Find data – og find historier med SQLite

Startdato:
Udbyder:
Sted:
1112 København K
Dage:
3 dage
Pris:
10.185 kr. + moms | PU-støtte: 4.050 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 518 evalueringer)
Efterår 2022

Hvis du vil lave journalistik på baggrund af tal og data, må du vide noget om data og datastrukturer. Det lærer du på dette kursus, hvor du samtidig får en grundlæggende indføring i SQL-sproget.

SQL er en standard, som anvendes af mange forskellige databasesystemer. På kurset bruger vi det gratis program SQLite, der i dag anvendes af journalister og masser af andre brugere over hele verden.

Efter kurset kan du langt lettere forstå offentlige myndigheders anvendelse af data. Det bliver lettere for dig at bede om de rigtige data og bagefter analysere dem.

Excel er godt, når du vil analysere mindre datasæt, men når datasættene er store eller indeholder flere tabeller, er en database nødvendig. Vores egne erfaringer understreger, hvor vigtigt et databaseprogram som SQLite er i praksis.

SQLite bruges journalistisk til:

  • Analyse af store datasæt
  • Når flere datakilder skal bindes sammen (joines)
  • Til at gruppere data avanceret (svarer til pivot i Excel)
  • Og til at rense data

SQL-sproget i SQLite anvendes i SQL-databaser, så det er nemt at bruge sin kompetence andre steder.

Programmet har mange fordele:

  • I SQLite er det let at importere og analysere data.
  • SQLite er gratis.
  • SQLite kører på din computer. Det er en såkaldt stand-alone løsning, som ikke kan arbejde med data på en ekstern server. Dvs. at du kan ikke bruge SQLite som frontend til relationelle server-databaser som MySQL, Oracle og PostgreSQL. Men du kan forberede dine forespørgsler i SQLite og derefter køre dem direkte på servere.
  • SQLite kører meget hurtigt. Det er nemt at lære og at komme i gang med.

Den letteste måde at benytte SQLite på for journalister er med det grafiske brugerinterface i DB Browser, som vi vil bruge på dette kursus. Det opretter, designer og redigerer databaser i SQLite.

DB Browser for SQLite er også gratis. Installerer du DB Browser for SQLite, skal du ikke installere SQLite. Det følger automatisk med i DB Browser.

Godt tidspunkt at lære SQL på

Myndighederne og organisationer lægger flere og flere data ud til frit brug. Andre udleverer dem efter aktindsigt og forhandling. De færreste journalister ved, hvordan de skal få fat i dem eller bruge dem. På kurset får deltagerne redskaberne til at kunne analysere de data, de kan få fra myndigheder og andre.

Deltagerne lærer ved hjælp af søgekriterier at finde selv de cases, der er sjældne eller svære at finde som nålen i høstakken. Det kan være huse til salg på giftgrunde eller en komplet liste over en spekulants faldefærdige ejendomme.

Data i forskellige formater

Data ligger ofte i Excel, men det sker også, at de ligger i andre formater – fx csv, json, xml eller måske som et API. Vi gennemgår og forklarer disse formater. Du lærer, hvordan du i praksis henter data ind, så du kan komme i gang med at bruge dem.

Du lærer:

  • At bruge nye datasteder
  • At importere data i de forskellige formater
  • At arbejde med data i SQLite
  • At bruge SQLite til at finde fejl i data
  • At forbinde flere tabeller med hinanden i SQLite

Forudsætninger: Du skal have et elementært kendskab til regneark. Du skal medbringe din egen computer på kurset, og DB Browser for SQLite skal være installeret.

Prisen omfatter: Undervisning, undervisningsmaterialer og frokost, kaffe, te og vand i løbet af kurset.

Er din arbejdsplads ikke medlem af PU, kan du tilmelde dig ved at sende os en mail.

TILMELDING ER BINDENDE

Din tilmelding er bindende, når du har modtaget besked om, at du er optaget, men selvfølgelig kan du komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi – uanset grunden – den fulde pris.

Hvis du har tilmeldt dig privat – dvs. at du selv og ikke din arbejdsplads skal betale – har du dog 14 dages fortrydelsesret, jf. Forbrugeraftaleloven. Herefter er din tilmelding bindende.

Undervisere

Nils Mulvad

Nils Mulvad er specialist i datajournalistik og redaktør i Kaas & Mulvad. Han er desuden medstifter og formand for Åbenhedstinget.

Nils Mulvad var medstifter af Global Investigative Journalism Network i 2003 og af Scoop til at fremme undersøgende journalistik i Ukraine og Sydøsteuropa – også i 2003. I 2005 var han medstifter af Farmsubsidy.org. Han har undervist i datajournalistik i 20 år og været lektor på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole i 14 år.

Han var ligeledes  medstifter af Foreningen for Computerstøttet Journalistik og DICAR.

I december 2021 har han kørt et fire-dages kursus i SQLite for en særlig data-spydspidsgruppe i det norske medie NRK.

Mere om dette kursus