Skotland – mange drømmer fortsat om uafhængighed – nu er den måske på vej?

Startdato:
Udbyder:
Sted:
Edinburgh, Storbritannien
Dage:
5 dage
Pris:
22.000 kr. | PU-støtte: 6.750 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 121 evalueringer)
Forår 2023

Står det til Skotlands førsteminister Nicola Sturgeon, så skal der stemmes om uafhængighed den 19. oktober 2023. Sidst skotterne gik til stemmeurnerne om uafhængighed var tilbage i 2014 og da var der et beskedent flertal for at forblive i the United Kingdom. Nu vil de skotske nationalister stemme igen – og efter 8 års stilstand, mener Nicola Sturgeon, at NU er tiden kommet.

Men nede i London siger den nye premierminister Liz Truss, at Sturgeon skal stikke piben ind og stoppe med at være så opmærksomhedssøgende. Ikke flere folkeafstemninger om skotsk uafhængighed. Edinburgh og London på direkte kollisionskurs!

På dette kursus om Skotland og skotternes kamp for selvstændighed, skal vi til Edinburgh og Glasgow. Vi skal høre hvorfor skotterne så brændende ønsker selvstændighed. Det bliver 5 forrygende dage i det skotske, hvor vi skal tale med politikere. Vi skal møde den almindelige skotte, der er træt af Brexit og vil tilbage i EU. Vi skal besøge en såkaldt ”Food Bank”, hvor fattige skotter – og dem er der mange af – kan hente mad og andre fornødenheder. Og så skal I mærke, hvad det der Skotland er for en fascinerende størrelse!

Sturgeon og kompagni har allerede lovet London og den konservative regering et hedt forår om skotsk uafhængighed og kamp til stregen. Alt det skal du opleve sammen med Erik Weir – journalist på Orientering på DR med masser af erfaring og viden om Skotland med i bagagen. Vi ses til næste år i Edinburgh.

Mere om dette kursus