Sådan udvikler du journalistik på abonnement

Startdato:
Udbyder:
Sted:
København K
Dage:
1 dage
Pris:
3.800 kr. + moms | PU-støtte: 1.300 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 2 evalueringer)
Forår 2020

NB ny dato: Kurset er udsat til torsdag den 1. oktober 2020 på grund af Coronavirus.

Der er der stadig åbent for nye tilmeldinger og et par pladser tilbage.

Fremtiden tilhører abonnementsjournalistikken og nu har medierne mulighed for at tjene penge på journalistik. Vi har set det for nylig i Danmark med Zetland, der er ved at være på break even med deres abonnementspolitik.

Kom med på dette endags kursus og mød Politikens digitale direktør Troels Behrendt Jørgensen, Lars K. Jensen, der er ekspert i digitale medier og Jesper Skeel, der rådgiver abonnementsmedier kommercielt.

Mød nogle af de mennesker, der har succes med abonnementsmedier, og hør hvordan de er lykkedes. Du kan også lære, hvilke krav det stiller til dig som journalist og redaktør, hvis du vil gøre dit medie abonnementsbaseret eller hvis du arbejder på et medie, der er igang med en omstilling.

New York Times med sorte tal

New York Times er lykkedes med deres abonnentsbaserede udgivelser – seneste melding er, at avisen nu har 3,9 millioner subscribers og at tallene på bundlinjen igen er sorte.

I London har The Guardian også  sorte tal på bundlinjen med en noget anden model. De tager imod donationer og opfordrer læsere til at give et bidrag.
Men de er fælles om, at click-baits ikke er vejen frem, hvis man vil tjene penge på journalistik.

Herhjemme er flere medier som Altinget og Politiken godt på vej. Politikens indhold, der nu ligger bag  betalingsmur, stiger.

Europas dyreste abonnement

Politiken har nu et af Europas dyreste digitale abonnementer og har skiftet fokus fra hurtig omsættelig journalistik og artikler med én kilde, til den journalistik brugerne vil betale en del for.

Men hvilke krav stiller det til journalistikken og journalister, redaktører og chefer?

Fremtiden ser ud til at tilhøre abonnementsmedier, men hvilken journalistik kan bære dette? Hvilke emner virker? Og hvordan udvikler man sin journalistik til denne nye betalingsmetode?

Journalister skal gøre mindre og forstå brugeren

Journalister og redaktører skal blive bedre til at forstå brugere, når de opbygger nye annoncebaserede medier. For hvem er læseren og hvordan får man læsere til at tilmelde sig et abonnementsbaseret medie? Hvilken slags journalistik kræver det, hvilket engagement fra redaktionen og involvering af læseren og hvordan forstår man læseren til bunds, så han fornyer abonnementet?

Journalister skal lære, hvordan hele redaktionen arbejder sammen imod et fælles mål og det kræver forståelse for de forskellige kompetencer, der er på redaktionen.

Assumptions Mapping

Vi inviterer til workshop med blandt andre Lars K. Jensen, der er ekspert i digitale medier og brugerforståelse/-oplevelse. Han udgiver Digital Ugerevy og rådgiver medier om brugeradfærd.

Igennem workshop, foredrag og Q&A med blandt andre Politikens digitale direktør Troels Behrendt Jørgensen og Jesper Skeel, der er direktør i Willmore og rådgiver abonnementsmedier, får vi et indblik i, hvordan abonnements fokuseret journalistik bliver til og hvordan man lancerer nye medier som abonnementsforretning.
Vi laver blandt andet et Assumptions Map, hvor man placerer sine antagelser og hypoteser ud fra, hvor vigtige de er og hvor meget, man ved.
Vi undersøger om det man planlægger er noget, abonnenterne vil bruge, om det er noget, man kan lave og om det er noget, man bør lave. Eksempelvis kan det være en dårlig beslutning at lave video, hvis ingen på redaktionen har kompetencerne.
I tager hjem fra kursusdagen med en oversigt over jeres antagelser og viden om, hvad I konkret skal gøre for at gøre det ukendte til viden i kan bruge fremadrettet.
Indholdsstrategi og struktur
Vi slutter dagen af med at tale om, hvordan I kan omsætte jeres viden og indholdsstrategi til noget konkret I kan bruge, når I laver indhold.
Kurset afholdes i det centrale København.

Tilmelding: 

Din tilmelding er bindende, men du kan selvfølgelig kunne komme i en situation, hvor du må melde fra. Hvis det sker mere end fire uger før kursets start, koster det en administrationsafgift på kr. 1.000. Ved afbud mindre end fire uger før forløbets start opkræver vi den fulde pris.

Fakturering sker i forbindelse med, at vi bekræfter tilmeldingen.

 

Undervisere

Lars K. Jensen – ekspert i digitale medier

I mere end 10 år har jeg arbejdet i mediebranchen med den digitale udvikling og teknikken bag journalistikken. Jeg er uddannet journalist med interesse for medier, teknologi og mennesker – helst kombinationen af dem.

 

 

Mere om dette kursus