
Trivsel i din arbejdsdag er afgørende for din livskvalitet. Samtidig har de seneste års krise betydet at mange oplever stadig kortere deadlines, højere arbejdspres og mere stress, der påvirker trivslen direkte.
Det er ikke kun dit ansvar at du trives på dit arbejde, men mens du venter på at din virksomhed påtager sig deres del af ansvaret, vil vi tilbyde dig et kursusforløb, hvor du får mulighed for at øge graden af din egen trivsel direkte. Dette foregår gennem konkrete trivselsfremmende redskaber samt Mentaltræning, der er en enkel og behagelig måde at opnå en række positive forandringer i (arbejds)livet.
Du vil gennem træningen opleve mere ro, øget fokus og en oplevelse af at du i højere grad arbejder i overensstemmelse med dine værdier og styrker, hvilket øger såvel tilfredshed som kreativitet, flow personlig vækst og motivation.
Undervisningen er proces- og praksisorienteret, så du får helt konkrete værktøjer og enkle metoder, der kan sættes i spil i en travl hverdag.
Du bliver bedre til
• At trives indenfor de givne rammer, samtidig med at du bevarer din sunde, kritiske sans.
• At være nærværende og fokuseret
• At styrke dine tanker og din bevidsthed
• At reducere tankemylder, uro og bekymringer
Din virksomhed får
• En afbalanceret medarbejder
• En mindre stressfyldt arbejdsplads
• Større kreativitet og mere arbejdsglæde
Målgruppe for kurset
Kurset er til mediemedarbejdere, der ønsker enkle teknikker til hurtigt at finde indre ro og mere trivsel i arbejdsdagen.
Giv din hjerne ro til at arbejde og blive gladere
I en verden, hvor næsten alt drejer sig om ydeevne og produktivitet, betaler vi prisen i form af stress og forventningspres. Din hjerne bliver hårdt belastet, og måske oplever du tankemylder, bekymring og svigtende fokus? Mental træning giver dig enkle teknikker til at finde indre ro i en travl hverdag, og er første skridt mod mere fokus og mindre stress. Herefter vil du opleve at du gradvist begynder at øge din trivsel og arbejdsglæde.
Mental træning er en ny disciplin i arbejdssammenhænge. Disciplinen stammer fra sportens verden og benyttes, når højtydende elitesportsfolk vil blive de bedste. Det er et unikt koncept, der baner vejen direkte til dit ubevidste sind, så du kan arbejde fokuseret med det, du ønsker, uden at bruge energi på det. Netop det gør mental træning til markedets stærkeste redskab, når vi skal finde frem til de ubevidste ressourcer, vi alle har i os, men som ofte er sandet til af virkelighedens krav og travlhed.
Måske kender du det, at du har deltaget i et inspirerende kursus, men efter to uger er dine nye tanker og intentioner oversvømmet af virkeligheden og gamle vaner?
Dette kursusforløb er planlagt, så din udvikling bliver forankret over tid, og derfor også virker på den lange bane. Det eneste forudsætning er, at du tager dig selv alvorligt og investerer 15 minutter dagligt i din egen trivsel i kursusperioden.