Skriv til alle skærme

Startdato:
Udbyder:
Sted:
2400 København NV
ME plus:
ME
Dage:
3 dage
Pris:
7.700 kr. | PU-støtte: 3.000 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 543 evalueringer)
Forår 2016

Flere og flere besøgende kommer fra mobile enheder
Du har måske allerede bemærket, at en stigende del af de besøgende kommer til dit webside fra en mobiltelefon eller tablet. De mange forskellige skærmtyper, størrelser og brugssituationer stiller nye krav til dine teksters indhold, omfang, struktur, form og tydelighed.

Lær at skrive til alle skærme – på én gang
På dette kursus lærer du at skrive webtekster, der kan tilpasse sig og fungere på alle typer af skærme: computere, tablets, mobiler og ure. Så behøver du ikke at skrive forskellige udgaver til forskellige platforme.

På kurset lærer du at:

• skrive og organisere tekster, så de fleksibelt kan tilpasse sig og fungere på alle typer af apparater og skærme

• håndtere tekster og indhold ud fra 5 simple guidelines: enkelhed, prioritering, struktur, tydelighed og handling

• udvikle standarder og retningslinjer for tekster, som du kan bringe tilbage til din arbejdsplads

• redigere og kvalitetssikre kollegers og medarbejderes tekster til alle skærme

• strukturere dine tekster, så enkelte tekstdele kan anvendes og genanvendes uden videre redigering

Udover viden og inspiration får du en lang række konkrete indholdsmodeller og skrivemetoder, så du med det samme kan gå i gang med at skrive tekster, der fungerer på alle skærme.
Du får også en forståelse for responsivt design, som er en af de vigtigste tendenser inden for hjemmesider i øjeblikket. På en responsiv hjemmeside tilpasses indholdet automatisk den skærmstørrelse, som brugeren benytter.

Hvem er kurset for?
Kurset er for alle, der skriver tekster til web. Du er måske journalist eller kommunikations- informations- eller marketingmedarbejder. Måske er din virksomheds hjemmeside allerede responsiv, eller måske overvejer I at omlægge til responsivt design. Under alle omstændigheder vil du på dette kursus lære at skrive mere læsevenlige webtekster.

Undervisningsform
Kurset består af oplæg, diskussioner og workshops med elæring og praktisk skrivearbejde i forbindelse med løsning af hjemmeopgaver.
Du får udførlig skriftlig og mundtlig feedback på skriveøvelser og skrivearbejde.
På kurset tager vi udgangspunkt i dine egne tekster, så du kan overføre det direkte til dit arbejdsliv.

Prisen omfatter

Undervisning, undervisningsmaterialer og forplejning på undervisningsdagene.

Er du ikke berettiget til støtte fra Pressens Uddannelsesfond?

 

Undervisere

Nils Ulrik Pedersen

Indehaver af rådgivnings- og produktionsfirmaet Siteways Web Content Specialists. Opfinder af skriveproces til nettet i 9 trin og af webnyhedsformaterne 3X3X3, Pixi, Artikel og Multi.