Sådan udvikler du fremragende journalistiske formater

Startdato:
Udbyder:
Sted:
onlinekursus
ME plus:
ME
Dage:
2 dage
Pris:
5.000 kr. + moms | PU-støtte: 1.800 kr.
Evaluering af tidligere kurser fra denne udbyder
(Baseret på 103 evalueringer)
Forår 2023
Fotos fra SAMF på SDU

BESKRIVELSE:

Se intro-video!

Få værktøjer og indsigt til at udvikle journalistiske formater, koncepter, produkter og forretningsmodeller i verdensklasse. Smid for en stund mavefornemmelserne og få professionelle redskaber til at skabe journalistiske formater, der betyder noget for nogen. Journalistikken er intet uden et publikum. Her lærer du at tage udgangspunkt i data og brugerindsigter for at forstå i hvilken kontekst brugerne oplever og forbruger journalistikken, og hvordan du på baggrund af det kan skabe forandringsprojekter, der bliver en succes.

KURSUSINDHOLD:

Når du er færdig med dette kursus vil du være i stand til:

  1. At arbejde metodisk med at udvikle journalistik, der er skræddersyet til dit medies målgruppe og kernekunder,
  2. At udvælge hvilket data du skal bruge til hvilket formål
  3. At planlægge og udføre dine egne brugerdataanalyser under hensyn til faldgruber som fejltolkninger og bias
  4. Du vil forstå hvorfor journalister traditionelt har svært ved at forandre og udvikle deres fag – og hvordan du gør det alligevel,
  5. At arbejde systematisk med projektledelse og -planlægning, så dit næste forandringsprojekt ikke dør en stille død – men stolt marcherer ind i fremtiden, fordi du og dine kolleger løbende evaluerer og forfiner jeres praksis.

 

Sådan er kurset bygget op

Kurset er bygget op, så du først bliver introduceret til at identificere problemer, løse dem, få kollegerne med på vognen og sikre løbende feedback. Opdelt i sine enkelte dele ser det således ud:

Modul 1: Problemer, der er værd at løse

Vil du forandre, skal du først finde ud af, hvad der skal forandres – og ikke mindst hvorfor.

  • Problem 1:1: Ikke alle problemer er værd at løse. Du lærer hvordan du udvælger problemer, der har betydning for både dig og din målgruppe.
  • Fra problem til løsning: Hvordan finder du potentiale i problemer? Her lærer du at finde ud af hvad der skal ændres og hvordan du sætter klare, målbare mål.
  • Arbejdsopgave: Mål

Modul 2: Måden, du løser dem på

Nu skal mavefornemmelsen for alvor sættes uden for døren. I dette modul lærer du at tage forsker-brillerne på, når du betragter problemer og løsninger.

  • Måden, du løser dem på: Med en løsning ved hånden kan jagten på at nå målet sættes ind. Ved hjælp af data lærer vi brugernes behov, adfærd og interesser bedre at kende.
  • Planlæg din dataindsamling: Det kræver nøje planlægning at indsamle det rigtige data.
  • Kan du stole på dit resultat? Brugerne siger ikke altid sandheden. Det kræver data-informeret intuition at nå frem til resultatet.
  • Arbejdsopgave: Analyse

Modul 3: Hvordan arbejder I sammen om det samme?

På en mediearbejdsplads arbejder du sjældent alene. Hvorvidt dine løsninger bliver en succes, afhænger således ikke kun af dig selv men af dig, dine kolleger og jeres organisation.

  • En internt orienteret branche: Den største udfordring for din løsning kan vise sig at være din og dine kollegers kultur og faglige selvforståelse.
  • Udfordringer: Her får du eksempler på de udfordringer, der venter, så du kan få øje på dem i den virkelige verden.
  • Løsninger: På denne side får du redskaber til at gøre noget proaktivt ved din organisations forandringsvillighed.
  • Arbejdsopgave: Organisation

Modul 4: Giv ikke slip!

På den anden side er arbejdet først lige begyndt. Alting ændrer sig med tiden, og det samme gælder det datafundament, du har bygget din løsning på.

  • Data er ikke et quick fix: Selvom din analyse er afsluttet og din organisation er med på vognen, er arbejdet først lige begyndt.
  • Feedbackloops: På denne side får du et konkret værktøj til at sikre, at arbejdet med din løsning ikke bremses eller går i stå.
  • Skab en prototype: En prototype kan være en af de bedste måder at teste en løsning på. På denne side lærer du hvordan.
  • Arbejdsopgave: Feedback

Mere om dette kursus