Tag bedre billeder

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2400 København NV
Dage:
5 dage
Pris:
14.800 kr. + moms | PU-støtte: 3.600 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 543 evalueringer)
Forår 2020

Du bliver undervist i at tage bedre billeder til dine arbejdsopgaver som journalist, kommunikationsmedarbejder eller i andre jobfunktioner, hvor det er en fordel at kunne skyde gode portrætter, reportagebilleder, stemningsfotos osv.

Kurset løber over 5 intensive fotodage med dygtige og motiverede undervisere.

Derfor skal du tage kurset

Du kender det sikkert. Som journalist, kommunikationsmedarbejder, social media manager, projektleder m.fl. – du har brug for et godt billede, men du har ikke en fotograf til rådighed. På det her kursus lærer du teknikken og praktikken bag at tage gode fotos. Du lærer også at træde i karakter i rollen som fotograf.

Når kurset er slut, kan du tage bedre billeder. Du formår samtidig at skabe bedre synergi mellem dine tekster og dine fotos. Det øger kvalitetsniveauet i dit indholdsarbejde, og du slipper for generiske stockfotos og tvivlsomme mobilbilleder.

På kurset lærer du at

  • udnytte kameraets funktionaliteter optimalt.
  • benytte dine billeder i journalistisk øjemed.
  • arbejde med fotogenrene portræt og reportage.
  • udnytte det gode lys, sætte enkel lyssætning op og bruge blitz.
  • træde i karakter som fotograf, når kameraet er fremme.
  • finde det rigtige tilbehør til dit kamera.
  • booste dit billedniveau i Photoshop Lightroom.

Kurset er for dig

Hvis du er journalist, kommunikatør eller arbejder inden for fx events, markedsføring, SoMe og ønsker at blive bedre til at tage billeder – så er dette kursus noget for dig. Du bliver bedre til selv at tage billeder til dine opgaver, og du lærer at tage rollen som fotograf på dig.

Sådan foregår undervisningen

Over fem dage fordelt på to seminarer bliver du undervist af vores dygtige og inspirerende fotoundervisere Jesper Voldgaard og Gregers Kirdorf.

Du lærer det hele med et kamera i hånden og bliver løbende introduceret til funktioner, tilbehør, teknik, lys, blitz og grundlæggende kompositionsprincipper.

Du arbejder med at skyde portrætter, reportagefotos og lærer at integrere billederne i din overordnede fortælling.

Prisen inkluderer

Der er frokost inkluderet i prisen. Du får kaffe, kage og frugt i pauserne hele dagen.

 

Hvis du ikke er berettiget til støtte fra Mediernes Efteruddannelse finder du kurset på DMJX’s hjemmeside her

https://www.dmjx.dk/kurser-og-videreuddannelse/tag-bedre-billeder

Undervisere

Gregers Kirdorf

Uddannet pressefotograf. Arbejder freelance for uge- og fagblade samt offentlige institutioner. Er gæsteunderviser på DMJX med mange års erfaring i undervisning af kommunikationsfolk.

Jesper Voldgaard

Uddannet fotojournalist, arbejder som freelancefotograf og underviser på DMJX på bl.a. Fotojournalistuddannelsen. Jesper har mange års erfaring i pædagogisk undervisning i billedforståelse og praktisk fotografi.