SEO for journalister: flere læsere med bedre søgeord

Startdato:
Udbyder:
Sted:
København K
Dage:
3 dage
Pris:
9.500 kr. + moms | PU-støtte: 2.700 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 37 evalueringer)
Forår 2018
Søgeord er vigtigere end rubrikker!
Mens dine kolleger jager den ene nyhed efter den anden, der kun lever i en dag eller to, kan du arbejde meget smartere. Hvis du tænker SEO ind i din journalistik, vil dine artikler få en forlænget levetid, fordi de dukker op i søgeresultaterne.

Mere trafik – flere læsere

Det er brugere, der er interesseret i emnet, og fordi du har SEO-optimeret dine artikler, får de trafik hver dag flere år i fremtiden. Lær hvordan du arbejder smartere mod flere læsere og øg din journalistiks levetid.
Påstanden om at søgeord er vigtigere er rubrikker kan virke provokerende. Men hvis du tør at udfordre det, du i sin tid lærte på Journalisthøjskolen eller universitetet, vil en ny verden åbne sig for dig. Derfor skal du med på journalistisk SEO-kursus og optimere dine artikler til søgning på Google og andre søgemaskiner.

Brug kurset i din hverdag

De tre dages kursus er spredt på to måneder, så du kan følge dine resultater undervejs og diskutere fordele og ulemper med underviser og medkursister. Indholdet for de enkelte dage i overskrifter er:
  • Dag 1 (16. januar): SEO-teori, og hvordan du udformer og eksekverer en SEO-plan. Du udfører efterfølgende opgaver på dit eget sites backend og har også ca. halv dags opgaver med SEO-optimeringen, inden vi mødes ugen efter.
  • Dag 2 (30. januar): Oplæg om at måle resultater. Analyse og debat af fremgang i indholdet – hvad var udfordringerne ved at udføre SEO-optimeringen og strategien. Gennemgang af foreløbige resultater via Google Analytics eller anden analyseredskab – din opgave bliver at følge resultater/udvikling, indtil vi mødes til sidste dag.
  • Dag 3 (28. februar): Vise resultaterne i tal og debat. Dybere gennemgang af Google analytics, Search console, Semrush og andre værktøjer til at måle SEO-disciplinens mange tiltag (title tags, meta descriptions, internt og ekstern linkbuilding), søgeordsanalyse. Oplæg om næste skridt og vedligeholdelse af SEO-indsatsen.

Undervisere

Eric Ziengs

Eric Ziengs er digital strateg hos Bolius – Boligejernes Videncenter. Derudover driver han Content Marketing bureauet Nochmal, hvor han rådgiver virksomheder om content marketing og lead generering med henblik på salg baseret på langvarige relationer.

Eric Ziengs er desuden vært på den ugentlige podcast Help Marketing. Eric er ekspert indenfor Content Marketing og podcast. Han har i mange år drevet sitet podcaststats.dk om podcast-statistik, en Facebook-gruppe om podcasting i Danmark samt Content Marketing grupper på Facebook og LinkedIn.

Eric underviser desuden på KEA og Journalisthøjskolen. Han holder også foredrag om at bygge relationer og skabe loyale kunder gennem content marketing, digital markedsføring og podcasting. Eric er cand.it. i IT og Organisation fra Aarhus Universitet.

Foto af Eric Ziengs er taget af Anne Kring.

Mere om dette kursus