Sociale medier i strategi og kommunikation

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2400 København NV
Dage:
6 dage
Pris:
19.970 kr. | PU-støtte: 6.000 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 543 evalueringer)
Efterår 2016

Sociale medier forpligter
8 ud af 10 danske virksomheder bruger sociale medier i markedsføringen. 5 ud af 10 bruger sociale medier som redskab i deres rekruttering. Siger de. Men sociale medier forpligter. Det er ikke nok at være tilstede. Der skal være aktivitet – og aktiviteten skal, som alt andet, afspejle strategien.

Så ja, I er sandsynligvis også tilstede med en Facebook-side, en YouTube-kanal, en Twitter-profil, en Instagram-profil…you name it.

Men får I nok ud af aktiviteten på sociale medier?

De fleste virksomheder kan få rigtig meget ud af at være aktive på sociale medier. Men det er de færreste virksomheder, der ved hvad de kan og vil med sociale medier – og om de måske kunne få endnu mere ud af dem.

Få mere ud af sociale medier
På dette kursus lærer du hvordan sociale medier kan skabe reel værdi for din virksomhed.

Når du er færdig med kurset, har du formuleret en levedygtig social medie strategi, der tager udgangspunkt i virksomhedens produkt, kunder og marked. På den baggrund kan du udvælge hvilke sociale mediekanaler, det giver mest mening at være på.

Sociale medier er anderledes end traditionelle medier. Derfor lærer du på kurset om vilkår, faldgruber og muligheder ved en åben kommunikation på sociale medier. Kurset giver dig kompetencer til at rådgive ledelse og medarbejdere i, hvordan de skal bruge sociale medier professionelt.

Mange virksomheders brug af sociale medier hænger på enkeltpersoners sporadiske aktivitet og er præget af manglende ressourcer og utilstrækkelige kompetencer. Kurset giver dig udgangspunktet for at professionalisere arbejdet, så du kan gøre sociale medier til en integreret del af din virksomheds kommunikation.

På kurset lærer du at:

  • udvikle organisationens kommunikation på de sociale medier.
  • se perspektiverne i de sociale medier og værktøjer i forhold til din virksomhed.
  • skrive sociale medier ind i virksomhedens kommunikationsstrategi.
  • sikre den røde tråd fra virksomhedens strategi og forretning til dens engagement i de sociale medier.
  • rådgive om, hvordan en virksomhed skal forholde sig til den sociale medie-virkelighed.
  • arbejde med nogle af de organisatoriske udfordringer, der melder sig, når organisationen bliver mere digital, social og transparent.

Program
Programmet foreligger ca. 2 uger inden kursusstart.

Undervisningsform
På kurset er der fokus på ny viden, teori, baggrund og metode. Gennem gruppediskussioner får du mulighed for at koble de teoretiske modeller med din egen praktiske erfaring. Stillede opgaver undervejs kan løses med udgangspunkt i din egen organisation.

Mellem kursusdagene skal du afsætte tid til hjemmeopgaver og læsning.

Eksamen
Kurset afsluttes med en eksamensopgave og en mundtlig eksamen. Samlet bedømmelse efter 7- trinsskalaen og med intern censur.

Niveau og omfang
Kurset er kompetencegivende på diplomniveau og vægter 10 ECTS

Forudsætninger
Et grundlæggende kendskab til strategisk kommunikation er en fordel for at få maksimalt udbytte af kurset.

Du behøver ingen erfaring med sociale medier for at deltage i denne uddannelse, men vi forventer, at du er jævnlig internetbruger og at du har en åben og interesseret indstilling til det, der foregår på nettet.

Vi forventer, at du medbringer en bærbar computer til undervisningen – og at du har administratorrettigheder til den. Din computer skal kunne gå på trådløst netværk.

Adgangskrav
For at blive optaget på kurset skal du mindst have:

  • en relevant kort videregående uddannelse
  • 2 års relevant erhvervserfaring efter din uddannelse.

Opfylder du ikke adgangskravene? Sådan søger du om dispensation

Prisen omfatter
Prisen dækker undervisning, vejleding, eksamen samt forplejning på undervisningsdagene. Du skal derudover påregne udgifter til bøger og materialer.

I tilfælde af afbud
Du kan selvfølgelig komme i en situation, hvor du må melde afbud. Læs mere om regler for framelding.

Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?

Tilmeld dig kurset på Danmarks Medie- og Journalisthøjskoles hjemmeside

Undervisere

Jesper Kramer Borggaard

Jesper Kramer Borggaard er cand.comm. med speciale i strategisk kommunikation. Han arbejder som rådgiver og managing partner i kommunikationsbureauet PlenumX. Han har rådgivet danske og internationale virksomheder som VELUX, DuPont, PANDORA og Realdania om digital kommunikations- og forretningsrådgivning i de seneste 18 år.

Charlotte Rosell

Rådgiver og konsulent. Har arbejdet med digital kommunikation og sociale medier siden 2002, på bureau og som ansat i det private. Stor erfaring med SMM og community management.

Katrine Emme Thielke

Uddannet på Informationsvidenskab, er ekstern lektor på Københavns Universitet i Strategisk Kommunikation, og underviser på DMJX (diplom). Rådgiver om kommunikation og markedsføring i den digitale verden.

LinkedIn: https://www.linkedin.com/in/katrinethielke/

Mere om dette kursus