
Skriv din dokumentarfilm – Fra idé til manuskript på 3 dage
“A goal without a plan is just a wish.” – Antoine de Saint-Exupéry.
Drømmer du om at skabe en dokumentarfilm, der ikke bare fanger virkeligheden, men også fortæller en stærk, struktureret og psykologisk dyb historie? På dette intensive tre-dages kursus lærer du at udvikle og skrive et manuskript, der bliver din manual under hele dokumentarfilmens tilblivelse. Med et solidt manuskript i hånden kan du planlægge dine optagelser, sikre en sammenhængende fortælling og navigere i virkelighedens uforudsigelighed.
Du vil arbejde trin for trin med din egen idé og omsætte den til et konkret manuskript med fokus på dramaturgi, psykologisk udvikling og filmisk form. Gennem øvelser og sparring lærer du, hvordan du skaber en historie, der fastholder publikums opmærksomhed og forankrer dine kreative ambitioner i et stærkt fundament.
På kurset lærer du
- Hvordan du skriver et manuskript til din dokumentarfilm, der planlægger både indhold og visuel form.
- At strukturere din fortælling med fokus på dramaturgi og psykologisk udvikling.
- Hvordan du arbejder med manuskriptet som et levende værktøj, der justeres under optagelserne for at afspejle virkelighedens udvikling.
- At undgå faldgruberne ved uplanlagte optagelser og sikre en fremdrift i din fortælling.
- At forvandle dine tanker og idéer til en konkret plan, der hjælper dig med at forstå, hvorfor og hvordan du vil lave netop din film.
Udbytte
Når du har gennemført kurset, vil du:
- Have et færdigt manuskript til din dokumentarfilm, der fungerer som din guide gennem hele produktionsprocessen.
- Kunne strukturere din idé til en psykologisk og dramaturgisk sammenhængende fortælling.
- Have redskaber til at planlægge dine optagelser og navigere i uforudsigelige situationer uden at miste din films retning.
- Stå stærkere som dokumentarist med en professionel tilgang til manuskriptskrivning.
Undervisningsform
Kurset er en workshop, hvor vi arbejder med små hold på maks. 12 deltagere for at sikre tid til individuel sparring og feedback. Gennem øvelser, teori og praksis bliver du guidet i udviklingen af din egen dokumentarfilms manuskript.
Forudsætninger
For at få mest muligt ud af kurset skal du medbringe en konkret idé til en dokumentarfilm. Din idé skal være baseret på virkelige begivenheder eller research og have et solidt fundament i dokumentarisk virkelighed. Derudover forventes det, at du har en grundlæggende forståelse for dramaturgi og filmiske fortællinger.
Målgruppe
Dette kursus henvender sig til dokumentarister og tv-tilrettelæggere, der har erfaring med idéudvikling og produktion, men mangler erfaring med at arbejde systematisk med manuskript i tilblivelsen af en dokumentarfilm eller længere reportage. Du skal have en idé med til kurset, baseret på dokumentarisk virkelighed og allerede researchet. En grundlæggende forståelse for dramaturgi og filmiske fortællinger er påkrævet.
Relevans for målgruppen
I en tid, hvor dokumentarfilm spiller en central rolle i journalistik og visuel formidling, er det afgørende at arbejde struktureret og målrettet med manuskriptet. Mange dokumentarister mangler redskaberne til at omsætte deres idéer til en klar plan, hvilket kan føre til ineffektive produktioner og spild af ressourcer. Dette kursus giver dig det nødvendige fundament for at skabe en sammenhængende, professionel dokumentarfilm, der både rammer publikum og realiserer dine ambitioner.
Udstyr
Medbring en laptop eller notesblok til at skrive manuskript og tage noter.
Forplejning
Prisen for kurset inkluderer frokost samt kaffe, te og vand i løbet af kursusdagene.