdf-filer.

Vi arbejder med data, der har været brugt i journalistik, og vi tænker først og sidst på at finde de gode historier i tallene.
Kurset indeholder oplæg og mange øvelser.

Forudsætninger: Ingen – kurset er for begyndere. Du skal medbringe din egen computer på kurset, og der skal være installeret et regnearksprogram på den. Der findes gode gratis programmer, vi kan henvise til.

Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.

Prisen omfatter undervisning, undervisningsmaterialer og forplejning i løbet af kurset. Prisen er ekskl. moms. Vi fakturerer i forbindelse med tilmelding til kurset.

Undervisere

Tommy Kaas

Tommy Kaas er redaktør i Kaas & Mulvad. Han har i de seneste 20 år arbejdet målrettet med at kombinere data og journalistik. Tommy Kaas er uddannet fra DJH i ’88, hvorefter han bl.a. har arbejdet på Vejle Amts Folkeblad, Danske Kommuner, De 3 Stiftstidender og JydskeVestkysten samt ErhvervsBladet. Han var medstifter af Foreningen for Computerstøttet Journalistik og DICAR.

Nils Mulvad

Nils Mulvad er redaktør i Kaas & Mulvad. Han er desuden medstifter og formand for Åbenhedstinget.

Nils Mulvad var medstifter af Global Investigative Journalism Network i 2003 og af Scoop til at fremme undersøgende journalistik i Ukraine og Sydøsteuropa – også i 2003. I 2005 var han medstifter af Farmsubsidy.org. Han har undervist i datajournalistik i 20 år.

Han var ligeledes  medstifter af Foreningen for Computerstøttet Journalistik og DICAR.